| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Sandgravvold og Klosterknoldene
Fra Skanderborg Leksikon
Sally (diskussion | bidrag) (→Sandgravvold og klosterknoldene) |
Sally (diskussion | bidrag) m (→Sandgravvold og klosterknoldene) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
== '''Sandgravvold og klosterknoldene''' == | == '''Sandgravvold og klosterknoldene''' == | ||
| - | Syd for Galten ligger lokaliteten Gammelgaard sø. I dag er det en drænet eng, men i middelalderen lå der på stedet en stor sø. I forbindelse med søen var der dengang etableret to [http://http://da.wikipedia.org/wiki/Voldsted voldsteder]; et på en banke i søen kaldet Sandgravvold, og et på søbredden kaldet Klosterknoldene. | + | Syd for Galten ligger lokaliteten [http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/49043/ Gammelgaard sø]. I dag er det en drænet eng, men i middelalderen lå der på stedet en stor sø. I forbindelse med søen var der dengang etableret to [http://http://da.wikipedia.org/wiki/Voldsted voldsteder]; et på en banke i søen kaldet Sandgravvold, og et på søbredden kaldet Klosterknoldene. |
Voldstederne er kendt både fra det skriftlige kildemateriale og fra arkæologiske udgravninger. I et skøde fra 1342, nævnes Sandgravvold i et mageskifte (en overdragelsesaftale) mellem Stig Andersen (Hvide) og hans bror Uffe Andersen. Der er blevet foretaget arkæologiske udgravninger af voldstederne både i 1920 og 1980’erne. På den måde har man blandt andet fundet ud af, at de to voldsteder var forbundet af en 300 m. lang plankebro. Man fandt også forskellige genstande, mest kendt er bryllupsbægeret: en glaseret kande der er formet af ansigterne af en mand og en kvinde. Bægeret har været en værdifuld genstand i sin samtid, og er formentlig blevet importeret fra Belgien eller Nordfrankrig. I dag kan man se bægeret på Nationalmuseet. [[Billede:sandgravvold_keramik.jpg|thumb|Bryllupsbægeret]] | Voldstederne er kendt både fra det skriftlige kildemateriale og fra arkæologiske udgravninger. I et skøde fra 1342, nævnes Sandgravvold i et mageskifte (en overdragelsesaftale) mellem Stig Andersen (Hvide) og hans bror Uffe Andersen. Der er blevet foretaget arkæologiske udgravninger af voldstederne både i 1920 og 1980’erne. På den måde har man blandt andet fundet ud af, at de to voldsteder var forbundet af en 300 m. lang plankebro. Man fandt også forskellige genstande, mest kendt er bryllupsbægeret: en glaseret kande der er formet af ansigterne af en mand og en kvinde. Bægeret har været en værdifuld genstand i sin samtid, og er formentlig blevet importeret fra Belgien eller Nordfrankrig. I dag kan man se bægeret på Nationalmuseet. [[Billede:sandgravvold_keramik.jpg|thumb|Bryllupsbægeret]] | ||
Versionen fra 7. jun 2012, 12:23
Sandgravvold og klosterknoldene
Syd for Galten ligger lokaliteten Gammelgaard sø. I dag er det en drænet eng, men i middelalderen lå der på stedet en stor sø. I forbindelse med søen var der dengang etableret to voldsteder; et på en banke i søen kaldet Sandgravvold, og et på søbredden kaldet Klosterknoldene.
Voldstederne er kendt både fra det skriftlige kildemateriale og fra arkæologiske udgravninger. I et skøde fra 1342, nævnes Sandgravvold i et mageskifte (en overdragelsesaftale) mellem Stig Andersen (Hvide) og hans bror Uffe Andersen. Der er blevet foretaget arkæologiske udgravninger af voldstederne både i 1920 og 1980’erne. På den måde har man blandt andet fundet ud af, at de to voldsteder var forbundet af en 300 m. lang plankebro. Man fandt også forskellige genstande, mest kendt er bryllupsbægeret: en glaseret kande der er formet af ansigterne af en mand og en kvinde. Bægeret har været en værdifuld genstand i sin samtid, og er formentlig blevet importeret fra Belgien eller Nordfrankrig. I dag kan man se bægeret på Nationalmuseet.
En kongemorders borg?
I dag er Sandgravvold særligt kendt for historien om, at Rane Jonsen skulle være flygtet dertil efter hans medvirken i mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Men da der i dag hverken er arkæologiske eller skriftlige vidnesbyrd om, at Rane Jonsen skulle have været bosat på stedet, eller man med sikkerhed kan sige, hvornår borgen er fra, kan det heller ikke bevises at denne historie skulle være sand. Det er formentlig bare en rigtig god historie.
I dag er det svært at få øje på det, der i middelalderen har været en meget i øjenfaldende befæstning midt i en sø. Stedet er blevet overpløjet gennem tiden, og der er derfor kun nogle små forhøjninger tilbage i landskabet.
Kilde: Kristensen, Hans Krongaard Sandgravvold i Hikuin nr. 19, 1992
