| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Albert Dam
Fra Skanderborg Leksikon
Forfatteren Albert Dam (19.okt.1880 i Virring - 1972 i Silkeborg) ,blev født på Virring Mosegaard og tilbragte sin barndom i Virring, hvor han også gik i skole. Erindringerne herfra spiller en stor rolle i hans forfatterskab.
Lokalhistorikeren Sevel Andersen fra Virring har givet dette portræt:
ALBERT DAM – en sprogkunstner og selvtænker
Elskes skal Kampen,
Fagre Blomstre kranse
Slægters Daad og Slægters Vækst.
Stedse skal tone
Som paa en evig Bryllupsdag.
Skæbnen har villet det saaledes, at en af Danmarks største og mærkeligste Forfattere er født i Virring Mosegaard i Aaret 1880. En svensk Anmelder har betegnet ham som en Sprogkunstner og Selvtænker af usædvanlig Art.
Som Barn voksede han op i Hjemmet og deltog efter den Tids Skik i det daglige Arbejde paa Gaarden.
Hans Skolegang foregik i den gamle Rytterskole i Virring. Hans Skolekammerater betegnede ham som en sær Kompen, som vi havde lyst til at drille. (Ordet "kompen" må være det noget nedsættende ord "kumpan" ; kammerat eller ledsager.)
Albert Dam hed den omtalte. Han havde ingen Lyst til Landbruget og kom derfor i Skanderborg Realskole, og tog senere Studentereksamen i Horsens og begyndt Studier ved Københavns Universitet dog uden at tage Embedseksamen, idet han mente, at kunde faa en Fremtid som Forfatter.
I 1906 udkom hans første Bog ”Mellem de to Søer” og to Aar efter ”Det bevingede Hjul”. De blev ret upaaagtede, maaske fordi de var forud for deres Tid.
Albert Dam blev gift med en Pige fra Byen, der havde lidt Kendskab til Bageri, og det blev til, at de købte et Bageri i Kjellerup. I 1916, da han var indkaldt til Hæren, faar han Brev fra hende, at hun ikke tror, at hun overlever den Sygdom, hun er angrebet af.
Efter hendes Død bliver Albert Dam senere gift igen, men Forfatterskabet er gaaet i Staa. Pludselig i 1934 kommer der en ny Bog fra hans Haand ”Saa kom det nye Brødkorn”, den vakte berettiget Opsigt. Maaske kan man fortolke Ordet Saa til Saaledes.
Saa gik der igen en Aarerække inden ”Jomfruen og Soldaten” udkom i 1951, Den skildrer Livet paa en Gaard ved Skanderborg Sø. En Bondekarl kommer hjem til sine Forældre efter at have været Soldat, han har Kaptejnens Datter med, de bliver gift, og hun skal nu lære at være Bondekone, derved faar vi Indsigt i de forskellige Gøremaal i en Bondegaard for ca. 100 Aar siden, de er skildret med en fremragende Hukommelse om selv ganske små Ting. En Gang har han selv indrømmet, at han til Tider har en irriterende god Hukommelse.
”Dag saa lang” der kom i 1954 skildrer et Sygehusophold, hvor Liv og Død mødes. I 1956 kom saa den Bog, vi her i hans Fødeby agter højest, ”Morfars By”, og som han da ogsaa betegner som sin hidtil bedste Bog. Det er en Fortællingskreds, der skildrer Byens Liv og Psyke i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. En Anmelder skrev, at her har Albert Dam skrevet Aarets mærkeligste Bog, hvis Mennesketyper staar højt over, hvad andre Forfattere har skrevet om dette Emne.
Vi der kender Byen og Gaardene kan stedfæste Begivenhederne og kender en Del af Beretningerne fortalt af vore Bedsteforældre, men i Albert Dams Sprog og Gengivelse har de fået nyt Liv. Vi genkender Historien om Smed Hans-Peter, der drak sig ihjel, for at dulme Smerterne, de enfoldige Brødre Clemmesen og Anders Tjegel, der aldrig kunde blive færdig med nogen Ting og alligevel klarede sig.
I en Rødstrømpetid er det maaske værd at lægge Mærke til Fortællingen om Byens Koner, der var til Kaffekomsammen hos Smedens, den underfundige Maade hvormed de holder Øje med hinanden, for at kunne mødes paa samme Tid, hvorledes Gaardenne i de faa Timer Konerne er borte, er i Ulave, og hvorledes det hele først er i Orden igen, i det Øjeblik de træder ind af Hjemmets Dør. I Albert Dams Hjemstavnsskildringer er Kvinden aldeles ikke underkuet. Et Sted skriver han : I enhver Gaard skal der altid være en Mand, der bestemmer, og en Kone der bestemmer over Manden.
Denne fuldstændige Indlevelse i dansk Landsbyliv er skildret i Albert Dams særprægede Sprog, der maaske af nogle kan synes tung og irriterende, men det lønner sig at holde ud, det er Sliddet værd. Nu kom Bøgerne Slag i Slag , ”Skilderier”, ”Elleve Rids”, ”Menneskelinien” og ”Menneskekaar” og flere, der skildrer Menneskernes Grundvilkaar, dem tør jeg ikke berette noget om, jeg har læst dem, og Albert Dams Bøger læser man ikke, uden man faar noget ud af dem.
En af de sidste Bøger, der er udkommen er : ”En Mor og hendes Sønner”, i den vender han igen tilbage til Hjemstavnen og Barndommen.
Et Rids af hans Fader kan synes at være usønlig og usympatisk, men Gaardens daglige Liv er helt uforlignelig skildret,
Kilder:
Sevel Andersen: Fruering Sogn - som det var engang. 1977.
