Gammel Rye

Versionen fra 29. feb 2012, 14:22

Oldtiden og landskabet

Landskabet omkring Gl. Rye er præget af søer og skovvækst, hvilket har givet anledning til beboelse længe før vor tidsregning. Bronzealderhøje ses flere steder i det omkringliggende område, og spor efter jernalderlandbrug kan ses ved kanten af Nørreskoven. Jordforholdende i området er sandede og har derfor en begrænset kvalitet, men søerne og skovene har givet mulighed for jagt og fiskeri, formentlig helt tilbage til stenalderen.

Rye har muligvis allerede fået sit navn i vikingetiden. Navnet er afledt af det oldnordiske ord ”Rydhæ”, der betyder ”et åbent, træløst sted i skoven”.

Middelalderens storhed

Sognet omkring Gl. Rye er indrammet af naturlige afgrænsninger; mod nord, vest og syd breder Julsø sig over Birksø, Rye Mølle sø, Gudensø og Salten Langsø. Mod øst var der ved skelsætningstiden skov.

Byens historie er tæt forbundet med Øm Klosters udvikling. Den almindelige befolkning i Rye lejede boligerne af klostret for et årligt beløb. Klostret kunne således regulere byen, og sammenhængen med klostret betød, at der kunne etableres en markedsplads i byen. Besøgende til klostret og til skovenes hellige kilder bragte fremgang. Rye har med al sandsynlighed fået tildelt købstadsrettigheder i løbet af middelalderen; her blev oprettet et birketing og forskellige slags håndværkere boede og arbejde i byen. I 1400-tallet byggede man en meget stor kirke, viet til Skt. Søren.

Skovene omkring byen tilhørte kongen. Bønderne måtte ikke fælde træerne eller drive jagt, men de måtte benytte skovbunden til husdyrhold. For at sikre sig mod krybskytteri befalede kongen, at bønderne kun måtte skyde ulve, og at de kun måtte holde hund såfremt en af forpoterne var hugget af!

I 1534 samledes jyske adelige og gejstlige ved Skt. Sørens kirke for at foretage kongevalg, efter en kort kongeløs periode. Christian III var tilhænger af protestantismen, og ved at støtte ham, støttede de jyske bisper automatisk nedlæggelsen af deres egne embeder. De blev presset til at skrive under, selvom det katolsk-dominerede rigsråd var imod hans indsættelse. Herefter opstod den borgerkrig der efterfølgende har fået navnet ”Grevens Fejde”. I 1536 gennemførte Christian III reformationen i Danmark.

Efter reformation

Ved reformation blev Øm Kloster nedlagt, og herefter skulle de afgifter der tidligere var gået til klostret – og dermed blevet i området – gives til kongen. I 1561 blev bygningerne beordret nedrevet, så materialerne kunne benyttes til opførelsen af Skanderborg Slot.

I 1582 etableredes et glasbrænderi i skovene nordvest for Rye (heraf navnet Glarbo). Men allerede i 1609 måtte man stoppe, da produktionen krævede alt for meget træ, som var begyndt at blive en mangelvare i landet.

Byen var i forfald: i 1583 måtte kongen fritage borgerne for afgifter, mod at de satte deres gårde i stand. I 1615, 1628, 1660 brændte byen – hver gang med tilbagegang i udviklingen til følge. I 1683 flyttedes markedet til Skanderborg.

Frem til 1970erne

Ved udskiftningen i 1700-tallet flyttedes mange gårde ud på markerne. På grund af den sandede jord måtte hver gård udstyres med et stort landområde for at få udbytte nok, og gårdene blev derfor lagt spredt og enkeltvis. I bykernen lå forsat gårde og derudover huse til forskellige arbejdsmænd og håndværkere. I løbet af 1800-talet blev der desuden oprettet en træskofabrik, der producerede træsko af træ fra de lokale bønders skove. Fortjenesten blev fordelt mellem bønderne og skomagerne, men i 1926 måtte fabrikken lukke på grund af aftagende marked for træskosalg.

Selvom meget af befolkningstilvæksten i slutningen af 1800-tallet gik til den nyetablerede stationsby Ry, var Gl. Rye fortsat en aktiv landsby. Med andelsbevægelsen kom en sparekasse i 1876, en brugs i 1880erne, møllen i 1887, et bageri omkring år 1900 og et andelsmejeri i 1908. Frem mod 1935 deltes byparcellerne og mange nye huse blev bygget. I samme forbindelse måtte skolen udvides for at få plads til eleverne.

Under 2. verdenskrig tog den tyske værnemagt kontrollen med flyvepladsen syd for Salten å og byggede i den forbindelse barakker, både ved flyvepladsen men også helt oppe ved Gl. Rye. Efter krigen, blev barakkerne benyttet som flygtningelejr for østtyske flygtninge – her var op imod 35.000 flygtninge.

Med 1960ernes og 1970ernes velstand fortættedes befolkningstallet yderligere, og nye parcelhuskvarterer skød frem langs Emborgvej og Horsensvej.

I 1966 blev Gl. Rye sogn en del af Ry Kommune. I 2007 blev Ry Kommune en del af Skanderborg Kommune.

Kilde:

Gl. Rye – Historisk Beskrivelse, landskab og bebyggelse – Ry Kommune ca. 1982