Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Andreas Blom

Fra Skanderborg Leksikon

 
(Versionssammenligningen medtager en mellemliggende version.)
Linje 43: Linje 43:
Blom skriver:
Blom skriver:
-
''
+
 
-
Da Hans Maiestæt Kongen har vist mig den Naade, at udnævne mig til Ridder af Dannebrog, vil jeg, som jeg er bleven anmodet om, tillade mig at give nedenstaaende Beskrivelse af mit Liv.''
+
''Da Hans Maiestæt Kongen har vist mig den Naade, at udnævne mig til Ridder af Dannebrog, vil jeg, som jeg er bleven anmodet om, tillade mig at give nedenstaaende Beskrivelse af mit Liv.''
''Jeg er født d. 8 April 1837 i Odense, og døbt Andreas Ludvig Blom, min Fader Ludvig Heinrich Johan Blom, var Vævermester, min Moder Marie Magdalene, var født Haugsted, mine Forældre vare meget fattige, saa jeg maatte, da jeg blev stor nok dertil, selv fortjene lidt til Hjælp, ved at arbeide i en Tobaksfabrik, naar jeg var fri for Skolen, efter min Konfirmation, kom jeg i Snedkerlære, hos min Onkel Snedkermester Haugsted i Odense, da jeg var 18 Aar gjorde jeg mit Svendestykke, og blev gjort til zünftig Svend, som det dengang benævnedes, jeg reiste derpaa til Tyskland, og vandrede rundt der paa min Fod i 4 Aar, jeg besøgte efterhaanden de fleste større Byer, og arbeidede paa flere større Snedkerværksteder, hvorved jeg erhvervede mig betydelig faglig Uddannelse, jeg kom hjem 1860, for at aftjene min Værnepligt, ved 19de Infanteri Regiment i Nyborg, paa samme Tid som hans Kgl Høihed Kronprins Frederik begyndte sin første militaire Uddannelse.''
''Jeg er født d. 8 April 1837 i Odense, og døbt Andreas Ludvig Blom, min Fader Ludvig Heinrich Johan Blom, var Vævermester, min Moder Marie Magdalene, var født Haugsted, mine Forældre vare meget fattige, saa jeg maatte, da jeg blev stor nok dertil, selv fortjene lidt til Hjælp, ved at arbeide i en Tobaksfabrik, naar jeg var fri for Skolen, efter min Konfirmation, kom jeg i Snedkerlære, hos min Onkel Snedkermester Haugsted i Odense, da jeg var 18 Aar gjorde jeg mit Svendestykke, og blev gjort til zünftig Svend, som det dengang benævnedes, jeg reiste derpaa til Tyskland, og vandrede rundt der paa min Fod i 4 Aar, jeg besøgte efterhaanden de fleste større Byer, og arbeidede paa flere større Snedkerværksteder, hvorved jeg erhvervede mig betydelig faglig Uddannelse, jeg kom hjem 1860, for at aftjene min Værnepligt, ved 19de Infanteri Regiment i Nyborg, paa samme Tid som hans Kgl Høihed Kronprins Frederik begyndte sin første militaire Uddannelse.''
Linje 77: Linje 77:
-
Andreas Blom døde i 1915. Ved indgangen til [[Skanderborg Dyrehave|Dyrehaven]] rejste venner fra by og land en mindestøtte  for ham, hvor han er afbildet som en farende svend, der med hånden over øjenene skuer ind i fremtiden.  
+
Andreas Blom døde i 1915. Ved indgangen til [[Skanderborg Dyrehave|Dyrehaven]] rejste venner fra by og land en mindestøtte  for ham, hvor han er afbildet som en farende svend, der med hånden over øjenene skuer ind i fremtiden.
 +
 
 +
Andreas Bloms barnebarn var modeskaberen Holger Blom.
Med åbning i oktober 2012 blev et nyt stort butikscenter i Skanderborg, Bloms Butikker, opkaldt efter ham.
Med åbning i oktober 2012 blev et nyt stort butikscenter i Skanderborg, Bloms Butikker, opkaldt efter ham.

Nuværende version fra 22. nov 2016, 09:56

Andreas Blom.

Andreas Blom grundlagde maskinfabrikken A.Blom & Søn, i mange år Skanderborg største arbejdsplads, og han blev et personligt symbol på den begyndende industrialisering i Skanderborg.

Andreas Ludvig Blom (1837-1915) blev født i Odense, hvor hans far var væver. Hjemmet var fattigt og som 10 årig kom han i arbejde på en cigarfabrik. Efter konfirmationen kom han i snedkerlære, og som 18 årig gik han med en kammerat som ”Zünftig” svend på valsen i Tyskland og Schweiz i 4 år, oplevelser der prægede ham resten af livet.

Ved krigsudbruddet i 1863 kom han i militærtjeneste, og han var med ved tilbagetoget fra Dannevirke og ved Dybbøl.

Herefter fik han ansættelse på Rudkøbing Jernstøberi som modelsnedker, og her fik han interesse for maskinbygning.

Andreas Blom blev i 1866 gift med Johanne Sofie Frederikke Andersen. Ægteskabet blev kort, allerede ved årsskiftet 1871 døde hun, og i 1872 giftede han sig med sin afdøde hustrus søster Jenny Marie Salome Andersen (1844-1907).

Andreas Blom ville være selvstændig og sammen med en arbejdskammerat, maskinarbejder Martin Drost, ville han prøve lykken i Århus. De kom dog ikke længere end til Horndrup bakker, hvor de blev betaget af den skønne udsigt over ”byen med de røde tage og de smilende søer”. I stedet for at ”drukne” i storbyen Århus besluttede de at blive i Skanderborg. Starten var meget beskeden. De lejede sig ind i en 1 værelses lejlighed i et gammelt hus (Vestergade 6), hvor seng, bord og to stole var lavet af Blom selv. Værkstedet blev lejet i en bagbygning bag Adelgade 37. Midlerne rakte ikke til at lave større maskiner, så foreløbig blev der lavet brødskæremaskiner, kødhakkemaskiner og skøjter. Varerne kørte Blom ud og solgte på landet.

A.Blom & Søn ca. 1912. Andreas Blom ses til højre.

De første par år gik småt, og kompagnonen Drost tabte modet. Andreas Blom og hustru fortsatte alene, og snart begyndte han at fremstille større maskiner, hakkelsesmaskiner, smørkærner og en hestegang til større gårde i stedet for en håndkværn.

I 1871 tog han borgerskab som jernstøber. Han havde dog ikke støberi selv, men fik støbt ude i byen, formentlig hos jernstøber E. A. Bruun, Borgergade og i Århus.

I 1873 købte Blom hjørneejendommen Adelgade/Vestergade. I Vestergadefløjen var der bolig og butik, som hustruen passede, hvor der solgtes kakkelovne, komfurer, gryder og andet støbegods. I udbygningerne var der værksteder og en hestegang. Blom byggede nu rensemaskiner, hesteriver og tærskeværker, trukket af hestegang, som blev solgt eller lejet til landboerne.

Efter 10 år var forholdene igen blevet for små, og i 1882 købte Blom Adelgade 94, hvor der var plads til udvidelser på en grund på 1,5 td. land. Der blev indrettet maskinværksted, snedkeri og smedie, og året efter bygget et moderne jernstøberi og en dampmaskine til erstatning for hestegangen.

Der var 20 mand ansat. Landbruget var inde i en udvikling, hvor håndkraft blev erstattet af maskiner, og fabrikken måtte gang på gang udvides.

Det var attraktivt at arbejde hos Blom, og han havde et stærkt personligt forhold til de ansatte. Han var menneskekender, en egenskab der kom ham til gode, når han med sin hestevogn var ude at besøge kunderne i oplandet og efterhånden i større dele af Jylland. Han overnattede hos kunderne og hjemme hos ham selv blev alle gæster venligt modtaget og beværtet. På markedsdage var der ved 10 tiden om formiddagen dækket op til landboerne ved et stort, langt bord. Menuen bestod af en varm ret, øl snaps og kaffe.

Blom rejste ofte til udstillinger i ind- og udland for at få inspiration, og da han på en udstilling i København havde set et selvtransportabelt damptærskeværk varede det ikke længe inden han selv begyndte produktionen.

I 1887 trådte den ældste søn, Chr. Blom, ind i firmaet.

Virksomheden voksede og Andreas Blom, nu kaldet Gamle Blom, oplevede, at den lille virksomhed, han havde startet, var vokset til at beskæftige ca. 200 mand i værksteder og på kontor.

Andreas Blom blev en frontfigur både i det politiske liv og i foreningslivet i Skanderborg. Han var byrådsmedlem fra 1876 til 1906. I mange år var han formand for Håndværkerforeningen, æresmedlem af Industri- og Håndværkerforeningen og Skanderborg Landboforening, medstifter af Banken for Skanderborg og Omegn (1891) og i mange år formand for Bankrådet. Han var medstifter af Skanderborg Amts Avis og blev i 1903 udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Det sociale og fattigvæsenet havde hans specielle interesse. Han var formand for Håndværkersvendenes Rejse- og Sygeforening, og han fik oprettet Svendehjemmet på Vestergade. Han glemte aldrig, at han selv havde været vandrende svend og almindelig lønarbejder og de usle forhold, som datidens svendeherberg bød på. Han oprettede et herberg i Borgergade: ”Arbejde Adler”.

Andreas Blom med hustru Jenny Blom. I midten kusken Jørgen Thomsen. Foto ca. 1906.

Ca. 10 år før sin død blev han angrebet af ischias, der gjorde, at han til sidst blev lammet i begge ben og måtte køres i rullestol. Fabrikkens drift overlod han til sønnerne.

I 1903 blev Andreas Blom benådet af kongen med Dannebrog-Ordenen. I den anledning forfattede han sin levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet.

Blom skriver:

Da Hans Maiestæt Kongen har vist mig den Naade, at udnævne mig til Ridder af Dannebrog, vil jeg, som jeg er bleven anmodet om, tillade mig at give nedenstaaende Beskrivelse af mit Liv.

Jeg er født d. 8 April 1837 i Odense, og døbt Andreas Ludvig Blom, min Fader Ludvig Heinrich Johan Blom, var Vævermester, min Moder Marie Magdalene, var født Haugsted, mine Forældre vare meget fattige, saa jeg maatte, da jeg blev stor nok dertil, selv fortjene lidt til Hjælp, ved at arbeide i en Tobaksfabrik, naar jeg var fri for Skolen, efter min Konfirmation, kom jeg i Snedkerlære, hos min Onkel Snedkermester Haugsted i Odense, da jeg var 18 Aar gjorde jeg mit Svendestykke, og blev gjort til zünftig Svend, som det dengang benævnedes, jeg reiste derpaa til Tyskland, og vandrede rundt der paa min Fod i 4 Aar, jeg besøgte efterhaanden de fleste større Byer, og arbeidede paa flere større Snedkerværksteder, hvorved jeg erhvervede mig betydelig faglig Uddannelse, jeg kom hjem 1860, for at aftjene min Værnepligt, ved 19de Infanteri Regiment i Nyborg, paa samme Tid som hans Kgl Høihed Kronprins Frederik begyndte sin første militaire Uddannelse.

Efter at jeg var bleven færdig min Værnepligt, tog jeg i Foraaret 1862, Arbeide som Modelsnedker paa et Jernstøberi i Rudkjøbing, herved kom jeg til at faa Kjendskab til de forskellige Landbrugsmaskiner, og fik da den Opfattelse, at det bedre kunde betale sig at lave Maskiner, end at være Modelsnedker, og kom derved paa den Tanke, at lave mig en Levevei derved.

I Aaret 1863 blev jeg indkaldt og laa oppe ved Dannevirke indtil Krigen udbrød, og deltog i den, indtil Fredsslutningen, hvorefter jeg igjen fik Arbejde, paa samme Jernstøberi, og blev der indtil jeg d 1 Mai 1866 giftede mig, med en Datter af afdøde Lærer J Hauptmann Andersen, Skjellerup ved Nyborg.

Jeg bosatte mig da her i Skanderborg som Maskinbygger, sammen med en Maskinarbeider Drost, som Kompagnon, efter at vi havde samlet os lidt Smede og Snedkerværktøi, begyndte vi Forretningen her, den 6 Mai 1866 med 80 Rdl i Driftskapital. Det første Aar gik det meget smaat, min Kompagnon tabte Modet og trak sig tilbage og tog Arbeide andre Steder, hvorefter jeg fortsatte Forretningen alene, det begyndte at gaa fremad for mig, jeg solgte efterhaanden forskjellige Maskiner heri Omegnen, og jeg begyndte at faa godt Mod, da, Nytaarsmorgen 1871, mistede jeg min Hustru, og var nu Enkemand, med 3 smaa Børn, det var et haardt Slag for mig, men jeg maatte jo tage mig sammen og arbeide for Udkommet til mig og Børnene.

Den 6 Mai 1872 giftede jeg mig igjen, med en Søster til min afdøde Hustru, Forretningen gik nu stadig fremad, og Novbr 1873 kjøbte jeg en Eiendom, og indrettede mig der, et godt og tidssvarende Værksted, samt Butik.

I 1876 blev jeg, af den almindelige Vælgerklasse, valgt ind i Byraadet, og er ved alle senere Valg bleven gjenvalgt, jeg havde da, allerede nogle Aar, været Medlem af Bestyrelsen for Industri og Haandværkerforeningen.

Jeg begyndte at interessere mig for Politik, var 1876, med til at starte et Venstreblad for Byen og Omegnen, det sluttede sig nærmest, til Morgenbladet og Bergs Politik.

I 1882 kjøbte jeg en større Eiendom, hvor jeg tilligemed Maskinværksted, ogsaa byggede Jernstøberi jeg beskjætigede dengang 20 Arbeidere, nu 60.

Den 13 Novbr 1882 blev jeg optaget i Frimurer Logen St Clemens, hvilket har været til stor Glæde og Tilfredshed for mig, og især til megen aandelig Fremgang, min Stilling i Byraadet intereserede mig stedse mere, især efter at Byen i 1885, havde gjort et saa heldigt Kjøb af den smukke Skov, Dyrehaven og Sølund, med tilliggende Landeiendom, jeg blev Medlem af det Udvalg som bestyrede den, og kom ogsaa, da Byen i 1892 anlagde Gasværk, i Udvalget for dette, og er endnu Formand for det, endvidere var jeg Medlem af forskellige andre Udvalg, navnlig Fattigvæsenet, Bygningskommissionen, Kirkeinspectionen og Forskjønnelses Komiteen.

I Overligningskommissionen for Aarhus, Horsens og Skanderborg var jeg Medlem i 6 Aar, ved Oprettelsen af Banken for Skanderborg og Omegn i 1891, var jeg Medstifter, og er nu Formand i Bankraadet

Jeg har havt 11 Børn, hvoraf 6 leve.

Til Slutning vil jeg nævne, skjøndt det kun er en ringe Ting, at jeg har foranlediget Oprettelsen af et frivilligt Svendehjem heri Byen, for hvis Bestyrelse jeg har været Formand, siden det i 1883 stiftedes.

Jeg nævner dette sidst, fordi det, af alle de Foretagender hvori jeg har taget Deel, er det som har glædet mig mest, thi jeg har aldrig kunnet glemme, at jeg selv har vandret som en fattig Svend, udsat for mange Fristelser, som Nutidens Svendehjem heldigt modarbeider.

Skanderborg d 15 September 1903 A Blom



Andreas Blom døde i 1915. Ved indgangen til Dyrehaven rejste venner fra by og land en mindestøtte for ham, hvor han er afbildet som en farende svend, der med hånden over øjenene skuer ind i fremtiden.

Andreas Bloms barnebarn var modeskaberen Holger Blom.

Med åbning i oktober 2012 blev et nyt stort butikscenter i Skanderborg, Bloms Butikker, opkaldt efter ham.


Kilder:

Skanderborg Historiske Arkiv

Ordenskapitlet

Powered by MediaWiki