Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Den gamle eg
Fra Skanderborg Leksikon
(Versionssammenligningen medtager 2 mellemliggende versioner.) | |||
Linje 7: | Linje 7: | ||
Efter [[Prins Ferdinands Minde|besøget af arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline i Dyrehaven]] i 1839 blev der interesse for at inddrage området omkring det gamle egetræ som festplads. Året efter blev den første sommerfest med udskænkning og skovbal afholdt i et dekoreret dansetelt ved egen. | Efter [[Prins Ferdinands Minde|besøget af arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline i Dyrehaven]] i 1839 blev der interesse for at inddrage området omkring det gamle egetræ som festplads. Året efter blev den første sommerfest med udskænkning og skovbal afholdt i et dekoreret dansetelt ved egen. | ||
- | Det blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven, hvor festpladsen ved egen afløste [[Æbelø]] som samlingssted for sommerfester. I 1852 blev der af konditor Brandt opført en fast danseestrade og et beskedent restaurationsskur, hvis videreførelse blev støttet af en aktiv selskabelig forening; Skovforeningen. Hver søndag i sæsonen var der dans og illumination mod betaling af 24 skilling for herrer, mens damer havde gratis adgang. | + | Det blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven, hvor festpladsen ved egen afløste [[Æbelø]] som samlingssted for sommerfester. I 1852 blev der af [[Brandt, Christian Ludvig|konditor Brandt]] opført en fast danseestrade og et beskedent restaurationsskur, hvis videreførelse blev støttet af en aktiv selskabelig forening; Skovforeningen. Hver søndag i sæsonen var der dans og illumination mod betaling af 24 skilling for herrer, mens damer havde gratis adgang. |
I slutningen af 1800-tallet med opførelsen af [[Pavillonen, Skanderborg Dyrehave|Pavillonen]] mistede festpladsen ved den gamle eg sin betydning. I dag står egen stadig markant og igen midt på festpladsen, når der i august måned afholdes Smukfest i skoven. | I slutningen af 1800-tallet med opførelsen af [[Pavillonen, Skanderborg Dyrehave|Pavillonen]] mistede festpladsen ved den gamle eg sin betydning. I dag står egen stadig markant og igen midt på festpladsen, når der i august måned afholdes Smukfest i skoven. | ||
- | Men er det nu også korrekt at kalde egen for Chr.4.’s eg? I 2009 blev der foretaget en | + | Men er det nu også korrekt at kalde egen for Chr.4.’s eg? I 2009 blev der foretaget en dendrokronologisk undersøgelse af træet, årringene blev talt, og konklusionen var, at træet var plantet mellem 1620 og 1719. Chr. 4 levede fra 1577 til 1648, og det er således ikke urealistisk, at træet er vokset op i kongens sidste leveår. |
[[Fil:Under egen.jpg|450px|thumb|Håndværkerforeningens Sangkor har besøg under egen 1896 af Sangforeningen Danica fra København under egen 1896.]] | [[Fil:Under egen.jpg|450px|thumb|Håndværkerforeningens Sangkor har besøg under egen 1896 af Sangforeningen Danica fra København under egen 1896.]] | ||
Linje 24: | Linje 24: | ||
Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave. | Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave. | ||
- | [[ | + | [[kategori:KULTUR & FRITID]] |
+ | |||
+ | [[kategori:Kulturminder]] |
Nuværende version fra 30. jun 2014, 09:34
Christian 4.’s eg, Kongeegen eller Den gamle eg er nogle af de navne, der har knyttet sig til et stort, fritstående træ i den østligste del af Skanderborg Dyrehave.
Træet har gennem tiden været centrum for mange forlystelser.
Efter besøget af arveprins Ferdinand og prinsesse Caroline i Dyrehaven i 1839 blev der interesse for at inddrage området omkring det gamle egetræ som festplads. Året efter blev den første sommerfest med udskænkning og skovbal afholdt i et dekoreret dansetelt ved egen.
Det blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven, hvor festpladsen ved egen afløste Æbelø som samlingssted for sommerfester. I 1852 blev der af konditor Brandt opført en fast danseestrade og et beskedent restaurationsskur, hvis videreførelse blev støttet af en aktiv selskabelig forening; Skovforeningen. Hver søndag i sæsonen var der dans og illumination mod betaling af 24 skilling for herrer, mens damer havde gratis adgang.
I slutningen af 1800-tallet med opførelsen af Pavillonen mistede festpladsen ved den gamle eg sin betydning. I dag står egen stadig markant og igen midt på festpladsen, når der i august måned afholdes Smukfest i skoven.
Men er det nu også korrekt at kalde egen for Chr.4.’s eg? I 2009 blev der foretaget en dendrokronologisk undersøgelse af træet, årringene blev talt, og konklusionen var, at træet var plantet mellem 1620 og 1719. Chr. 4 levede fra 1577 til 1648, og det er således ikke urealistisk, at træet er vokset op i kongens sidste leveår.
Kilder:
Helle Reinholdt: Dengang.2009
Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave.