Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Sølystkvarteret

Fra Skanderborg Leksikon

Sølyst set fra Ladegårdsbakken, ca. 1915. Fotografen er ukendt. Skanderborg Historiske Arkiv.
Sølystkvarteret er et villaområde ved bugten af Skanderborg Sø mellem Ladegårdsbakken og Oddervej. Tidligere var kvarteret en del af Skanderup-Stilling Sognekommune, men i 1963 blev den lagt sammen med Skanderborg Kommune.


Indholdsfortegnelse

Områdets tidlige historie

Omkring 1900 var området ikke tæt bebygget. Der var enkelte huse, et kalkværk og en pumpestation opført af De Danske Statsbaner (DSB).

Der var dog et hus, som fik mange besøgende: Smugkroen Slukefter. Den kunne oplandets bønder finde på at besøge for at få sig noget at drikke, efter de havde handlet i købstaden Skanderborg.

Med tiden blev området dog et reelt villakvarter. En del af husene er bygget i 1910-20’erne som funktionærboliger til dem, der arbejdede ved jernbanen, mens villaerne ned mod vandet hovedsageligt er fra 1930’erne og frem. Der står dog enkelte ældre huse i første parket.

Fotografi af Slukefter (den hvide gård). Til venstre ligger DSB's pumpestation. Billedet er taget ca. 1910. Fotografen er ukendt. Skanderborg Historiske Arkiv.

Sejlsport og roning

Sølysts placering lige ned til søen har gjort kvarteret til et ideelt sted for vandelskere.

Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub blev oprettet i 1911, og havde tidligere haft klubhus på Nørregade, men i 1940 flyttede man til Sølyst i nye lokaler. Her ligger klubben endnu, og der er blevet afholdt alt fra regatta til Tour de Gudenå.

I 1974 kom Skanderborg Roklub også til Sølyst, da deres tidligere klubhus ved Skvæt Mølle brændte ned. Med sig tog de traditioner som den årlige “kanindåb” eller “kaninfest”, hvor klubbens nyeste medlemmer (kaniner) bliver indviet af selveste Kong Neptun.

Besættelsen

Sølystkvarteret har været kulisse for en række mere eller mindre dramatiske begivenheder under 2. Verdenskrig.

I 1943 blev Sejlklubbens klubhus beslaglagt af værnemagten i 3 måneder. Det lykkedes at få gennemført en aftale, hvor værnemagten skulle betale 225 kr. pr. måned for leje og ca. 4 kr. for brug af vand og inventar. Det var en ret god aftale for klubben — faktisk så god, at Udvalget for ekstraordinære industriarbejder i København ikke ville godkende kontrakten, fordi beløbet var for højt. Sejlklubben kæmpede dog imod, og man endte da også med at godkende kontrakten.

Sølyst, ca. 1965. Til højre ses Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub. Fotografen er ukendt. Skanderborg Historiske Arkiv.

Af de mere dramatiske hændelser var bombningen af DSB’s pumpestation d. 11. november 1944. Jernbanernes skinner havde gentagne gange været udsat for sabotage, men denne nat gik det ud over DSB’s pumpestation. Lokalhistoriker Kaj Klostergaard har beskrevet hændelsen således:

“Tre mand brækkede ved aftenstid låsen til pumpehuset op og lagde deres bomber. Under arbejdet startede en af de to store elektromotorer med en ganske ubehagelig virk­ning på deres tyndslidte nerver, og det var tre ret lettede unge mænd, som efter endt arbejde spadse­rede ind hos Rise (red. landsretssagfører C. V. Rise) på Nørregade. Han havde fra sin lejlighed udsigt til Sølyst, men som tiden gik, og der ikke skete noget, blev de unge sabotører noget betænkelige. Først ved 22.30’ tiden eksploderede bomberne, men resultatet var tilgengæld frem­ragende. Ved den voldsomme eksplosion faldt taget ned over maskineriet, men ikke een eneste rude i naboejendommene blev knust. Pumpesta­tionen var sat ud af drift i længere tid, og det medførte, at de store damplokomotiver måtte op­give den planmæssige optankning i Skanderborg.” (Kaj Klostergaard, Skanderborg - en by under besættelsen 1940-45 (1995), s. 82)

Efterfølgende blev pumpestationen bevogtet af værnemagten døgnet rundt. En enkelt gang i 1945 affyrede de skud mod, hvad de troede var en sabotør. Det viste sig dog, at det bare var det lokale postbud.

Et andet skuddrama udviklede sig også i påsken 1945. Her blev der affyret skud mod tre børn (to drenge på 14 år og en lidt yngre pige) ved Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub. Pigen flygtede, mens drengene søgte ned mod klubhuset. Her dukkede værnemagten dog op, fordi de fejlagtigt troede, at det var drengene, der havde affyret skud. Det endte med, at drengene og et ældre medlem af sejlklubben blev ført til afhøring. Efter flere timers afhøring viste det sig dog, at det var en tysker, som stod vagt ved jernbanen, der var kommet til at affyre skud ved et uheld, og alle blev løsladt.

Kilder

Arkitektskolen Aarhus. Screening af kulturmiljøer - Skanderborg Kommune (Juni 2024).

Kaj Klostergaard. Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub (1986)

Kaj Klostergaard. Skanderborg Roklubs 40 års jubilæum 1930-1970 (1970)

Kaj Klostergaard. Skanderborg - en by under besættelsen 1940-45 (1995)

Herbert Madsen, Niels Gjesing og F. G. F. Stellfeld. Skanderborg (1983)

Powered by MediaWiki