Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Hotel Ry
Fra Skanderborg Leksikon
Ry Gæstgiveri,var det første hus, der blev opført i byen. Næsten samtidig hermed opførtes Stationsbygningen, som dermed blev den næstældste. Begge bygninger er opført i 1870, året før selve banelegemet til Ry åbnede for transport.
Historien om Ry gæstgiveri, det senere Hotel Ry og fra 2013 Hotel Blicher, er ikke uden rivalisering og dramatik.
Efter opførelsen af kroen, som også husede en købmandshandel, søgte ejeren Søren Sørensen straks om krobevilling. Men bevillingen lod vente på sig. Til Sørensens store ærgrelse var bevillingen endnu ikke kommet i hus, da banearbejderne begyndte at strømme til Ry i forbindelse med det store arbejde på den nye banestrækning mellem Skanderborg og Silkeborg. Det kunne dog ikke holde Søren Sørensen tilbage, som valgte alligevel at åbne sin kro uden den nødvendige bevilling. Denne beslutning faldt absolut ikke i god jord hos Kroejeren i Gl. Rye, som ligesom Søren Sørensen også havde søgt bevilling til at drive kro i forbindelse med den nye station. Han anmeldte ham derfor for at drive ulovlig beværtning og Sørensen måtte således lukke og vente på at han fik sin bevilling.
Ikke længe efter skulle der imidlertid være markedsdag i Ry, hvilket kunne betyde en stor fortjeneste for Søren Sørensen. Men da hans bevilling endnu ikke var kommet, var han nødt til at holde kroen lukket, da markedsgæsterne begyndte at strømme til byen. Om aftenen da alle gæsterne passerede endnu engang for at komme hjem, blev det dog for meget for Søren Sørensen. Han fortalte, at han havde fået sin krobevilling i løbet af dagen, og åbnede dermed kroen for udskænkning. Efterfølgende holdt Sørensen sin kro åben upåagtet, at bevillingen stadig lod vente på sig.
Dette blev dog ikke enden på rivaliseringen om krobevillingerne i den nye stationsby. Nogle år efter gæstgiveriets åbning byggede Jacob Strunge og Søren Madsen et stort hus med tilhørende rejsestald lige over for stationen og Sørensens gæstgiveri. Da det efterfølgende kom Sørensen for øre, at Strunge og Madsen i forbindelse med byggeriet, havde søgt og fået gæstgiverbevilling til det nyopførte etablissement, skred han straks til handling. Han købte stedet af dem for 400 Daler, og pålagde ejendommen og den tilhørende grund en klausul om, at der fra da af og fremover ikke måtte drives gæstgiveri på stedet. Det viste sig dog senere, at Strunge og Madsen, havde taget Sørensen godt og grundigt ved næsen, idet de aldrig havde fået den bevilling, de havde søgt.
På trods af Sørensens egen manglende bevilling, overtog hans kone senere driften af gæstgiveriet, idet Søren Sørensen selv blev syg, og dermed sengeliggende. At det nu var Sørensens kone der drev gæstgiveriet betød dog ikke, at rivaliseringerne omkring retten til krodrift i Ry dermed var overstået.
I Gl. Rye boede den rige Fru Petersen, som gentagende gange havde søgt om bevilling til at drive gæstgiveri i stationsbyen. Som et argument i sine ansøgninger, havde Fru Petersen anført, at byens nuværende kro, som blev drevet af Sørensens kone, ikke var tidssvarende i forhold til de standarter, man kunne forvente i 1890’erne. Da både Sognerådet og politimesteren efterfølgende erklærede sig enige i Fru Petersens kritik af byens gæstgiveri, blev det for meget for Fru Sørensen, der skrev et brev til amtsrådet, hvori hun gjorde rede for forholdene på gæstgiveriet. Da borgmester Thiele efterfølgende inspicerede stedet, blev hans bedømmelse da også, at forholdene var en del bedre end forventet.
Den 23. februar 1894, var så endelig dagen, hvor amtsrådet skulle afgøre sagen om de søgte krobevillinger. Afgørelsen blev, at ægteparret Sørensen langt om længe fik deres bevilling. Skæbnen ville dog, at krobevillingen i første omgang, ikke blev meget bevendt for Fru Sørensen der nu drev kroen, idet gæstgiveriet uheldigvis brændte ned aftenen før amtsrådet skulle holde sit møde.
Branden på kroen blev en skælsættende begivenhed i det lille bysamfund. Efterfølgende blev der ofte talt om, at noget var sket enten ”før” eller ”efter” branden i gæstgiveriet. Branden blev med andre ord i mange år efter brugt som en markør, hvorefter man kunne tidsfastsætte andre begivenheder.
Selvom man måske kunne tro det, var det ikke for alle byens indbyggere, at branden alene var en sørgelig eller tragisk begivenhed. For en stor del af byens mænd, blev det efter sigende også til en ganske festlig omgang brandslukningsarbejde. I kroens kælder havde Fru Sørensen nemlig sørget for, at der fandtes et særdeles velassorteret vinlager, hun kunne beværte sine gæster med. Efter branden var vinlageret imidlertid forsvundet op i den blå luft, hvis man da ser bort fra de utallige tomme flasker der i den efterfølgende tid kunne findes bag buske og langs vejkanter rundt omkring i byen. Forklaringen skulle efter sigende være, at mens branden hærgede kroen, havde byens mænd iværksat en heroisk redningsindsats, og sørget for at bringe kroens vinlager i sikkerhed. Denne heltedåd var dog alene sat i værk, med det formål for øje, efterfølgende at tømme de mange flasker, hvilket naturligt nok endte med at skabe en del furore i den lille stationsby. Konerne til de mange fulde mænd var ikke udelt begejstrede for mændenes kvikke påfund, hvilket måske har været med til at give anledning til stiftelsen af Rys første afholdsforening ikke længe efter branden på gæstgiveriet.
Der skulle ikke komme til at gå lang tid før kroen var bygget op igen efter branden, og denne gang var det en helt ny tidssvarende gæstgivergård, der kom til at ligge på stedet. I forbindelse med genopbygningen efter branden ændrede gæstgivergården ved samme lejlighed navn til Ry Hotel. Dermed var det også slut med rivaliseringerne om krobevillingerne idet ingen herefter tog konkurrencen op med Fru Sørensen. Senere forpagtede Fru Sørensen hotellet ud, ind til det i 1906 blev solgt. Hoteldriften forsatte, og er stadig i gang.
I 1967 skiftede hotellet ansigt. Hotelejer Th. Kjær Nielsen, der havde haft hotellet siden 1961 , udførte et omfattende restaureringsarbejde, der omfattede reception, sommercafeteria og udvidelse af værelsesantallet til 27 værelser. Desuden havde han planer om opførelse af en sal med plads til 200 mennesker bygget i tilslutning til hotellet.
I bygningerne har hotellet Ry Park Hotel i dag til huse og fortsætter dermed den lange tradition med gæstgiveri på stedet.
Ry Park Hotel skiftede ved årsskiftet 2012/13 navn til Hotel Blicher og bød fra januar 2013 sine gæster på 30 nyindrettede værelser.
Kilder
Glimt af Ry-egnens historie. Red. Povl Kastberg Krogh, Ry Bogtrykkeri, Ry 1993
Fjeldsted, P. K.: RY. [S. l.] ca. 1917