Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Gudinden ved Forlev Nymølle

Fra Skanderborg Leksikon

I jernalderen stod der i en lille sø i nærheden af Skanderborg en kvindelig guddom af træ. Hun var omdrejningspunkt for omfattende ofringer og ritualer i tiden 200-150 f.Kr.

Indholdsfortegnelse

Gudinden i vandet

Ude i søen ved Forlev Nymølle kunne man i jernalderen se en høj egetræsfigur. Figuren forestillede en stiliseret kvinde med lange ben, kurvede hofter og en tydelig markering af det kvindelige køn. Kvinden havde tydeligvis en speciel betydning og var måske endda et billede af en gudinde.

Til hende ofrede jernalderens folk både mad, dele af dyr og mystiske stykker af træ. Disse blev givet som gaver og var omgærdet af ritualer. Et af ritualerne bestod i at kaste store mængder af hvide sten ud i søen i forbindelse med ofringerne. De lyste op imod den mørke vandoverflade og forstærkede den mystiske atmosfære.

Fundet af gudinden

Søen ved Forlev Nymølle blev med tiden til en mose. I 1947 fandt nogle tørvegravere otte små lerkar, der var sat ned i en rundkreds, hvilket førte til arkæologiske udgravninger i mosen i perioden 1960-1966. Her fandt arkæologerne en stor mængde genstande, der tolkes som moseofringer.

Det centrale fund var en 2,74 høj menneskelignende figur, lavet af et ungt egetræ, der var afhugget med økse i begge ender. Træet var herefter blevet vendt på hovedet, så de opadpegende grene i stedet lignede ben. Hvor benene mødtes, havde man hugget et lille snit, der skulle markere det kvindelige køn, og på begge sider af benene var træet derudover blevet tilhugget, så figuren fik runde hofter.
Gudindeskikkelse med runde hofter

I forskellige områder rundt om denne træfigur blev der fundet genstande, der var blevet ofret i søen. Tingene lå samlet i dynger. Måske havde hver familie eller gruppe sit eget sted i søen? I offerdyngerne blev bl.a. fundet lerkar med ofrede måltider og knogler fra slagtede dyr. Knoglerne var blevet sorteret, så nogle dynger indeholdt kranier og tænder, mens der i andre dynger lå ryghvirvler og ribben. Desuden fandt arkæologerne også nogle mærkelige træstykker, der var helt op mod to meter lange. De er tilsyneladende aldrig blevet brugt, men er lagt ned parvis, og man regner med, at de har haft religiøs betydning.

Endelig lå der omkring offerdyngerne en stor mængde lyse sten på størrelse med en knyttet næve. Deres placering viser, at de er blevet kastet ud i søen, så de har nok indgået i ritualerne, måske i forbindelse med en rituel stening af træfiguren. Eftersom alle stenene er hvide, kan man forestille sig, at det var vigtigt for jernaldermenneskene, at man kunne se dem ramme det mørke vand.

Man kan i dag se Gudinden fra Forlev Nymølle på Moesgaard Museum i udstillingerne om “Danmarks Oldtid”.

Ofringer i sø og mose

Hvorfor nu alle disse ofringer? Moser, søer og vådområder har spillet en vigtig rolle i jernalderens samfund, det kan vi se, fordi man gennem hele perioden nedsænker en masse forskellige genstande i vand. Forlev Nymølle ligger i en sidedal til en 7 km lang ådal, Illerup Ådal. Dalen kaldes ”Den Hellige Dal” af arkæologerne, fordi man har fundet flere store offerpladser fra jernalderen.

Øverst i Illerup Ådal er der udgravet store mængder af krigsudstyr, som er blevet ofret i en sø over fire omgange fra 200 til 500 e.Kr. I alt 15.000 genstande har arkæologerne udgravet - det største samlede fund af ofrede våben i Danmark. Hvor Illerup å har sit udløb, ved østenden af Mossø, ligger Alken Enge. Her har man i tiden omkring Kristi fødsel ofret skeletterne af krigere fra en overvunden hær.

Offerstedet ved Forlev Nymølle var i brug noget tidligere, nemlig omkring 200-150 f.Kr. De genstande, man ofrede her, var også meget anderledes – det var hverdagsgenstande, foruden de mærkelige træstykker og gudinden. Mange steder blev der i jernalderen også ofret store halssmykker. Man kan derfor tænke sig, at religionen i den tidlige jernalder involverede en kvinde - en gudinde - og var baseret på frugtbarhed. Ved ofringerne sikrede man måske lykke på gården.

Jernalderens religion?

Det er meget svært at få viden om jernalderens religion, fordi jernaldermenneskene ikke skrev noget ned. Det gjorde til gengæld de romere, der levede på samme tid, bl.a. historieskriveren Tacitus (54 -117 e.Kr.). Han fortæller om, hvordan folk mod nord, der ikke hørte til Romerriget, dyrkede forskellige religioner, hvor en af dem kredsede om frugtbarhedsgudinden Nerthus. Tacitus levede godt nok noget senere, end offerpladsen ved Forlev Nymølle var i brug, men arkæologen, der udgravede offerstedet, mente, at gudinden af træ netop var bevis på dyrkelsen af Nerthus. Gudinden (eller en statue af hende) blev om foråret kørt rundt blandt landsbyerne i en blomstersmykket vogn, som til slut blev ofret i en hellig lund. Dette varslede forårets komme.

I den tidlige del af jernalderen og i slutningen af den foregående periode, den sene bronzealder, fremstillede man også andre træfigurer ligesom gudinden ved Forlev Nymølle. I Broddenbjerg Mose på Fyn blev der f.eks. fundet en 88 cm høj figur, der tydeligvis forestiller en mand. Den er nemlig udstyret med en 28 cm lang penis!
Den rituelle Broddenbjerg-figur
Træfigurerne har stået i moserne rundt omkring i Danmark, og mange af dem bærer præg af mishandling. Den behandling minder om det, de nogenlunde samtidige moselig, f.eks. Tollundmanden, er blevet udsat for!

Selvom det er uklart, hvad der ligger bag produktionen og mishandlingen af de menneskelignende træfigurer, formoder arkæologerne, at det trods alt har noget med jernalderens religion at gøre. Det er nemlig svært at forestille sig en rent funktionel grund, til at man skulle gøre sig den ulejlighed at mishandle et stykke træ for derpå at sætte det ud i en mose. Men hvad man tænkte om træfiguren i mosen, og hvilke historier, man fortalte om den, det står stadig hen i det uvisse. Den hemmelighed giver moserne ikke fra sig så let…

Powered by MediaWiki