Aage Weng. Borgmester

Sagfører Aage Axel Weng (5.maj 1867 - 30.maj 1930) var Skanderborgs første folkevalgte borgmester. Han blev valgt af byrådet som borgmester, da ordningen med kongevalgte borgmestre blev afskaffet i 1919. Han sad på posten til 1925, hvor det kom til et dramatisk borgmestervalg, som Weng dog ikke direkte var en del af.

Weng var søn af prokurator Ernst Frederik Weng, der var en meget fremtrædende mand i Skanderborg med et utal af hverv, bl.a. i partiet Venstre under Estrup-tiden før 1901. Den ældre Weng boede og drev sagførerpraksis i ejendommen Adelgade 83 fra 1868 til sin død i 1908. Det var lidt af et familieforetagende, idet den unge Weng var i firmaet sammen med sin far og en svoger. Der er den dag i dag stadig advokatvirksomhed i Wengs gamle lokaler, så det er ikke alt, der er forandret i Skanderborg.

Sagførervirksomhed og borgmesterpost

Aage Axel Weng kom i byrådet i 1909, som var det første valg med kvindelig valgret til de kommunale råd. Først i 1915 fik kvinderne valgret til Folketinget. Der var – bortset fra socialdemokraterne – dengang ikke rene partilister, men flere borgerlister. Weng kom i byrådet på en borgerliste med så kendte folk som fabrikant Chr. Blom og købmand Oscar Bruun. Han blev genvalgt i 1913 og 1917. Ved 1917 valget optrådte der en liste med det særprægede navn Splittelseslisten, som var i opposition til Wengs borgerliste, der mest bestod af konservative og radikale. Splittelseslisten fik valgt redaktør C. Friis fra Skanderborg Amtsavis, der var ”landskendt for sine hvasse Udfald mod den radikale Regering og mod det socialdemokratiske Parti”, jfr. bogen Skanderborg By fra 1919. Det fik betydning, da Wengs efterfølger skulle vælges i 1925.

Men Weng blev borgmester i 1919, og der er noget, der tyder på, at han var en fredelig mand, der ikke søgte splittelse. I bogen Blade af Skanderborg bys historie fra 1933 beskrives Weng således: ”Han var en afsluttet noget formel Personlighed, der forenede gammeldags Sans for Formen med levende Interesse for, hvad der rørte sig. I sin Gerning og i sine Hverv var han en Forhandlingens Mand, en omgængelig Natur, der vandt Sympati ved en rolig og venlig Optræden”.

Weng levede hele sit liv i Skanderborg. Efter realeksamen arbejdede han på faderens kontor, og fik der en praktisk juridisk uddannelse. Da han ikke havde en universitetsuddannelse, kunne han ikke kalde sig cand.jur., men exam.jur. Han overtog også posten som bogholder og forretningsfører i Spare-og Lånekassen fra faderen, så borgmesterhvervet var måske det, der gav ham en selvstændig profil i forhold til den meget kendte far.

Ved byrådsvalget i 1921 begyndte socialdemokraterne at vise styrke ved at få valgt 4 af de 9 pladser i byrådet. Aage Axel Weng blev genvalgt som borgmester af de 5 borgerlige medlemmer.

Weng omtales fra denne periode i skuespilleren Helle Virkners erindringer. Helle Virkner skriver, at hendes forældre, der boede i Ry, i 1924 blev viet på Skanderborg rådhus af borgmester Weng.

Valget i 1925 og Amtsavisen

I marts 1925 skulle der igen afholdes kommunevalg. Weng havde meddelt den radikale vælgerforening, at han ikke genopstillede. Men han blev alligevel overtalt til at stille op som spidskandidat på den radikale liste. Valget fik det resultat, at der blev valgt 4 socialdemokrater, 2 fra venstre, 2 konservative og 1 radikal. Men det var ikke Weng. der blev valgt, men nummer 3 på listen sagfører A. Rasmussen fra sagførerkontoret i Adelgade 46, hvor Skanderborg Historiske Arkiv nu har til huse.

Redaktør Friis beskrev den specielle situation således i Amtsavisen umiddelbart efter valget under overskriften: Borgmester Wengs Fald.

”Valget frembyder et mørkt Punkt nemlig Borgmester Wengs Fald. Det er os bekendt, at Hr. Weng havde besluttet ikke at tage mod Genvalg, og havde tilskrevet det radikale Partis Bestyrelse i overensstemmelse hermed. Men da man inden for en vis fløj for Partiet absolut ønskede at få ham genopstillet……formåede man ham til at ændre sin Beslutning. Men så begår man den Taktløshed at drive agitation så voldsomt for andre Kandidater på Listen, at en af disse Sagf. Rasmussen opnåede flere personlige Stemmer end Hr. Weng……og således blev valgt i stedet for Hr. Weng".

"Efter at have siddet i Byrådet i 16 Aar og været Borgmester i 6 burde han ikke være sat ud på den Måde. Den Tort burde hans Partifæller have forskaanet ham for”.

Ved borgmestervalget senere på måneden skete der det usædvanlige, at 4 stemte på lokomotivfyrbøder L. Bie Rasmussen fra Socialdemokratiet, og 4 på redaktør C. Friis fra Venstre, mens den radikale sagfører Rasmussen først stemte på sig selv, og dernæst undlod at stemme. Bie Rasmussen blev herefter valgt ved lodtrækning, og han sad på posten i 18 år frem til 1943. Der er næppe tvivl om, at redaktørens markante holdning til de radikale kostede ham borgmesterposten, idet Venstre ved det tidligere valg havde støttet Weng som borgmester.

Aage Axel Weng og de radikale

Det er ikke helt klart, hvorfor Weng var radikal. Hans far, prokurator Weng var en kendt venstremand, men sønnen gik først ind i politik efter faderens død i 1908. Den unge Weng startede på borgerlister, og er måske i opposition til den skarpe tone i venstreavisen Skanderborg Amtsavis blevet radikal, da der blev opstillet partilister. Sagfører Rasmussen var kun med i en periode, hvorefter handelsmand Ole Sørensen fra 1929 til 1943 var det enlige radikale medlem, der sikrede en socialdemokratisk borgmester indtil 1943.

Skanderborg har aldrig været en radikal højborg, og partiet var fra 1943 til 1970 ikke repræsenteret i byrådet. Så man kan sige, at partiets lokalpolitiske højdepunkt i Skanderborg var de 6 år fra 1919 til 1925, hvor borgmester Aage Axel Weng som radikal stod i spidsen for kommunen.

Kilder

Skanderborg Amtsavis

Blade af Skanderborg Bys Historie ved Chr. Holtet (1933)

Skanderborg By ved L. Thane (1919).