Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Adelgade 13, Præstegården

Fra Skanderborg Leksikon

Præstegården i Skanderborg blev fredet i 1919, og siden har skiftende menighedsråd værnet om det smukke gamle hus, der pryder gadebilledet i den ældste del af Skanderborg.

Bygningen er symmetrisk opbygget omkring en markant trefags frontkvist med små vinduer i flunkerne og afvalmet rødt tegltag ligesom de øvrige tagflader.

Det 1½ etages hus fremtræder i dag med et kvaderpudset parti mellem sokkel og fundament, medens den øvrige meget lange facade med port mod nord og 11 fag er beklædt med gule facadesten. De karakteristiske store hvidmalede gesimser fuldender billedet af et gedigent hus, der trods flere ombygninger har bevaret de oprindelige barokke stiltræk.

På dette poetiske billede promenerer nogle kvinder iført krinoliner på den brostensbelagte gade forbi den vedbendbegroede Præstegård t.v. i billedet. Naboejendommene, Adelgade 15 og 17 blev opkøbt af Amtet i 1942 og senere nedrevet. Jorden blev lagt til amtmandboligen, Adelgade 19. Th. ses Adelgade 26 – den hvide bygning i 2 etager. Foto 1905

I 1740 købte provst Christian Jensen Høegh (1737-67) ejendommen Adelgade 13, som han ombyggede til præstegård. Baggrunden var, at den tidligere præstegård på Søgade i 1702 var blevet solgt til præstekonen, og ved provst Nicol Seidelins død i 1737 manglede man derfor en embedsbolig til Provst Høegh.

Huset blev heldigvis ikke omfattet af den store brand i byen i 1746, men som en af de få gårde bevaret.

Provst Høeg skænkede hele ejendommen til ”bestandig bolig” for sine eftermænd ved gavebrev af 25. feb. 1762, og 3.482 Rd. Til bedste for sognene.

Præstegården var oprindelig en stor smuk gård i egetræsbindingsværk med stald og lade ud mod Lillesø.

Midt på facaden er anbragt et byvåben. Hvornår og hvorfor det er havnet der vides ikke? Den bemalede egetræstavle nedenunder er fra 1740 med et fromt vers i bladforgyldte bogstaver forfattet af Provst Høegh : ”O milde Gud, lad alle dem som her skal boe og bygge gaa lychelig i anslag frem og vær selv deres skygge Og når de iche mere skal boe udi huus på jorden - Da tag dem til din himel sal blandt de udvaldis orden”. Tavlen blev nænsomt restaureret efter gamle håndværkstraditioner af Peter Stouby i 2013.

Nu står kun stuehuset tilbage med en udskiftning af bindingsværket på facaderne til grundmur af gule teglsten - 1853 på facaden mod Adelgade og i 1921 på gårdfacaden. Kun i portrummet kan man ane gårdens oprindelige bindingsværk.

Christian Fabricius, titulær slotspræst 1784-1818 giftede sig med kammerherre Levetzaus enke, født Sehested, og blev herved en velstående mand, der både holdt karet og fik flere adelige venner. Levetzaus gård lå på hjørnet af Louisenlund og Borgergade og blev siden købt af oberst Rosenberg.

1819-40 beklædte Jens Teilmann præsteembedet. Han var en dygtig forretningsmand, men ikke yndet som prædikant. Han gjorde sig vist heller ikke megen ulejlighed. En søndag havde han fået en smed fra Vrold til at lave noget arbejde for sig i præstegården. Pludselig forlod han smeden med de ord: ”Vent lidt, smed, jeg skal blot ud i Skanderup Kirke, det er jo søndag i dag. Når jeg har fortalt dem lidt derude, kommer jeg igen!”.

1834 Jens Teilmann, 59 år, Provst, 4 voksne ugifte børn. Hans søster, Anne Kirstine, 58 år, 1 karl og 1 pige.

1840 Jens Teilmand er blevet provst og bor med 3 ugifte voksne børn og 1 tjenestepige.

1845 Sognepræst Mathias Schiørring var i 49 år gammel. Han boede her med sin 26-årige kone Mathilde Schænberg fra København og sine 2 døtre af første ægteskab på 21 og 11 år samt 2 tjenestepiger.

1853 indsatte provst Schiørring en grundmuret forside i præstegårdens hovedbygning for et embedslån på 900 rdl.

Præsteboligen set fra havesiden 1950-59. Der står stadig (2015) et smukt magnolietræ i haven. Af uforklarlige årsager havde bygningen dengang 3 skorstene? Der er senere opført en carport bag porten mod nord – til venstre i billedet
.
Præstegården, som den så ud i 1920 – lige efter fredningen. Alle 11 vinduesfag er med Dannebrogsvinduer. Den smukke port er der stadig, men de lidt aparte skorstene er erstattet af én mere ”stilren”.






Sognepræster præstegården:

2015. Præstegården fik efter 1920 nyt indgangsparti med 2 større vinduer i den sydlige del af bygningen, og nyt hegn om forhaven i 2015.

Provst Høegh (1737- 1762)

Hans Peder Lund (1762-1776)

Peder Hansen (1776-1779)

Peder Fædder (1779-1784)

Thomas Andreas Borup (1818-1819)

Jens Teilmann (1819)

Mathias Jacob Schiørring (1840-1856)

Henrik Ferdinand Binzer (1857-1870)

Jens Carl Chr. Skou (1870-1884)

Søren Henrik T. Sørensen (1884-1920)

A.P.F. Blinkenberg (1920-1937)

M.N. Skov (1938-1963)

Poul L. Jørgensen (1964-1987)

Jørgen H. Lorenzen (1988- 2014)




Kilder:

Skanderborg, Herbert Madsen, Niels Gjesing, F.G:F. Stellfeld, 1983, side 69

Blade af Skanderborg Bys Historie, Chr. Holtet, 1933. Skanderborgs historie, L. Thane, 1908, side 272

Dansk præste- og sognehistorie 1849-1949, Poul Nedergaard, 1966, side 372-373

Kirkebladet 2013, Jørgen H. Lorenzen

Bygningsbeskrivelse: Niels Henrik Petersen

Powered by MediaWiki