Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Morten Børup

Fra Skanderborg Leksikon

Motivet på Morten Børups lig-eller mindesten, som siden er gået til og forsvundet. Motivet er greb, ris og revle. Sidstnævnte er symboler på lærergerningen. Riset var lærerens våben, mens revlen - en træstok med en flad skive for enden forsynet med søm - var forbeholdt rektor. Anvendelse af revlen blev forbudt kort efter reformationen.

For godt og vel 500 år siden døde Århus Katedralsskoles rektor gennem 40 år, kantor ved domkirken, Morten Børup (ca.1446 -1526). Når hans navn stadig huskes og hans gerning mindes, skyldes det ikke bøger eller skrifter, han har efterladt sig, men derimod en omfattende række små og store beretninger, der i de forløbne mange år er dukket op. Beretninger der skildrer hans personlighed og hans virke og viser, at man hen imod slutningen af den katolske tid i ham har kunnet opleve et menneske, der gennem sit arbejde i skolen i en menneskealder, har haft en ganske særlig indflydelse – igangsættende og holdningsskabende – på den generation af unge, som det blev hans opgave at vejlede.

Det er nok for en stor del af St. Blichers digt fra 1829, der har medvirket til at bringe kendskabet til denne særprægede skolemand ud til vide kredse i befolkningen og da ikke mindst til os her på egnen, hvortil Blicher har henlagt drengen Mortens opvækst og ungdom.

Det menes, at Morten Børup blev født nær Skanderborg, formentlig på den nu forsvundne Børupgård i Adslev sogn.

I Skanderborrig enge

alt ved den blanke sø,

der går de piger og drenge

at slå og rive hø.


Og i de knøses række

én trasker langt æbag,

han kan ej skåret strække

med sine tunge drag.


Når skåret han færdigt haver,

han stryger ikke sin le,

han står og falder i staver,

til jorden han stivt mon se.


Med svøbeskaft så krumpen

den foged efter ham fór:

Hvad skader din dovne kumpen

hvi står du her og glor?


Såmænd da, strenge hr. foged,

jeg stod og grunded oppå

den blomstervrimmel så broget,

hvor den kan komme frå.

I dette digt tegner Blicher et levende billede af den unge Mortens tanker om naturens forunderlighed, og skildrer levende hans bratte opvågning, da ridefogden pludselig står foran ham med kravet om, at han ikke skal tænke, men slå hø. Da modnes pludselig en tanke, som har ulmet i hans sind, til handling, og han forlader sin arbejdsplads og den måbende ridefoged, der ser ham forsvinde i det fjerne.

Vi møder ham igen på skolebænken i Århus Katedralsskoles yngste klasse, hvor han med sine 27 år nok har gjort en underlig figur. Men han var nu indstillet på at skabe sig et grundlag for en ny tilværelse, der kunne give ham et svar på de spørgsmål, som ingen ridefoged kunne klare.

Han blev student og fortsatte på universitet, tog magistergrad og vendte 45 år gammel tilbage til Århus, men nu som rektor på sin gamle skole.

Det står helt klart, at Morten Børup har anlagt et andet syn på ungdommens opdragelse end sin samtid. Derom vidner mange beretninger fra taknemmelige elever, som mindes deres skolegang i Århus med glæde. – Blicher skrev i sit digt:


Han trængte ikke til stokken

ej heller til ferie og ris,

vel regerer han flokken

men alt på anden vis.


I Skanderborg har Morten Børup givet navn til Morten Børups Vej, Morten Børup Skolen og Morten Børup Hallen.


Kilder:

Niels Gjesing i Sogneradio. Skanderborg Historiske Arkiv

St.St.Blicher: I Skanderborrig enge.

http://da.wikipedia.org/wiki/Morten_B%C3%B8rup

Emauel Sejr: Morten Børup. Århus Sifts Årbog 1926, s. 130-177

Powered by MediaWiki