| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Banegårdsvej
Fra Skanderborg Leksikon
I 1867 var man begyndt på jordarbejdet til den nye jernbanelinje ved Skanderborg, som åbnede i 1868. Togstationen var dog placeret sådan at Adelgade ikke førte direkte op til stationen, og derfor skulle der etableres en ny forbindelse ned til byen.
Flere forslag var i spil, men man endte med den løsning, som i dag er Banegårdsvej. Vejen hed indtil 1902 Stationsvejen. Etableringen af vejen kostede 4450 Rigsdaler, og kunne gøres så billigt, da man anvendte meget af den jord, der blev gravet væk i forbindelse med etableringen af jernbanen.
Banegårdsvej havde i mange år efter jernbanens ankomst i 1868 været uden lys om aftenen. I 1884 blev der dog bevilget otte gadelygter fra Adelgade og op til hvor Egholmsvej og Østergade krydses. Som service for dem, som ankom med nattoget, var lygterne tændt indtil 00.30, dog ikke de nætter, hvor der var måneskin. Det sidste stykke vej fra Egholmsvej og Østergade op til stationen lå fortsat i mørke, da det hørte under amtet. Da Amtsrådet ikke ville bruge penge på gadelygter, så forblev dette stykke af Banegårdsvej i mørke.
I 1892 fik man et gasværk i Skanderborg, som betød at gadelygterne nu var gasdrevet. Da gadelygterne var dyre i drift besluttede man at de 56 gadelygter kun skulle være tændte til klokken 23, bortset fra 11 gadelygter, som var tændt til klokken 1. Ud af de 11 gadelygter var kun to af dem placeret på Banegårdsvej. Så nu var der igen meget mørkt på Banegårdsvej for de passagerer som var med nattoget.
En ting var at belysningen var dårlig på Banegårdsvej. Noget andet var, at selve vejen ikke var i god stand. Den var mudret om vinteren og støvede om sommeren. En læser indsendte derfor et læserbrev i 1896:
"Stationsvejen er i denne tid i en meget bedrøvelig forfatning. Naar en rejsende stiger ud af tog et i en anden by, betræder han i almindelighed en velrenset, brolagt gade. Her i Skanderborg træder han ud i søle og sjap, som er ganske forfærdelig. At han bliver frygtelig tilsnavset er det mindste, nej han maa prise sig lykkelig, om han kommer ind til byen uden gennemvaade fødder og ben.
Før har gangstien været holdt nogenlunde taalelig tilstand, i alt fald til sine tider, vistnok af jernbanen, men nu synes det som ingen, hverken jernbanen, amtsraad, byraad, sogneraad o.s.v. har spor forpligtelse til vedligeholdelsen. Thi ellers har den paagældende forsømt sin pligt, og dette kan vel ikke antages."
I 1898 skete de første forbedringer, idet man brolagde overgangen fra stationen og til Jernbanehotellet, som lå i det, der i dag er det store lyskryds mellem Banegårdsvej og Jernbanegade. I 1902 havde man forbedret gangstien fra byen til stationen ved Banegårdsvej, men selve vejbanen var stadig mudret om vinteren og støvet om sommeren.
I 1906 prøvede man derfor at asfaltere et kort stykke af Banegårdsvej, og i 1907 enedes by og amt om at dele udgifterne til at lave en fast belægning på hel Banegårdsvej. Der blev desuden anlagt et flisebelagt fortov, som de enkelte grundejere dog måtte betale for. Nu kunne de togrejsende endelig komme mere bekvemt til og fra stationen efter flere års diskussioner.
Kilder
- Klostergaard, Kaj: Skanderborg jernbanestation og købstaden nedenfor 1868-1918, 1983.
