Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Andelsbanken Skanderborg

Fra Skanderborg Leksikon

Andelsbanken, Adelgade 106. Ca. 1940

Den danske Andelsbank, Skanderborg, åbnede 1916 som nabo til den store bank; Banken for Skanderborg og Omegn på adressen Adelgade 106. Det var lidt overraskende, at byen kunne bære en sådan bank, men det lykkedes takket være nogle energiske andelsinteresserede landmænd fra omegnen. Man troede på egne kræfter og egen betydning i samfundet.


Indholdsfortegnelse

Pioneren Anders Nielsen

Pioneren bag banken på landsplan, en af andelsbevægelsens og landbrugets største skikkelser, boede her på egnen. Det var Anders Nielsen fra Svejstrup Østergård. Han var andelsbevægelsens svar på industrialiseringens C.F. Tietgen. Han var medstifter af en række foretagender som Andelsbanken, foderstof- og gødningsforeninger, smøreksportforeninger, Andelsudvalget og redaktør af Andelsbladet. Anders Nielsen blev formand og senere direktør for Andelsbanken. På Vester Mølle ned til Skanderborg Sø åbnede i 2010 en udstilling med titlen "Dit væsens rod – og din fremtid", der tager udgangspunkt i Anders Nielsen.

Andelsbankens ØLA-afdeling udvides 1966

På landsplan førte banken i begyndelsen en omtumlet tilværelse med interne personstridigheder i ledelsen. Bankkrisen i 1920'erne betød, at flere banker måtte lukke. Det gik også ud over Den danske Andelsbank. Men i 1925 blev den rekonstrueret og her i byen delvist videreført som Skanderborg Handels- og Landbrugsbank. I 1942 blev den så overtaget af Andelsbanken, som herefter voksede sig stærk og blev udvidet først i 1955 og igen betydeligt i 1979/80 - kort før de store bankfusioner satte ind.


Bankens opbygning

I sin opbygning var Andelsbanken egentlig en kloning mellem en bank og en sparekasse forstået på den måde, at den var organiseret som et aktieselskab, hvor hver aktionær havde en stemme, men samtidig blev en del af overskuddet på andelsmaner udloddet til kunderne i forhold til deres benyttelse af banken. Aktierne blev oprindelig omsat af banken til kurs 100, og det betød, at banken fik et usædvanligt stort antal aktionærer. Banken havde på den måde et bredt fundament med ejerskabet spredt ud på mange hænder. "Banken der er anderledes" lød et slogan. Andelsbanken nåede i 1980 som det første aktieselskab op på over 100.000 aktionærer. Skanderborgafdelingen nåede i 1981 aktionær nr. 2.500. Det var ægteparret Birgit og Willi Dupont, som ramte det runde tal.


Bogholderimaskiner efter overgang til EDB ca. 1970

Afdelinger

Andelsbanken fik afdelinger i Skanderborg, Ry, Hørning og Stilling og på ØLA, hvor den både tog sig af private kunder, de lokale håndværkere og af handelsstanden. Og fordi den favnede bredt kom den at betyde en del for byens udvikling. I de såkaldte fattigfirsere lukkede man i 1982 afdelingen i Stilling for at bringe omkostningerne ned. I 1984 havde banken 30 medarbejdere, nemlig 4 i Hørning, 4 i Ry og 22 i Skanderborg. hertil kom 8 medarbejdere ved landboauktionen ØLA om fredagen.


Dankortautomater i brugsforeningerne

I 1983 indførtes det nye betalingskort, Dankortet. Hæveautomaten Kontanten, også kaldet "Hot lips", satte folk i gang med at bruge kortet. Interessen var dog både lokalt og på landsplan behersket. Optimisterne mente, at Danmark allerede efter nogle få år ville være et kontantløst samfund, kritikerne snakkede om "overvågningsamfund" og "Big Brother", fordi danskernes indkøbsvaner lagde elektroniske spor, der kunne misbruges.

I samarbejde med Andelsbanken installerede Kvickly Skanderborg i 1987 under overskriften "Spar checks og kontanter" en anderledes Dankort terminal. I stedet for kontanter spyttede den et stk. værdikupon ud, når kunden ved hjælp af sit Dankort, havde bestilt et beløb. Herefter kunne man så handle i forretningen eller få udbetalt kontanter. Andelsbanken søgte at blive et kendt ansigt ved at installere automater i brugsforeningerne i Hylke, Vrold og Virring, men det tog nu flere år at vænne danskerne til kortet.


Ledelse

Blandt direktørerne kan nævnes Bent Jessien, G. Rasmuusen, C. Møller Poulsen og Leo Jørgensen, som fortsatte som direktør for Unibank. En noget utilfreds aktionær udtalte på en generalforsamling i begyndelsen af 1970'erne, at Andelsbankens Skanderborgafdeling skiftede direktører som andre skiftede undertøj. Ledelsen mente dog, at dette også kunne vendes til noget positivt; direktørerne var åbenbart så dygtige, at de kunne bruges i større stillinger.

På bestyrelsesplan var der større stabilitet. I nyere tid var det gårdejer Gunnar Bruun, Alken, der var formand fra 1965 til 1981. Herefter blev det fhv. politikommissær Chr. Ulstrup, og fra 1984 advokat Ole Koefoed Nielsen. Han fratrådte i 2008 som formand for, hvad der nu blev kaldt Bankrådet. Fra 2008 er gårdejer Ole Larsen, Mjesing formand for Bankrådet.


Gaveoverrækkelse til aktionær nr. 2.500 i Andelsbankens Skanderborgafdeling i 1981. Fra venstre bankens formand Chr. Ulstrup, direktør C. Møller Poulsen, Birgit og Willi Dupont

Nye tider: Unibank og Nordea

Det blev nye tider i 1980'erne. Det var ikke som for 40 år siden, hvor direktør C. Møller Poulsen startede som bankelev med at rense blækhusene ved skrivepultene. Dengang kom kunderne med hatten i hånden og stillede træskoene udenfor døren. Nu var bankerne blevet en slags finansielle supermarkeder med mange varer på hylderne. De største pengeinstitutter dannede realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Kravet var et stort kapitalgrundlag og en konkurrencedygtig organisation med lave omkostninger.

Denne udvikling betød, at Andelsbanken - med sin stærke tilknytning til landets store andelsselskaber - fusionerede med landets største sparekasse, Sparekassen SDS med mange privatkunder, og Privatbanken, der var en førende forretningsbank med et internationalt filialnet. Hermed blev Unibank stiftet. Året var 1990. Den nye banks logo var enhjørningen, en hvid hest med et snoet horn i panden, symbol på renhed.

Andelsbanken er i dag en del af Nordea.

Kilder

Skanderborg Historiske Arkiv

Powered by MediaWiki