Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Claus Eriksen (Bjørn)
Fra Skanderborg Leksikon
(→Biografi) |
|||
Linje 2: | Linje 2: | ||
==Biografi== | ==Biografi== | ||
- | Claus kom af den slægt, som siden kaldtes Bjørn. Bjørn-slægten for det meste | + | Claus kom af den slægt, som siden kaldtes Bjørn. Bjørn-slægten hørte for det meste til Sjælland og Fyn. I 1484 besad Claus herregården Lundsgård i Bjerge herred på Fyn, og han skødede også adskilligt jordegods i på øen. Skønt Claus mest havde godsinteresser på Fyn, så solgte han også sin bror Bjørns jyske gods i Bjerge herred i 1485. Claus nød også en politisk opstigen. I 1477 var han blevet lensmand på slottet Beritsholm i Skåne, i 1480 var han blevet hofsinde, i 1492 havde han fået ridderslaget og i 1498 var han blevet lensmand over Hids herred. |
Versionen fra 4. maj 2023, 08:42
Claus Eriksen (Bjørn) (død efter 1512) var en dansk adelsmand i 1400- og 1500-tallet.
Indholdsfortegnelse |
Biografi
Claus kom af den slægt, som siden kaldtes Bjørn. Bjørn-slægten hørte for det meste til Sjælland og Fyn. I 1484 besad Claus herregården Lundsgård i Bjerge herred på Fyn, og han skødede også adskilligt jordegods i på øen. Skønt Claus mest havde godsinteresser på Fyn, så solgte han også sin bror Bjørns jyske gods i Bjerge herred i 1485. Claus nød også en politisk opstigen. I 1477 var han blevet lensmand på slottet Beritsholm i Skåne, i 1480 var han blevet hofsinde, i 1492 havde han fået ridderslaget og i 1498 var han blevet lensmand over Hids herred.
Claus havde som sagt også godsinteresser i Jylland. Kildematerialet er lidt uklart, men det virker til, at han i 1495 mageskiftede med Holger Eriksen (Rosenkrantz) for at få to gårde og et bol i Brørup i Hylke sogn. I 1496 havde han skødet denne jord, samt et enemærke ved navn "Tykiersholle" til Øm Kloster.
Holger Eriksens testamente fra 1495 oplyser desuden, at Claus skyldte ham 250 mark og havde pantsat jysk gods til Holger for dette beløb. Holger overdragede dette gods til Mariager Kloster. Det er en sigende detalje, at Claus i testamentet kaldes "af Ring Kloster", især sammenholdt med det faktum, at han i 1497 pantsatte to af Rings gårde, én i Østbirk og én i Vestbirk, til Thomas Lange, kannik i Ribe domkapitel. Dette ville tyde på, at Claus bestyrede Ring Klosters godser som en prior. Hvor det tidligere i middelalderen gerne skulle være en gejstlig mand, som var prior og derved bestyrede godser for nonneklostre, så blev det i senmiddelalderen i stigende grad verdslige adelsmænd, som i stedet kaldte sig "forstandere". Ring Kloster havde førhen haft prioren Hartvig Smalsted, som ikke havde nogen umiddelbar gejstlig baggrund. Det havde Niels Clemmensen heller ikke, og han var også prior/forstander for Ring Kloster fra 1503-18, og derved måske Claus' umiddelbare efterfølger på denne post.
Claus nævnes sidst gang i 1512, hvor han optrådte sammen med kong Hans ved rettertinget.
Bibliografi
Kilder
- De ældste danske Archivregistraturer 1. Udg. T.A. Becker, København, 1854, s. 166 og 201
- "Holger Rosenkrandses Testament af 1495". Danske Magazin 1:6, København, 1752, s. 267-269
- Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk. Udg. William Christensen, 1-9, København, 1928-1939. Nr. 4101, 5378, 5401, 5414, 5539, 5657, 6157 6206, 7243, 12113
Litteratur
- Danmarks Adels Aarbog 1887, red. Hans Rudolf Hiort-Lorenzen og Anders Thiset, København, 1887, s. 87-96
- "Ring Klosterkirke. Hylke Sogn". Danmarks Kirker XVI. Aarhus Amt, bind 9, hæfte 48: Tåning. Hylke. Vedslet, ved Kjeld de Fine Licht og Sissel F. Plathe, Nationalmuseet og Poul Kristensens Forlag, Herning, 1997, s. 4662-4670
- Jexlev, Thelma. "Bjørn - adelsslægt". Dansk Biografisk Leksikon, sidst tilgået 3/5 2023, [1]