Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Dagmarbroen

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 4: Linje 4:
Ikke blot er dens udformning som tøndehvælv typisk for mange vejbroer fra det 18. og 19. århundrede.  
Ikke blot er dens udformning som tøndehvælv typisk for mange vejbroer fra det 18. og 19. århundrede.  
-
Dagmarbroen er vejbroen der forbinder [[Slotsholmen]] med Skanderborg over vandløbet mellem Skanderborg Sø og Lillesø.  
+
Den er tillige et monument over den trafikale historie i en periode, hvor trafik- og samfærdselsmid- lerne var med til at åbne landsdele og byer op for en ny tid præget af industriel og økonomisk  vækst.
 +
Den solide granitstensbro er et minde og en manifestation af ypperlig ingeniør- og bygningskunst, et symbol på den udbygning af Danmarks fjernlandeveje, der var med til at binde riget sammen før -  og i Jylland specielt efter år 1800.  
Da ingeniørkorpset under ledelse af 1. vejmester oberst Gottfried Rosenberg i 1830´erne anlagde hovedvejen i Østjylland blev vejen sydfra ført over søerne ved Nybro, gennem Dyrehaven og via Dagmarbroen ind i købstaden, hvor diligencen gjorde holdt ud for posthuset i Adelgade 2.Herved blev rejsetiden til Horsens afkortet betydeligt.
Da ingeniørkorpset under ledelse af 1. vejmester oberst Gottfried Rosenberg i 1830´erne anlagde hovedvejen i Østjylland blev vejen sydfra ført over søerne ved Nybro, gennem Dyrehaven og via Dagmarbroen ind i købstaden, hvor diligencen gjorde holdt ud for posthuset i Adelgade 2.Herved blev rejsetiden til Horsens afkortet betydeligt.
-
Det var den lokale snedker- og tømrermester [[Frederik Møller (bygmester)|Frederik Møller]] (Adelgade 12) der blev udpeget til at forestå byggeriet, ligesom han stod for opførelsen af en række andre landevejsbroer i Jylland.  
+
Bygmester Fredrik Møller (1802-99), Adelgade 12 i Skanderborg stod for opførelsen af Dagmarbroen og ca. 30 andre broer i Jylland.   
 +
                                                                                                   
 +
Hans liv og virke er meget velbeskrevet i bogen ”Den stridbare brobygger og hans familie”, skrevet af Kirsten og Tage Danielsen.  
-
Den hvælvede kampestensbro blev først benævnt [[Skanderborg Slot]]s Bro, men den blev i respekt for Fred. VI døbt Frederiksbro.
+
I bogen findes konstruktionstegninger m.v. og en lokal stenhuggers beretning om opførelsen:
 +
”1837 Begyndt at kløve sten til broen ved Skanderborg. Grundstenen nedlagt den 16. juli af F. Møller. Den sidste sten indsat af F. Møller den 19. okt. 1837, men fløjen ikke færdig”.            Frederik Møller blev 35 år på datoen for isætning af slutstenen.
-
Broen er tillige et monument over den trafikale historie i en periode, hvor trafik- og samfærdselsmidlerne var med til at åbne landsdele og byer op for en ny tid præget af industriel og økonomisk  vækst.
 
-
Den solide granitstensbro er et minde og en manifestation af ypperlig ingeniør- og bygningskunst, et symbol på den udbygning af Danmarks fjernlandeveje, der var med til at binde riget sammen før -  og i Jylland specielt efter år 1800.
 
Broen er opført af smukt tilhuggede granitkvadre med en hvælvet åbning på 10 fod (ca. 3,3 m) og 16 alens bredde (ca. 9.8 m). Selve kørebanen var med kantsten og et 1,5 m bredt fortov i begge sider.
Broen er opført af smukt tilhuggede granitkvadre med en hvælvet åbning på 10 fod (ca. 3,3 m) og 16 alens bredde (ca. 9.8 m). Selve kørebanen var med kantsten og et 1,5 m bredt fortov i begge sider.
Rækværk var i begge sider udført af sortmalet smedejern i hele broens længde. I forlængelse af rækværket var der som yderligere afskærmning opsat kegleformede granitpullerter.
Rækværk var i begge sider udført af sortmalet smedejern i hele broens længde. I forlængelse af rækværket var der som yderligere afskærmning opsat kegleformede granitpullerter.
 +
Fundamenterne er kampesten eller kløvede granit sten. Bunden af vandløbet er ifølge tegningerne pigstensbelægning – men kan i udførelsen være ændret til tømmer lagt som rist i to lag.
Fundamenterne er kampesten eller kløvede granit sten. Bunden af vandløbet er ifølge tegningerne pigstensbelægning – men kan i udførelsen være ændret til tømmer lagt som rist i to lag.
 +
Som det fremgår af de nyere fotografier fremtræder Dagmarbroen i dag helt intakt set fra øst med de originale kvadre og smedejernsrækværk.
Med sin smukke og harmoniske udformning har Dagmarbroen i generationer været en af Skanderborgs attraktioner. Det var herfra turistbådende udgik fra ca. 1850-1960 med turister, der købte is og postkort i kiosken ved broen -  eller glade skolebørn på udflugt, der i Julius Molbechs båd ”Turisten” blev sejlet over søen til Vester Mølle.  
Med sin smukke og harmoniske udformning har Dagmarbroen i generationer været en af Skanderborgs attraktioner. Det var herfra turistbådende udgik fra ca. 1850-1960 med turister, der købte is og postkort i kiosken ved broen -  eller glade skolebørn på udflugt, der i Julius Molbechs båd ”Turisten” blev sejlet over søen til Vester Mølle.  
 +
Den hvælvede granitbro vi i dag kalder Dagmarbroen blev ved opførelsen i 1837 kaldt Skanderborg Slots Bro – måske en hyldest til, at der på dette sted i ca. 600 år havde været utallige træbroer, der forbandt borgen og siden slottet med fastlandet og byen. 
 +
Derefter blev den officielle benævnelse Frederiksbroen efter Frederik VI (1808-39) – men i folkemunde blev broen benævnt Dagmarbroen.
 +
Ret beset var det jo også på dette sted Valdemar Sejer red over den første bro på sit vilde ridt mod Ribe og dronning Dagmars dødsleje.
-
[[Billede:1837.jpg|200px|thumb|left]]
+
Bilismens vækst i 1950érne og 60érne betød en voldsom belastning af såvel Dagmarbroen som den øvrige passage ad Hovedvej 10 gennem Skanderborg by. For Dagmarbroen indebar det en udvidelse med en betonbro mod vest og opsætning af autoværn – men den gamle granitbro klarede belastningen, og står upåvirket tilbage.
-
 
+
I 1977 blev motorvejen uden om Skanderborg åbnet og medførte en meget kraftig reduktion af såvel den tunge som den lette trafik henover broen og gennem byen
-
Ved siden af vejbroen opførtes i 1869 en træbro, hvor den første turbåd på [[Skanderborg Sø]] - hjulbåden Dagmar - fik sin plads. Træbroen kaldtes derfor Dagmars Bro, men efterhånden gled navnet over på vejbroen, som altså af borgerne blev døbt Dagmarbroen.
+
-
 
+
-
 
+
-
Lige nord for broen lå en af byens 3 byporte, Sønderport, med en lille toldbygning, som i 1837 blev erstattet af et grundmuret bygning.
+
-
 
+
-
På broens nordlige side lå i 1900 tallets første halvdel en købmandsforretning; købmanden "ved havet" eller "ved verdens ende".
+
 +
[[Billede:1837.jpg|200px|thumb|left]]
[[Billede:Dagmarbroen.jpg|450px|thumb|left|Dagmarbroen okt. 2010]]
[[Billede:Dagmarbroen.jpg|450px|thumb|left|Dagmarbroen okt. 2010]]

Versionen fra 6. apr 2021, 08:07

Dagmarbroen i 1950'erne

Dagmarbroen er en ualmindelig smukt beliggende vejbro, der forbinder Skanderborg by med Slotsholmen over vandløbet mellem Lillesø og Skanderborg Sø. Som det ses på de historiske billeder har arealerne på begge sider af broen i årtier været yndede udflugtsmål og motiver for fotografer og kunstnere. Ikke blot er dens udformning som tøndehvælv typisk for mange vejbroer fra det 18. og 19. århundrede.

Den er tillige et monument over den trafikale historie i en periode, hvor trafik- og samfærdselsmid- lerne var med til at åbne landsdele og byer op for en ny tid præget af industriel og økonomisk vækst. Den solide granitstensbro er et minde og en manifestation af ypperlig ingeniør- og bygningskunst, et symbol på den udbygning af Danmarks fjernlandeveje, der var med til at binde riget sammen før - og i Jylland specielt efter år 1800.

Da ingeniørkorpset under ledelse af 1. vejmester oberst Gottfried Rosenberg i 1830´erne anlagde hovedvejen i Østjylland blev vejen sydfra ført over søerne ved Nybro, gennem Dyrehaven og via Dagmarbroen ind i købstaden, hvor diligencen gjorde holdt ud for posthuset i Adelgade 2.Herved blev rejsetiden til Horsens afkortet betydeligt.

Bygmester Fredrik Møller (1802-99), Adelgade 12 i Skanderborg stod for opførelsen af Dagmarbroen og ca. 30 andre broer i Jylland.

Hans liv og virke er meget velbeskrevet i bogen ”Den stridbare brobygger og hans familie”, skrevet af Kirsten og Tage Danielsen.

I bogen findes konstruktionstegninger m.v. og en lokal stenhuggers beretning om opførelsen: ”1837 Begyndt at kløve sten til broen ved Skanderborg. Grundstenen nedlagt den 16. juli af F. Møller. Den sidste sten indsat af F. Møller den 19. okt. 1837, men fløjen ikke færdig”. Frederik Møller blev 35 år på datoen for isætning af slutstenen.


Broen er opført af smukt tilhuggede granitkvadre med en hvælvet åbning på 10 fod (ca. 3,3 m) og 16 alens bredde (ca. 9.8 m). Selve kørebanen var med kantsten og et 1,5 m bredt fortov i begge sider. Rækværk var i begge sider udført af sortmalet smedejern i hele broens længde. I forlængelse af rækværket var der som yderligere afskærmning opsat kegleformede granitpullerter.

Fundamenterne er kampesten eller kløvede granit sten. Bunden af vandløbet er ifølge tegningerne pigstensbelægning – men kan i udførelsen være ændret til tømmer lagt som rist i to lag. Som det fremgår af de nyere fotografier fremtræder Dagmarbroen i dag helt intakt set fra øst med de originale kvadre og smedejernsrækværk.

Med sin smukke og harmoniske udformning har Dagmarbroen i generationer været en af Skanderborgs attraktioner. Det var herfra turistbådende udgik fra ca. 1850-1960 med turister, der købte is og postkort i kiosken ved broen - eller glade skolebørn på udflugt, der i Julius Molbechs båd ”Turisten” blev sejlet over søen til Vester Mølle.

Den hvælvede granitbro vi i dag kalder Dagmarbroen blev ved opførelsen i 1837 kaldt Skanderborg Slots Bro – måske en hyldest til, at der på dette sted i ca. 600 år havde været utallige træbroer, der forbandt borgen og siden slottet med fastlandet og byen. Derefter blev den officielle benævnelse Frederiksbroen efter Frederik VI (1808-39) – men i folkemunde blev broen benævnt Dagmarbroen.

Ret beset var det jo også på dette sted Valdemar Sejer red over den første bro på sit vilde ridt mod Ribe og dronning Dagmars dødsleje.

Bilismens vækst i 1950érne og 60érne betød en voldsom belastning af såvel Dagmarbroen som den øvrige passage ad Hovedvej 10 gennem Skanderborg by. For Dagmarbroen indebar det en udvidelse med en betonbro mod vest og opsætning af autoværn – men den gamle granitbro klarede belastningen, og står upåvirket tilbage. I 1977 blev motorvejen uden om Skanderborg åbnet og medførte en meget kraftig reduktion af såvel den tunge som den lette trafik henover broen og gennem byen


Dagmarbroen okt. 2010



















Kilder

Skanderborg Historiske Arkiv

Dagmars Brobisser

Powered by MediaWiki