Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Den tyske radarstilling i Hemstok

Fra Skanderborg Leksikon

 
Linje 38: Linje 38:
Den 21.april 1944 kl. 3 om natten opfangede de tyske radiooperatører i ”Adler” et spor på vej mod vest. Det var den engelske Lancaster Mk. I W4330 fra No. 460 Squadron på vej hjem fra bombetogt over Stettin. Radarstationen dirigerede en natjager Ju 88 fra Fliegerhorst Grove i retning af det fjendtlige spor, hvor piloten fik visuelt øje på det fjendtlige fly. Den beskød og ramte Lancasteren som brød i brand, eksploderede i luften og styrtede ned ved Vestbirk. Hele den australske besætning på 7 mand omkom. Flyverne ligger begravet i [[Soldatergravene på Gl. Rye Kirkegård]].
Den 21.april 1944 kl. 3 om natten opfangede de tyske radiooperatører i ”Adler” et spor på vej mod vest. Det var den engelske Lancaster Mk. I W4330 fra No. 460 Squadron på vej hjem fra bombetogt over Stettin. Radarstationen dirigerede en natjager Ju 88 fra Fliegerhorst Grove i retning af det fjendtlige spor, hvor piloten fik visuelt øje på det fjendtlige fly. Den beskød og ramte Lancasteren som brød i brand, eksploderede i luften og styrtede ned ved Vestbirk. Hele den australske besætning på 7 mand omkom. Flyverne ligger begravet i [[Soldatergravene på Gl. Rye Kirkegård]].
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
[[Fil:IMG 1930.JPG|300px|thumb|left|Mindekorset for de engelske flyvere på nedstyrtningsstedet ved Træden mellem Vestbirk og Brædstrup.]]
 +
 +
[[Fil:IMG 1935.JPG|300px|thumb|]]
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
 +
=== Flygtninge. ===
=== Flygtninge. ===

Nuværende version fra 18. feb 2015, 10:45

Kort over radarstillingen i Hemstok. WR. Würzburg Riese, FZ. Freya og YP/YE Y-linie. Kilde: M.Svejgaard og Dan Mouritzen.

Med det formål at dæmme op for det britiske flyvevåbens natangreb på Tyskland under 2. verdenskrig etablerede det tyske flyvevåben, Luftwaffe, et radarnetværk med radarstillinger der dækkede hele Danmark. Udviklingen af radar tog fart i 1930’erne, og radar fik stor betydning og blev videreudviklet i krigsårene. Radarstationerne blev opstillet med ca. 80 km mellemrum på isolerede steder i 1942-43, hvor gode modtageforhold var mere afgørende end muligheden for forsvar. Et sådant sted var Hemstok, 9 km nordvest for Skanderborg, hvor Luftwaffe i Skanderborg Dyrehave i 1944 etablerede sit danske hovedkvarter.

Det tyske luftvåbens radarstationer, jagerkontrolstationer og pejlestationer maj 1945.Det ses at radarstationen i Hemstok stod i direkte forbindelse med "Faun" på Nordfyn.Kilde: C.Petersen: Luftkrig over Danmark.

Indholdsfortegnelse

Det tyske luftvåbens radaranlæg.

I sommeren og efteråret 1941 oprettede Luftwaffe-general Kammhuber den såkaldte Kammhuber-linje, der bestod af en række zoner med to forskellige radaranlæg; et Freya radaranlæg og to Würzburg-anlæg.

Det ene af de 2 Würzburg-Riese radar ved Hemstok.


Freya var et varslingsanlæg, der skulle advisere Würzburganlæggene, hvoraf det ene skulle plotte og følge den fjendtlige bombemaskine, mens den anden skulle lede den tyske natjager, der var tilknyttet zonen, hen til målet. "Himmelbett” kaldtes dette system, som i sommeren 1943 strakte sig fra Sydnorge gennem Danmark, Nordvesttyskland, Holland, Belgien og Nord- og Østfrankrig ned til Schweiz.

Englænderne var bekendt med dette system efter det i febr. 1942 lykkedes for engelske faldskærmsjægere at sprænge et Würzburganlæg ved den franske kanalkyst i luften. Forinden havde de dog undersøgt anlægget og fjernet vigtige dele.


”Adler” ved Hemstok.

Den 1.okt.1942 omorganiseredes luftmeldetjenesten i Nordvesttyskland og i Danmark, og der blev opstillet et luftmelderegiment Luftnachrichten-Regiment 222 og en luftmeldeafdeling III Luftnachrichten-Abteilung 212 i Danmark. Et luftmelderegiment bestod af fire afdelinger (I-IV Abteilung), og hver afdeling bestod normalt af seks luftmeldekompagnier (1.-6. Luftnachrichten-Kompagni).

Anlægget i Hemstok var bemandet af Luftnachtrichten-Regiment 222. Det var bataljon III/15/222 (ændret efteråret 1944 til 21/222).

Radarstillingerne blev benævnt med navne fra dyreriget og anlægget ved Hemstok fik dæknavnet "Adler", dvs. ørn, og det bestod dels af 1 Freya radaranlæg (søgeradar) "mit Kennung", dvs det var udstyret med apparater, der gjorde det muligt at skelne mellem egne og fjendtlige fly, og dels to "Würzburg Riese"(målfølgning og jagerkontrol). Hertil kom 2 par tårne, ”y-linien”, til positionsbestemmelse. Desuden et antal barakker til mandskab, jordradiostationer, pejlehytte, beregnecentral m.m.

Rækkevidden af Freyaen ved Hemstok blev senere af englænderne målt til 167 km, hvilket var den længste rækkevidde for et sådant anlæg i Danmark.

I efteråret 1944 bestod bemandingen af 1 Kompanifører, Oberstleutnant Richter, 3 officerer, 241 soldater og 119 ”Helferinnen” dvs kvindelige plottere.

Det nedskudte engelske fly ved Vestbirk.

Nedskydning af engelsk Lancaster april 1944.

Den 21.april 1944 kl. 3 om natten opfangede de tyske radiooperatører i ”Adler” et spor på vej mod vest. Det var den engelske Lancaster Mk. I W4330 fra No. 460 Squadron på vej hjem fra bombetogt over Stettin. Radarstationen dirigerede en natjager Ju 88 fra Fliegerhorst Grove i retning af det fjendtlige spor, hvor piloten fik visuelt øje på det fjendtlige fly. Den beskød og ramte Lancasteren som brød i brand, eksploderede i luften og styrtede ned ved Vestbirk. Hele den australske besætning på 7 mand omkom. Flyverne ligger begravet i Soldatergravene på Gl. Rye Kirkegård.






Mindekorset for de engelske flyvere på nedstyrtningsstedet ved Træden mellem Vestbirk og Brædstrup.












Flygtninge.

Ved den tyske kapitulation blev radarmateriellet ved radarstationen i Hemstok fjernet af englænderne, og tyske flygtninge blev indkvarteret i de forladte barakker. Flygtningene blev siden overført til flygtningelejren på Gl. Rye Flyveplads. Derefter blev barakkerne fjernet og i dag er der intet tilbage af stillingen.


Skanderborg Leksikon rummer flere artikler om besættelsestiden:

Besættelsen. 9.april 1940

Besættelsen. Hverdag. Rationering

Besættelsen. Hverdag. Mørkelægning

Skanderborg Dyrehave under besættelsen

Englændernes overtagelse af Skanderborg Dyrehave.

Sanitetsbunkeren

Sølundbunkeren

Gl. Rye Flyveplads

Kurt Henke

Befrielsen 5.maj 1945

Skanderborg Mosteri



Kilder

Svejgaard, M. : Radar Stations in Denmark 1942-1945. The Luftwaffe Luftnachrichten Dienst in Denmark. 1992.

Petersen, Carsten: Luftkrig over Danmark. 1996.

Trenkle, Fritz: Die deutschen Funklenkverfahren bis 1945. 1983

Christensen, Arne Bolvig: Invasion i Danmark? 1967

Mouritzsen, Dan: Gefechtstand Silkeborg Bad. 2003

Rigsarkivet: Festungs-Pionier-Stab 31 Baufortschrittsmeldung. Stand 15.1.1945 og Baustands- und Baufortschrittsmeldung. Stand 20.2.1945.

Powered by MediaWiki