Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Englændernes overtagelse af Skanderborg Dyrehave.

Fra Skanderborg Leksikon

Ventetiden på englænderne var lang.

Efter den tyske kapitulation 4.maj 1945 og de engelske troppers hurtige fremrykning ventede man i Skanderborg snart at se englænderne.

Modstandsbevægelsen og byledelsen længtes efter at se dem, eftersom de bevæbnede tyske Militærafdelinger stadig var i fuldt beredskab i kvartererne.

Der skulde dog gå hele to uger før en afdeling af The Royal Dragoons under kommando af Major Fisher som den første allierede troppeafdeling lørdag d. 12. Maj 1945 viste sig på et kortere besøg i Skanderborg.

Pinselørdag, d. 19.maj kom englænderne endelig for at blive.

Borgmester Olaf Nielsen skildrede forløbet således:

Englænderne ankomst til Skanderborg.

Indholdsfortegnelse

Englænderne overtager Sølund og Dyrehaven

Ved 20-Tiden ankom den Afdeling af Royal Air Force, som skulde overtage den militære Kommando i Skanderborg fra Hovedkvarteret i Lüneburg. Afdelingen var under Ledelse af den 24-aarige Wing commander Cyril William Passsey med Squadron- leader, Major Eric Alfred Hubble som Næstkommanderende. Wing Commander Passey indkvarteredes hos Læge Christoffersen, og Major Hubble hos mig, ligesom de øvrige Officerer og Underofficerer indkvarteredes hos Borgere her i Byen.

Dagen efter mødtes Wing-Commanderen og Majoren med Modstandsbevægelsens Ledere og Bykomiteen og overtog derefter Kommandoen paa Sølund.

Det var en broget Forsamling, de mødte, ved deres Ankomst dertil, hvor den tyske Flyvergeneral, General der Luftwaffe Dänemark, Holle overgav sig med sine Officerer, Underofficerer og Mandskab til Englænderne.

Foruden dem fandtes der inden for Omraadet, som var afspærret med Pigtraad, en stor Stab af tyske civile Kontorarbejdere, Damer og Herrer, tyske Flygtninge, som var indkvarteret paa Anstalten Sølund, russiske Krigsfanger og russiske Kvinder, som var sendt hertil til Arbejdstjeneste og Rengørings- og Køkkenarbejde.


Møbler, skrivemaskiner og telefoner kastes ud af vinduerne.

En Henvendelse fra Anstalten ”Sølund” foretaget af Overlæge Wiedenschou og Inspektør Bøttger om snarest at faa Anstaltens Bygninger tilbagegivet blev mødt med stor Imødekommenhed af de engelske Officerer, og Rømningen af de 4 store Pavilloner og Administrationsbygningen paabegyndtes med det samme.

Det var øjensynligt at Værnemagten ved dette Rømningsarbejde søgte at ødelægge saa meget som muligt af Inventaret, som nu altsaa var at betragte som allieret Krigsbytte, idet man var Vidne til at ikke alene Møbler, men ogsaa Skrivemaskiner og Telefoner kastedes ud af Vinduerne, og da de engelske Officerer lod forespørge hos Kommandanten, Hauptmann Reichelt, hvad dette skulle betyde, fik de det Svar, at der var givet Ordre til at Rømningen skulde være tilendebragt hurtigt, og den benyttede Fremgangsmaade var den hurtigste, han kendte. Dette og andre Forhold, hvor Kommandanten viste sig vrangvillig overfor de til ham givne Ordrer, medførte hans Arrestation og Overførsel til den militære Arrest i Aarhus.


Den tyske generalstab skulle fortsætte.

Da det for de allierede var af afgørende Betydning af Hensyn til Krigen mod Japan snarest muligt at skaffe sig Kendskab til, hvorledes de i de store Bunkers i Dyrehaven installerede moderne traadløse Sendere og Modtagere fungerede, fik den tyske Generalstab Ordre til at fungere indtil videre under engelsk Kommando og vilde først være at betragte som Krigsfanger, naar Englænderne havde det nødvendige Kendskab til Apparaterne, og disse var afmonterede og nedpakkede. Dette skete først sent paa Aaret, saaledes at denne tyske Militærafdeling først kunde tilbagesendes i December.


De russiske krigsfanger og Flygtningelejren Sølund.

Derimod blev de russiske Krigsfanger og de russiske Kvinder ret hurtigt sendt af Sted og ved at rykke den tyske Generalstabs Mandskab tættere sammen ved en stærkere Belægning af de ca. 80 ret komfortable Barakker, som var bygget overalt i Dyrehaven, frigjordes ca. Halvdelen af Barakkerne, som overgaves til Flygtninge- administrationen, der imidlertid havde indrettet sit Hovedkvarter i Skovpavillonen, og derved lykkedes det at anbringe alle de i Skanderborg By og Omegn boende Flygtninge – i alt ca. 700, mest Kvinder og Børn – i Dyrehaven, og Omraadet fik derefter Betegnelsen ”Flygtningelejren Sølund”.

Man var ogsaa i Stand til at efterkomme en indtrængende Opfordring fra Sogneraadet i Hammel om at anbringe de der boende Flygtninge i Lejren ved Skanderborg.

Da Værnemagten endelig hjemsendtes, fik man Raadighed over samtlige Barakker og var nu i Stand til at flytte de Barakker, som befandt sig i Skoven Nord for Landevejen over paa den anden Side, hvilket gav en stor Lettelse i Bevogtnings- og Afspærringsforholdene. Hele Flygtningelejren blev afspærret med et 3 m højt Pigtraadshegn, og Bevogtningen foretoges af CB-Betjente.

Med en dygtig Leder af det daglige Arbejde, Jens Vestentoft, blev Flygtningelejren indrettet med en 4-Klasset Skole, Børnehave, Hospital, Central- køkken og Udlevering af Tørkost, Skrædderstue, Skomagerværksted m.m., og den store Sal i Pavillonen indrettedes som Samlingsstue, hvor der gaves Undervisning for de voksne i Sprog, Stenografi o.lign., ligesom der ogsaa afholdtes Gudstjenester hver 14. Dag. Der fandtes i Lejren Tilhængere af 3 kirkelige Retninger, Lutheranere, Katholiker og Mennonitter.

Til Nytaar 1946 blev Flygtningelejren i Hemstok ogsaa lagt under Skanderborg Luftbeskyttelsesomraade.


Flygtningene flyttes og englænderne forlader Skanderborg.

I løbet af den første Halvdel af Aaret 1946 besluttedes det at samle Flygtningene i store Lejre, og de to Lejre ved Skanderborg nedlagdes i første Halvdel af Juli Maaned, saaledes at en Del af Flygtningene overførtes til Lejren Knivholt ved Frederikshavn og Resten til Lejren Ry Flyveplads, hvilken sidste Lejr fik Tilladelse til at overtage Materiellet fra Sølund og Hemstok.

Ved de engelske Myndigheder var der i Efteraaret 1945 sket den Ændring, at Wing-Commander Passey, som var blevet beordret til tjeneste andetsteds, erstattedes med Squaddron-Leader Hubble, og da han i November rejste til England for at blive demobiliseret, overtoges ledelsen af Flight-Leutnant David Ross.

Kort efter Nytaar 1946 var de engelske Myndigheders Opgaver i Skanderborg løste, og Afdelingen forlod Byen.


Skanderborg Leksikon rummer flere artikler om besættelsestiden:

Besættelsen. 9.april 1940

Besættelsen. Hverdag. Rationering

Besættelsen. Hverdag. Mørkelægning

Skanderborg Dyrehave under besættelsen

Sanitetsbunkeren

Sølundbunkeren

Gl. Rye Flyveplads

Den tyske radarstilling i Hemstok

Kurt Henke

Befrielsen 5.maj 1945


Kilde:

Olaf Nielsens erindringer om besættelsen. Skanderborg Historiske Arkiv.

Powered by MediaWiki