Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Galten Kirke

Fra Skanderborg Leksikon

I midten af 1100-tallet blev Galtens oprindelige kirke opført. Den bestod da af et skib og et kor. Murene var bygget som kassemure. De ydre mure var kløvede kampesten med den glatte kløvede side udad, inderst var opmuret mindre sten, og i mellemrummet var fyldt op med forhåndenværende materiale, så den samlede murtykkelse var ca. 1 meter. Kun i hjørnerne var der benyttet granitkvadre. I senmiddelalderen byggedes et tårn i vest, hvis øverste del fremstod i bindingsværk, og fra 1600-tallet kendes et våbenhus, ligeledes i bindingsværk.

Efter et provstesyn i 1880 besluttede man at opgive en restaurering og udvidelse af middelalderkirken og i stedet bygge en ny. Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Vilhelm. Puch med forbillede i en tysk bjergkirke i nyromansk stil. Kirken blev opført i røde teglsten over en sokkel af to skifter granit. Taget, der har små dekorative kviste, er tækket med skifer. Facaderne deles af af-trappede støttepiller og smykkes af en rundbuefrise og tandsnitgesims. Skibet har otte rundbuede vinduer. Døren i tårnets vestmur dækkes af en granit-tympanon, hvor der er indhugget "1884". Tårnet afsluttes i en ottesidet overdel med rundbuede glamhuller og ottedelt pyramidespir. Et ligkapel blev opført omkring 1900. Det erstattedes af et nyt øst for kirkegården i 1965, der igen blev nedbrudt i 1982, og kapellet indgik derefter i et nyt sognegårdskompleks med konfirmand- og mødelokaler, kapel og redskabsrum.

Indvendig har skibet åben tagstol, mens kor og tårnrum har fladt brunbejdset bjælkeloft. Væggene, der blev hvidtet i 1960´erne, stod oprindelig med gule mursten med en malet frise langs loftskanten. I frisen var indsat medaljoner med ansigter af de tolv apostle. Ligeledes var korbuen på begge sider smykket med kalkmalet bladværk og geometriske figurer. I kirken kan man finde den gamle kirkes korbuekragbånd, og dens romanske granitdøbefont (1100-tallet), et dåbsfad fra ca. 1550 samt altersølv fra 1736 og lysekrone, skænket af kgl. jagt- og skov- og sessionsskriver (dommerfuldmægtig) for det kongelige gods i Jylland og på Fyn Bartram Buchwald og hans hustru, Margrethe Arnkiel ved testamente i 1736. Prædikestolen i den gamle kirke fra 1604 blev i 1884 erstattet af en ny, tegnet af Puck. Altertavlens maleri er udført af Sophus Vermehren (1866-1950) i 1913 og har som motiv ”Lader de små børn komme til mig”. Orglet stammer fra 1909, og både denne og altertavlen er skænket af Århus-grossereren Johansen Baune, der var født i Galten.

Når man gik ind i den gamle kirkes skib, ville man, som det første se familien Buchwalds begravelsessted, placeret direkte under gulvet. Familiens inskriptionstavle og våbenskjolde kan nu ses på skibets vestvæg. Deres kister er flyttet til et gravkammer under den nye kirkes kor. De er dog i dag helt utilgængelige, dækket med brædder og beton. Tre andre stenplader, med tilhørende begravelsespladser, lå under gulvet i den gamle kirke. Disse 3 stenplader kan stadig ses på Galten Kirke, idet de i 1905 blev indmuret i korets udvendige mur.

I senmiddelalderen og i tiden efter reformationen besad domprovsten i Århus visitationsret over kirken. Denne rettighed blev ved et mageskifte i 1582 afstået til kongen, som hermed fik fuld patronatsret. I 1719 indlemmedes kirken i det skanderborgske rytterdistrikt, men efter ryttergodsets nedlæggelse blev kirken i 1767 erhvervet af grev Erhard Wedel-Friis. I år 1776 ”overlod” greven kirken til hartkornsejerne, og disse var så de formelle ejere frem til 1909, hvor kirken ved den såkaldte tiendeafløsning blev selvejere.

Galten sogn var annekssogn i Storring-Stjær-Galten Pastorat indtil 1978, da det som følge af den stærke befolkningstilvækst i byen blev udskilt som et selvstændigt pastorat

Kilder: Danmarks kirker, bd. 16, hefte 23, 1983. J. P. Trap:Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963. Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 3, 1984, bd. 4, 1984.

Powered by MediaWiki