Besættelsen. Hverdag. Erstatningsvarer.

Versionen fra 6. feb 2013, 10:30

Direktør Hansen erstatter kapok med dunhammer fra Skanderborg Sø. Billedbladet juni 1940.

Da de traditionelle forsyninger udeblev måtte der udvises stor opfindsomhed for at opretholde forbruget, men erstatningsvarerne var både dyrere og af ringere kvalitet.

Dunhammer

Direktør Hansen fra Skanderborg Kalkværk startede som en af de første i landet en produktion af kapokerstatning med udnyttelse af dunhammer bl.a. fra Skanderborg Sø. Kapok anvendtes i madrasser, puder og pga. sin store flydeevne desuden i redningsbælter.

Endelig, kort efter befrielsen kunne man få rigtige cigaretter som ”4.maj - Cigaretter Fremstillet af ren oversøisk Tobak”.

Alt kan ryges..

Danskerne var storrygere, og vi holdt især af den søde amerikanske Virginiatobak. Da lagrene svandt erstattedes den amerikanske tobak af råvarer fra Balkan suppleret med dansk tobak. Cigaretterne smagte forkert og tobakserstatningerne var ikke bedre, nærmest som muggen sengehalm. Det kunne være en blanding af humle, svesker og kanel sovset til med lidt rom.

I aviserne fra krigsårene indtager problemerne med tobakken en fremtrædende plads. Der blev givet mange gode råd, bortset fra de ene – at holde op med at ryge.

Den piberygende Robert Storm Petersen digtede over tobakshungeren med tekster som ”Kålblade kan være gode, men gulvmåtter er drøjere”.

”Alt kan ryges”, skrev Skanderborg Amtsavis i 1941 – lige fra valnøddeblade til the-erstatning.

Forfatteren Albert dam, der boede i Virring udenfor Skanderborg, udsendte en lille vejledning for dem, der selv ville forsøge sig som tobaksavlere. Han skrev ” I fjorten måneder har jeg røget kun min egen efter min fremgangsmåde tilberedte tobak, og mine omgivelser i videre forstand har spurgt mig, hvordan jeg bar mig ad, så jeg efterhånden næsten ikke kunne gå for anmodninger om at få at vide, hvordan tobak laves.”

Fra tilsætning til erstatning.

Lagrene af kaffe og the var udsolgt ved årsskiftet 1941-42, så der var kun erstatningerne tilbage.

Theerstatningerne blev solgt under de reelle navne kamillethe, brombærthe osv., mens kaffe-erstatningerne forsøgte sig med oversøiske navne - Jaba, Javanet, Brasiliko mv.

Før krigen brugte man også kaffeerstatning, men da hed det kaffetilsætning, og ifølge reklamerne skulle man blande Rich’s eller Danmark’s i kaffen for at få den helt rigtige smag. I realiteten var formålet at strække den dyre kaffe. Også kaffeerstatningerne nåede at blive rationeret (16. febr. 1945).

Tørvefabrikation ved Vrold østergård 1943.

I villaen Nørregade 50 startede i sommeren 1941 Hother Eff’s Kaffe- og Thekompagni A/S. Firmaet havde pæn afsætning med sin kaffeerstatning, der var fremstillet af malt, brændt byg og lupinfrø.

Krydderier

Mange varer bevarede deres navne selvom indholdet var et helt andet.F.eks.rosiner lavet af rabarberstilke,kanel af knust egebark og peber lavet af bøgetræ.

Brændsel

De første krigsvintre var ualmindelig strenge. Der var mangel på brændsel, og allerede i februar 1940 bestemte Handelsministeriet, at stuetemperaturen ikke måtte overstige 18 grader. Det varme vand skulle der helt lukkes for. Brændselssituationen forværredes. I vinteren 1945 fastsatte man stuetemperaturen til kun 16 grader, og i februar måned var skolerne i Skanderup-Stilling kommune lukket p.g.a. brændselsmangel.

Brændselsrationeringen indebar, at forbrugerne på landet kun havde adgang til indenlandsk brændsel: tørv og brunkul. Byboerne kunne i beskedne mængder supplere tørvene med udenlandsk brændsel: koks og cinders. Dagligdagen blev mere besværlig og kvaliteten af brunkul og tørv var ringe sammenlignet med det importerede brændsel.

Hjemmenes skorstene svedte af løbesod fra tørvefyringen, og luften i stuerne var dårlig

Gårdejer Andreas Petersen på Steensgaard i Vrold var den største lokale tørveproducent. I 1941 havde han 8 mand beskæftiget, og produktionen var på 3 mill. stk. tørv. Året efter steg produktionen til 5 mill. stk. I Skanderborg kommunes tørvegrav ved Sortesø arbejdede 6 mand og 66 af byens borgere, der havde fået lov til selv at skære 3000 stk. tørv. Lidt syd herfor lå Sølunds tørvegrav, hvor alumnerne udført det manuelle arbejde.

Kilde:

Skanderborg Historiske Arkiv