| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Det sidste sogneråd i Skanderup-Stilling Sognekommune
Fra Skanderborg Leksikon
DET SIDSTE SOGNERÃ…D Skanderup-Stilling kommune
I 1970 var Skanderborg kommune blevet sammenlagt med Skanderup-Stilling (fra 1963), Ousted-Taaning, Fruering-Vitved og Hylke sognekommuner. Det blev til en kommune med 18.000 indbyggere. Det var et overvældende tal, og ingen kunne forestille sig, at det ved den anden kommunalreform i 2007 skulle blive til den nuværende Skanderborg kommune med sine 66.000 indbyggere. Så tallene er blevet mangedoblet siden tiden med den lille købstad ved den smukke sø.
Der er ikke mange, der tænker på, at Danmark før 1970 havde 1100 sognekommuner, og dermed også 1100 sogneråd. Ordet sogneråd har giver mindelser om dengang Danmark var et landbrugssamfund, som vi kan gense på gamle danske film med en sognerådsformand og et landpostbud som hovedpersoner. Sognekommunerne havde op til 10.000 indbyggere, og de mindste var ganske små med 100 indbyggere.
Den største og mest centrale kommune, som indgik i Skanderborg kommune ved de første sammenlægninger, var Skanderup-Stilling kommune med 3.500 Indbyggere. For at få det historiske frem kan vi se på det sidste rigtige sogneråd, der regerede fra 1958 til 1962 fra den hvide skole på Krøyer Kielbergsvej - få meter fra grænsen til Skanderborg købstad.
Skanderup-Stillings sidste sogneråd havde 3 socialdemokrater og 6 fra borgerlister. Listerne havde base i Stilling/Gram, Sølyst/Banegårdskvarteret og Vrold/Forlev. En god blanding af by og land. Borgerlisterne var en god idé, idet man ellers ville have haft en rivalisering mellem Venstre og konservative. De var sammen med socialdemokraterne de eneste partier i Skanderup-Stilling - noget der er uforståeligt i dag med den hærskare af partier vi ser. Billedet med disse tre partier gjalt også i Skanderborg by, hvor partier som de radikale og Socialistisk Folkeparti var helt ukendte op til 1970.
Men hvem sad så i sognerådet? Vi ser på enkelte af dem. Den legendariske sognerådsformand, handelsmand Asger Christensen var død i 1961, og var som formand blevet afløst af teglværksejer Hugo Siim fra Stilling/Gram borgerliste. Det var ham, der måtte lægge navn til sammenlægningen med Skanderborg. Asger Christensen, der havde været formand siden 1943, havde ført en livslang kamp for Skanderup-Stilling. Han slap for at skulle erkende, at hans kommune måtte opgive sin selvstændighed. Et andet markant medlem var gårdejer Gunnar Munk Nielsen fra borgerlisten for Vrold/Forlev. Sammen med socialdemokraten, arbejdsmand Svend Due tegnede de to Vrold/Forlev. De delte simpelthen stemmerne. Ikke en stemme i Vrold faldt på andre lister elle personer.
Stilling området var traditionelt en socialdemokratisk højborg, så her kunne socialdemokraterne mønstre to medlemmer, vejmand Niels Rasmussen og husmand Jens Mogensen. Ellers var Skanderup-Stilling præget af borgerlige vælgere især i de dele af kommunen, som lå tæt ved grænsen til Skanderborg. Vi skal huske, at dele af Nørregade og Banegårdsvej samt Slotsholmen lå i Skanderup-Stilling, så den gamle Skanderborg kommune var tæt indesluttet.
I Sølyst/Banegårdsområdet var på borgerlisten valgt en kendt embedsmand på Amtet, nemlig amtsrådssekretær Boesen. Skanderborg amt var en vigtig institution i byen. Selv om Horsens og Silkeborg var langt større end Skanderborg var byen amtets hovedby med en amtmand og flere vigtige amtslige institutioner.
Den eneste kvinde i sognerådet var sygeplejerske Sofie Abild Andersen, der var gift med amtsvejinspektør Abild Andersen. Kvinder var ellers absolut undtagelsen i sognerådene. Af de 1100 sognekommuner var det kun en kvinde med i omkring 100 sogneråd. Så Asger Christensen havde set rigtigt, da han i 1958 sørgede for, at der kom en kvinde med på hans borgerliste.
Skanderborg er vel ikke en jernbane-by på Fredericia niveau, men er dog via banen til Silkeborg et jernbane knudepunkt af en vis størrelse. Der boede derfor en del statsbaneansatte i Banegårdskvarteret. Det var naturligt, at der var en med i sognerådet. Det var trafikkontrollør Kaj Larsen, som var valgt på borgerlisten.
Så alt i alt var det sidste sogneråd godt sammensat med medlemmer fra alle dele af kommunen. Nærdemokratiet havde gode dage. Man var derfor spændt på, hvordan det ville gå efter kommunesammenlægningen.
I 1963 blev der afholdt byrådsvalg i den nye Skanderborg kommune. I mange år havde Socialdemokraterne haft borgmesterposten, men ville det holde, når Skanderup-Stilling med sine overvejende blå vælgere kom med? Desuden: hvor mange medlemmer ville Skanderup-Stilling få i det nye byråd med sine 17 medlemmer? Der viste sig ikke at være spænding om hvem der skulle være borgmester. Willy Pedersen fra Socialdemokratiet vandt med et meget stort personligt stemmetal.
I det nye byråd kom der nærmest en overrepræsentation af medlemmer fra Skanderup-Stilling med 7 af 17 medlemmer. Så man kunne ånde lettet op. Der blev valgt 3 fra Stilling-Gram, 2 fra Sølyst og 2 fra Vrold. Det var lidt af et særsyn, at det lille Vrold område igen kunne mønstre to byrådsmedlemmer. Det var de to veteraner, gårdejer Munk Nielsen og arbejdsmand Svend Due, der havde fået alle mand af huse, og igen delte stemmerne.
Skrevet af Svend Paludan-Müller
