Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Asger Christensen og Skanderup-Stilling kommune

Fra Skanderborg Leksikon

Asger christense fotograferet 1930.

Navne som Asger Christensen og Skanderup-Stilling kommune er næsten gået i glemmebogen. Men vi skal ikke længere tilbage end til 1962 før Slotskirken, banegården og Sølyst lå i Skanderup-Stilling sognekommune. Sognerådsformanden hed Asger Christensen, og han var en sognekonge i ordets egentlige betydning. Magtfuld og respekteret for sin dygtighed. Selv om det med nutidens øjne havde været naturligt, kunne en frivillig sammenlægning med Skanderborg ikke komme på tale i hans regeringstid. Asger Christensen døde i 1961, så han oplevede ikke sammenlægningen i 1963 med Skanderborg kommune.

SKANDERUP-STILLING SOGNEKOMMUNE

Indtil 1963 var Skanderborg by på alle sider tæt omgivet af Skanderup-Stilling kommune. Kommunegrænsen gik ved Slotsholmen og lidt ude ad Nørregade og Banegårdsvej. Skanderup-Stilling omfattede udover Sølyst og banegårdskvarteret også Vrold, Forlev, Stilling og Gram. En kommune med 3000 indbyggere mod Skanderborgs 5.600 indbyggere. Geografisk bestod kommunen af forstadsområder beliggende op til købstaden, en stationsby samt af landområder. I 1937 kom Skævt Mølle på østsiden af søen ind under Skanderborg, og ved den lejlighed blev det aftalt, at der ikke i 20 år måtte røres ved kommunegrænsen. Så Asger Christensen havde fred indtil 1957.

Medens Skanderborg i lange perioder havde en socialdemokratisk borgmester, var Skanderup-Stilling altid borgerligt styret – dog ikke markant, idet der oftest var 5 borgerlige og 4 socialdemokrater i sognerådet. Kommunekontoret lå i den hvide skole på Krøyer Kielbergsvej. Der var ikke overbygning på kommunens skoler, så de elever, der skulle i mellemskolen (fra nuværende 6. klasse), gik på Realskolen. Skatteprocenten var lavere i Skanderup-Stilling end i Skanderborg, Indtægterne var især på grund af Sølystkvarteret større i Skanderup-Stilling, men serviceniveauet lavere. Det blev hævdet, at sognerådet med Asger Christensen i spidsen var overdrevent sparsommeligt.

Sognerådet bestod af medlemmer valgt på særskilte borgerlister (Stilling, Vrold, Sølyst/Banegården) og tilsvarende socialdemokratiske lokallister. Ved valget i 1958 blev der på borgerlisten for Sølyst valgt en kvinde. Det var husmor Sofie Abild Andersen - eller fru amtsvejinspektør Abild Andersen som man sagde. Ellers eksisterede kvinder næsten ikke på opstillingslisterne. Ved sammenlægningen i 1963 blev der afholdt byrådsvalg i den nye kommune. Socialdemokraterne fik 9 mandater og de borgerlige lister 8 mandater. På papiret skulle der have været borgerligt flertal, men en populær socialdemokratisk borgmester Willy Petersen afgjorde valget.

ASGER CHRISTENSEN

Asger Christensen var sognerådsformand fra 1943 til 1961. Han var født i 1888, og kom i sognerådet i 1921 som venstremand. Asger Christensen var uddannet landmand, men i sin sognerådstid havde han stillingsbetegnelsen handelsmand. Fra sit hus i Hestehaven (nu nedrevet på grund af motorvejen) så man ham køre ud i sin bil, der fuldstændig lignede grisehandler Larsens bil i Matador. Billeder af sognerådet viser Asger Christensen som en selvbevidst og aristokratisk udseende herre. De, der kan huske ham, vil vide, at han var en meget ligefrem og højttalende person. Når han kom ind til folk, tog han træskoene af, og fik en kop kaffe. Tingene blev sagt uden omsvøb. Amtmand, borgmester, bankdirektør og embedsmænd blev ikke talt efter munden. For ham gjaldt der et: Skanderup-Stilling.

En historie er omtalt i amtslæge Palle Wiingaards erindringer. Amtslægen, som var en af byens ledende embedsmænd, havde sin tjenestebolig i Sølyst. Wiingaard var indkaldt til torskegilde i sognerådet på grund af fradrag for repræsentation. Da amtslægen havde sat sig, og sognerådsmedlemmerne spændt ventede, siger Asger Christensen: Du kæmner, hva’ var’et vi skulle snakke med amtslægen om? Wiingaard skriver: ”Som om han ikke vidste det i forvejen”. Sådan var stilen – ingen respekt for øvrigheden.

Politisk var han ikke truet i de 18 år han sad som sognerådsformand. Et enkelt gang var det dog lidt problematisk. Det var i 1954, hvor det stod 4-4 med Retsforbundets nye medlem som det afgørende mandat. Det var ejeren og redaktøren af Ugebladet Søren Olesen, der var blevet valgt ind i sognerådet. Men han støttede Asger Christensen. Alt andet ville også have vakt annoncørernes vrede.

I begyndelsen af 1950erne blev alderdomshjemmet Solgården ved Ladegårdsbakken opført. Det var Asger Christensens stolthed. Han havde sin daglige gang på hjemmet. Nogle påstod det var for at få et måltid mad. Andre at det var for at sikre, at der blev sparet på de offentlige midler. Det reelle var nok, at Asger Christensen havde en ægte interesse for beboernes ve og vel.

Asger Christensen døde i 1961 72 år gammel. Han blev efterfulgt af teglværksejer Hugo Siim fra Stilling, der var en anden og mere medgørlig type, og sammenlægningen med Skanderborg blev en realitet.

Asger Christensen er begravet på Skanderup Kirkegård, hvor gravstenen er rejst af Skanderup-Stilling Sogneråd.


Kilder:

Kommunal årbog

Skanderborg Amtsavis

Stilling-Gram lokalhistorie

Palle Wiingaard: Sundhedsapostel i Skanderborg

Svend Paludan-Müller

Powered by MediaWiki