Fuldbro Mølle - Skanderborg Leksikon
Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Fuldbro Mølle

Fra Skanderborg Leksikon

Hvor starter fortællingen?

Fortællingen om Fuldbro Mølle starter med kongerne Valdemar og Erik. Der er dog ingen sikre tegn på, hvilken Valdemar og hvilken Erik der er tale om. Historien begynder med Kong Valdemars mageskifte (Mageskifte: At mageskifte er at bytte fast ejendom. Er der værdiforskel på dem, betaler den ene part et beløb til den anden.) af Øm Kloster. Magekiftet blev stadfæstet af Kong Erik på 1/2 otting jord på Tåning mark og Fuldbro Mølle. At sælge og bytte jord på denne måde, var ikke nyt for Øm Kloster. Der har i hele klostrets eksistens været kamp om jorden mod andre klostre, fx Voer og Ring Kloster. Møllen er ikke nævnt i Valdemar Sejrs (r. 1202-1241) jordebog fra 1231. Den kan altså være byttet bort inden Valdemar Sejrs tid, eller i sidste ende byttet væk af Valdemar Atterdag (r. 1340-1375). Fuldbro Mølle har hørt under Øm Kloster, selvom der var en eller to sqvatmøller ved Klosteret. Dette skyldes, at de fæstebønder der boede længere væk fra klosteret også skulle have malet korn. I 1587 får Fuldbro Mølle installeret melsigte, dette gør bøndernes liv nemmere, da de nu er fri for at skulle køre kornet til Århus for at få det sigtet.

Møllen i 1600- og 1700-tallet

Fuldbro Mølle, 1975.
Fuldbro Mølles vandmølle, 1975.

I første halvdel af 1600-tallet har møllen haft trænge kår. I 1609 beskrives møllen som øde. I 1614 er møllen i dårlig stand. Lensmanden får til opgave at istandsætte møllehuset, vandværket, hjulet og ålekisten. Udgifterne for denne renovering skulle holdes nede og skrives i lensmandens eget regnskab. Igen i 1620 påbyder Kongen lensmanden at renovere Fuldbro Mølle. Noget tyder på, at den ikke er blevet sat i stand i 1614 eller kun til et minimum. Her i 1620 skal træet til møllen hugges i lenets skove, hvor det gør mindst skade. Igen i 1624 berettes om, at møllen står under forfald. Denne gang skal udgifterne for restaureringen påfalde selve møllen og ikke lensmanden.

I 1683 er møllen funktionsdygtig og virker i bedste velgående. Møllen kan om vinteren male med begge kværne, men om sommeren er den ene forhindret af åkander, rødder og andet ifølge mølleren. Møllen maller i denne periode korn for Vrold, Nemb, Dørup og Alken. Møllen har dog stadig set bedre dage, for året efter sender mølleren et bønskrift til kongen, hvor han skriver, at hvis kongen ikke snart får sendt tømmer og træ til den gamle mølle, så vil den gå i armod og elendighed. Bønnen lader til at blive hørt, da det virker som om, at møllen er blevet ordentligt istandsat i 1688.

Den sidste begivenhed fra 1600-tallet der berettes om fra møllen finder sted i 1699. Her hedder fæsteren på møllen Anders Jensen og han bliver stævnet for at have malet korn for Dover sogn, som ikke hører under Fuldbro Mølles område, men i stedet under Rye Mølles.

1700-tallet er forholdsvist stille på møllen, her kan man finde seks skifter der kulminerer med at Stiftamtmanden i Århus køber møllen på bøndernes vegne.

Møllen i 1800-tallet

Som ovenfor nævnt starter møllens historie i 1800-tallet med at Stiftamtmanden i Århus køber møllen på bøndernes vegne. Bønderne er utilfredse med den høje vandstand på deres engjorde, der er et resultat af, at møllen holder vand tilbage. Selvom bønderne får tilbudt at få vandstanden reguleret, er bønderne enige om, at de skal betale for meget for denne sænkning. Vandstandsproblematikken fortsætter helt indtil 1930erne. Få dage efter Stiftamtmandens køb af møllen sælger han den videre til sin fuldmægtig Adam Fausing. Den næste møller på møllen var Adam Fausings søn. Fuldbro Mølle havde folk fra familien Fausing boende helt indtil 1898, hvor møllen bliver solgt til jernstøber Søren Jørgensen.

I den tid, hvor Adam Fousings søn Jacob var møller forsøgte naboen, at sætte en åleruse i åen. Dette fik mølleren hurtigt sat en stopper for ved at hive et gammelt kongeligt dokument frem, der stadfæster Fuldbro Mølles eneret til at udnytte søens vand og yderligere blev det håndhævet af Højesteret i 1868.

Tåning Å ved Fuldbro Mølle 1983. Fotograf: Preben Baltzner .

Vandstandssænkningens betydning for Fuldbro Mølle

I 1929 blev der nedsat en kommission, der skulle finde en løsning på striden mellem møllerne og de lodsejer, der havde grunde ned til søen. Resultatet af vandstandssænkningen blev, at vandet generelt stod en meter lavere i Skanderborg Sø. Det fik betydning for arbejdet på møllen. Møllen blev delvist lukket ned, da den med den lavere vandstand ikke længere var fuldt funktionsdygtig.




Kilder

Klostergaard, Kaj: Omkring Skanderborg Dyrehave, 2003

Krongaard Kristensen, Hans: Øm Kloster, Jysk Arkæologisk Selskab, 2020

Vestergaard, Kristian: Vandmøller i gl. Skanderborg amt, 1981

Henvisninger

Kongerækken

Powered by MediaWiki