Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Bombeangrebet mod Aarhus Universitet

Fra Skanderborg Leksikon

Andreas Tang (diskussion | bidrag)
(Oprettede siden med 'Bombningen af Aarhus Universitet fandt sted den 31. oktober 1944 og blev udført af det engelske luftvåben (Royal Air Force el. RAF). == Angrebet == Angrebet blev udført a…')
Gå til næste forskel →

Versionen fra 24. apr 2023, 10:50

Bombningen af Aarhus Universitet fandt sted den 31. oktober 1944 og blev udført af det engelske luftvåben (Royal Air Force el. RAF).


Angrebet

Angrebet blev udført af 24 engelske bombefly, samt et rekognosceringsfly og 8 eskortefly. Angrebet fandt sted i løbet af dagen, og da flyene nåede den danske vestkyst, skulle de gå ned i lavest mulig højde (10-15 m) for at undgå de tyske radarer. Formålet med aktionen var at ødelægge det hemmelige tyske politi, Gestapos, hovedkvarter i Jylland, som lå på Aarhus Universitet, samt at ødelægge deres omfattende kartotek over modstandsbevægelserne i Jylland.

Omkring 75 personer, heraf 14 danskere, døde under den allierede præcisionsbombning. Gestapo-hovedkvarteret, som lå på 4. og 5. kollegium, blev lagt i ruiner, mens 1., 2. og 3. kollegium også blev ramt i angrebet. Angrebet blev udført efter den danske modstandsbevægelses anmodning. Formålet var at destruere det omfattende kartotek, som var basis for arrestationerne af modstandsfolk i Jylland.


Over Skanderborg Sø

Englænderne havde valgt at bruge Skanderborg Sø som samlingspunkt for deres flygrupper. inden de fløj videre til Aarhus Universitet. Universitetet blev nemlig bombet over flere omgange. De første fly nåede Skanderborg Sø kl. 11.38. Flyene kredsede om søen indtil de fløj mod Aarhus med 3-5 minutters mellemrum, og inden de sidste fly havde forladt søen, myldrede folk frem på gaderne i Skanderborg for at se flyene.

På det tidspunkt bombeangrebet fandt sted, havde kommandobunkeren i Dyrehaven kun været i brug i 11 dage. Selvom bunkerne havde luftskyts, beskød de tyske tropper ikke de engelske bombefly. Grunden til dette er uvist, men en årsag kunne være, at tyskerne ikke ville afsløre, at de havde vigtige positioner ved Skanderborg Sø. En anden årsag kunne være, at det tyske luftmeldesystem, som skulle advare om allierede bombeangreb slog fejl. Først 11.36 fik byerne i Midtjylland advarslen om bombeangrebet, og derfor var tyskerne ikke klar til at beskyde dem. De første bomber faldt over Universitet kl. 11.41.

Under et senere bombeangreb d. 19. december 1944, blev allierede fly dog beskudt af luftskyts fra både Skvæt Mølle og Dyrehaven.


Bibliografi

Aarhus Universitet. “Luftangrebet på Gestapos hovedkvarter 31.10.1944”. Sidst tilgået 24-04-2023. https://auhist.au.dk/showroom/galleri/lokaliteterogbygninger/parkkollegierne/luftangrebetpaagestaposhovedkvarter31.10.1944.

Klostergaard, Kaj. SKANDERBORG - en by under besættelsen 1940-45. Scandane, 1995.

Pedersen, Leif Juul. Historien om Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg. Turbine. 2017.

Powered by MediaWiki