Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Den gamle eg

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med 'Christian 4.’s eg, Kongeegen eller Den gamle eg er nogle af de navne, der har knyttet sig til et stort, fritstående træ i den østligste del af Skanderborg Dyrehave. Træe…')
Linje 1: Linje 1:
-
Christian 4.’s eg, Kongeegen eller Den gamle eg er nogle af de navne, der har knyttet sig til et stort, fritstående træ i den østligste del af Skanderborg Dyrehave.
+
Christian 4.’s eg, Kongeegen eller Den gamle eg er nogle af de navne, der har knyttet sig til et stort, fritstående træ i den østligste del af [[Skanderborg Dyrehave]].
Træet har gennem tiden været centrum for mange forlystelser.
Træet har gennem tiden været centrum for mange forlystelser.
Linje 5: Linje 5:
Efter besøget af arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline i Dyrehaven i 1839 blev der interesse for at inddrage området omkring det gamle egetræ som festplads. Året efter blev den første sommerfest med udskænkning og skovbal afholdt i et dekoreret dansetelt ved egen.
Efter besøget af arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline i Dyrehaven i 1839 blev der interesse for at inddrage området omkring det gamle egetræ som festplads. Året efter blev den første sommerfest med udskænkning og skovbal afholdt i et dekoreret dansetelt ved egen.
-
Det blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven, hvor festpladsen ved egen afløste Æbelø som samlingssted for sommerfester. I 1852 blev der af konditor Brandt opført en fast danseestrade og et beskedent restaurationsskur, hvis videreførelse blev støttet af en aktiv selskabelig forening; Skovforeningen. Hver søndag i sæsonen var der dans og illumination mod betaling af 24 skilling for herrer, mens damer havde gratis adgang.
+
Det blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven, hvor festpladsen ved egen afløste [[Æbelø]] som samlingssted for sommerfester. I 1852 blev der af konditor Brandt opført en fast danseestrade og et beskedent restaurationsskur, hvis videreførelse blev støttet af en aktiv selskabelig forening; Skovforeningen. Hver søndag i sæsonen var der dans og illumination mod betaling af 24 skilling for herrer, mens damer havde gratis adgang.
-
I slutningen af 1800-tallet med opførelsen af Pavillonen mistede festpladsen ved den gamle eg sin betydning. I dag står egen stadig markant og igen midt på festpladsen, når der i august måned afholdes Smukfest i skoven.
+
I slutningen af 1800-tallet med opførelsen af [[Pavillonen]] mistede festpladsen ved den gamle eg sin betydning. I dag står egen stadig markant og igen midt på festpladsen, når der i august måned afholdes Smukfest i skoven.
Men er det nu også korrekt, at kalde egen for Chr.4.’s eg? I 2009 blev der foretaget en dendrokronolisk undersøgelse af træet, årringene blev talt, og konklusionen var, at træet var plantet mellem 1620 og 1719. Det er således ikke urealistisk, at træet er vokset op i kongens sidste leveår.
Men er det nu også korrekt, at kalde egen for Chr.4.’s eg? I 2009 blev der foretaget en dendrokronolisk undersøgelse af træet, årringene blev talt, og konklusionen var, at træet var plantet mellem 1620 og 1719. Det er således ikke urealistisk, at træet er vokset op i kongens sidste leveår.
 +
 +
 +
 +
 +
=== Kilder: ===
 +
 +
 +
Helle Reinholdt: Dengang.2009
 +
 +
Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave.

Versionen fra 12. dec 2013, 12:32

Christian 4.’s eg, Kongeegen eller Den gamle eg er nogle af de navne, der har knyttet sig til et stort, fritstående træ i den østligste del af Skanderborg Dyrehave.

Træet har gennem tiden været centrum for mange forlystelser.

Efter besøget af arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline i Dyrehaven i 1839 blev der interesse for at inddrage området omkring det gamle egetræ som festplads. Året efter blev den første sommerfest med udskænkning og skovbal afholdt i et dekoreret dansetelt ved egen.

Det blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven, hvor festpladsen ved egen afløste Æbelø som samlingssted for sommerfester. I 1852 blev der af konditor Brandt opført en fast danseestrade og et beskedent restaurationsskur, hvis videreførelse blev støttet af en aktiv selskabelig forening; Skovforeningen. Hver søndag i sæsonen var der dans og illumination mod betaling af 24 skilling for herrer, mens damer havde gratis adgang.

I slutningen af 1800-tallet med opførelsen af Pavillonen mistede festpladsen ved den gamle eg sin betydning. I dag står egen stadig markant og igen midt på festpladsen, når der i august måned afholdes Smukfest i skoven.

Men er det nu også korrekt, at kalde egen for Chr.4.’s eg? I 2009 blev der foretaget en dendrokronolisk undersøgelse af træet, årringene blev talt, og konklusionen var, at træet var plantet mellem 1620 og 1719. Det er således ikke urealistisk, at træet er vokset op i kongens sidste leveår.



Kilder:

Helle Reinholdt: Dengang.2009

Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave.

Powered by MediaWiki