Den tyske radarstilling i Hemstok

Med det formål at dæmme op for det britiske flyvevåbens natangreb på Tyskland under 2. verdenskrig etablerede det tyske flyvevåben, Luftwaffe, et radarnetværk med radarstillinger der dækkede hele Danmark. Udviklingen af radar tog fart i 1930’erne, og radar fik stor betydning og blev videreudviklet i krigsårene. Radarstationerne blev opstillet med ca. 80 km mellemrum på isolerede steder i 1942-43, hvor gode modtageforhold var mere afgørende end muligheden for forsvar. Et sådant sted var Hemstok, 9 km nordvest for Skanderborg, hvor Luftwaffe i Skanderborg Dyrehave i 1944 etablerede sit danske hovedkvarter.

Det tyske luftvåbens radaranlæg.

I sommeren og efteråret 1941 oprettede Luftwaffe-general Kammhuber den såkaldte Kammhuber-linje, der bestod af en række zoner med to forskellige radaranlæg; et Freya radaranlæg og to Würzburg-anlæg.

Freya var et varslingsanlæg, der skulle advisere Würzburganlæggene, hvoraf det ene skulle plotte og følge den fjendtlige bombemaskine, mens den anden skulle lede den tyske natjager, der var tilknyttet zonen, hen til målet. "Himmelbett” kaldtes dette system, som i sommeren 1943 strakte sig fra Sydnorge gennem Danmark, Nordvesttyskland, Holland, Belgien og Nord- og Østfrankrig ned til Schweiz.

Englænderne var bekendt med dette system efter det i febr. 1942 lykkedes for engelske faldskærmsjægere at sprænge et Würzburganlæg ved den franske kanalkyst i luften. Forinden havde de dog undersøgt anlægget og fjernet vigtige dele.

”Adler” ved Hemstok.

Den 1.okt.1942 omorganiseredes luftmeldetjenesten i Nordvesttyskland og i Danmark, og der blev opstillet et luftmelderegiment Luftnachrichten-Regiment 222 og en luftmeldeafdeling III Luftnachrichten-Abteilung 212 i Danmark. Et luftmelderegiment bestod af fire afdelinger (I-IV Abteilung), og hver afdeling bestod normalt af seks luftmeldekompagnier (1.-6. Luftnachrichten-Kompagni).

Anlægget i Hemstok var bemandet af Luftnachtrichten-Regiment 222. Det var bataljon III/15/222 (ændret efteråret 1944 til 21/222).

Radarstillingerne blev benævnt med navne fra dyreriget og anlægget ved Hemstok fik dæknavnet "Adler", dvs. ørn, og det bestod dels af 1 Freya radaranlæg (søgeradar) "mit Kennung", dvs det var udstyret med apparater, der gjorde det muligt at skelne mellem egne og fjendtlige fly, og dels to "Würzburg Riese"(målfølgning og jagerkontrol). Hertil kom 2 par tårne, ”y-linien”, til positionsbestemmelse. Desuden et antal barakker til mandskab, jordradiostationer, pejlehytte, beregnecentral m.m.

Rækkevidden af Freyaen ved Hemstok blev senere af englænderne målt til 167 km, hvilket var den længste rækkevidde for et sådant anlæg i Danmark.