Højvangen

Hvad var Højvangen, før det blev kaldt Højvangen?

Området, som i dag kaldes Højvangen, var før kommunesammenlægningen i 1963 en del af Skanderup-Stilling Kommune. En stor del af området var matrikelregistreret under Skanderborg Ladegårdes Jorder, mens resten hørte under Mallinggårds jorder.

Edelsborgs hovedhus, som det så ud i 1947. Foto: Skanderborg Historiske Arkiv, B7164.

Skanderborg Slots fem ladegårde var alle placeret i området oven for den nuværende Ladegårdsbakken og Højvangen. En ladegård er en avlsgård, som er tilknyttet enten en hovedgård eller en kongsgård. Man formoder at slottets ladegårde går tilbage til begyndelsen i middelalderen. I midten af 1600-tallet var ladegården en stor firlænget ejendom. Gården blev herefter delt mellem flere forskellige fæstebønder i fem eller seks ladegårde, som kom til at høre under Skanderborg Rytterdistriktet, da det blev omorganiseret i 1720-22. I årene herefter omtales ladegården derfor i flertal som ladegårdene. I 1767, da rytterdistriktet blev nedlagt, blev ladegårdens daværende seks parceller auktioneret bort sammen med slottet og resten af krongodset. Her købtes parcellerne samlet af kammerherre Frederik Ludvig von Woyda, som var amtmand i Skanderborg. Han solgte dem videre separat til beboerne med fortjeneste. De forskellige ladegårde kan følges i kilder og på kort op til Højvangens anlæggelse. De fem ladegårde hed ved tidspunktet for deres afvikling: Edelsborg (som stadig står), Mallinggård (som stadig står), Fredensborg, Ladegård (eller Damsgård) og Christineborg (eller Peder Jensens gård).

Højvangen blev bygget på jord, hvor der ud over ladegårdene havde ligget op til flere husmandssteder og gamle gårde. Nogle få af de gamle husmandssteder findes stadig blandt etageejendomme, butikscenter og parcelhuskvarterer. Det gælder ejendommen med adressen Mårvej 4, som lå ved det gamle Holtskov Hus, samt Foreningen Gården på Ildervej 9. På matrikelkort kaldes området stadig ”Ladegaard jorder” i dag. De gamle matrikler blev skåret op i mange mindre bidder, da de siden 1966 er blevet udstykket som byggegrunde. På et kort fra omkring 1901 kan man se de fem ladegårde. Der er også andre steder, som med deres navne fortæller om tiden før anlæggelsen af Højvangen: Remmerhuse, Holtskovgård og Anebjerggård. Anebjerggård har navn efter Ane Marie, som var gift med gårdejer Jørgen Zier Linddal Lang. Ud over landbrug var der også en skole og en smedje. Og tæt ved gården Christineborg lå Ladegaarde Mejeri nogenlunde der, hvor STARK ligger i dag på Danmarksvej 20.

Skanderborg, ca. 1901. Lavkantkort 1901-1945. Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Sanatorieplaner på Højdedraget

På et kort fra 1954 kan man se, hvordan man forestillede sig placeringen af boliger i et Gigt- og Nervesanatorium på bakken over Skanderborg sø. Kort: Skanderborg Historiske Arkiv, K485.

En del af området, hvor Højvangen ligger i dag, hørte under Skvæt Mølle, som lå tæt ved bredden af Skanderborg sø (nuværende Oddervej). Mølledammen findes stadig i dag ved et grønt område på Oddervej. I 1930erne købte Skanderborg Kommune Skvæt Mølle og de dertilhørende jorder.

I løbet af 1940erne og 1950erne arbejdede man på en plan for et nyt Gigt- og Nervesanatorium på en del af de opkøbte jorder – nærmere bestemt på den bakketop, som i dag ligger imellem Skovkanten og Skanderborg Park/ Finanssektorens Uddannelsescenter.

I Skanderborg Historiske Arkivs samlinger findes tegninger over projektet fra perioden 1947-1954. Sanatoriet var projekteret til at indeholde omkring 20 forskellige boliger spredt ud over bakken, med alt fra patientfløj til læge- og sygeplejerskeboliger. Der var sågar planlagt en udvidelse allerede i 1947.

I begyndelsen af 1957 blev planerne om et sanatorium imidlertid skrottet, da man i stedet kunne indrettet Gigt- og Nervesanatorium på et tidligere tuberkulosehospital ved Vejle Fjord, i dag Vejle Fjord Kurbad.

Offentlig idékonkurrence

Et kig ud over de nye boligblokke i 1974. Skanderborg Historiske Arkiv.

Når nu der ikke skulle være sanatorium gik Skanderborg Kommune videre med andre planer for området, og i 1964 udskrev kommunen en ”Offentlig idé-konkurrence om en dispositionsplanskitse og en vej-og bebyggelsesplan i Skanderborg”. På det tidspunkt kaldte man ikke området noget bestemt, men afgrænsede det til ”arealerne øst for den nuværende Skanderborg By”. I en informationsfolder om det nye boligområde fra 1966 er det døbt ”Skanderborg Øst”, som det også den dag i dag kaldes i folkemunde. I folderen er der et kort for området, hvor der var lagt planer for placering af etageboliger, fælled, parcelhuse, gymnasium, folkeskole, butikscenter, auto-service, industri, de nye Højvangs- og Frueringvej, med mere. I midten af 1960erne var man så småt begyndt at bygge på den østlige side af Skanderborg sø. Næsset og Højdedraget var de første bebyggelser, og snart fulgte resten af visionerne for Skanderborg Øst trop.

Navnet ”Højvangen” optræder først i kildematerialet i 1970erne. På et kort fra 1973 kan man se, hvor langt man var nået med selve udstykningen og bebyggelsen i de mellemliggende år. Grønnedalsparken, etageejendommene på Poul La Cours vej, en del af Niels Ebbesen Skolen, Skanderborg Gymnasium, Kildevænget, en del af Remmerhusvej og Højdedragskvarteret samt Egekratskvarteret er tegnet på.

Kort fra folderen ”Skanderborg Øst – En ny bydel ved Skanderborg Sø.” Udgivet i 1966 af Skanderborg Byråd. Skanderborg Historiske Arkiv.

Læs mere

Artiklen er lavet ud fra en artikel i Museum Skanderborgs Årbog 2022: Højvangen før parcelhusene Af Mathilde Reinecke-Tellefsen.