| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Hartvig Smalsted
Fra Skanderborg Leksikon
Hartvig Smalsted var prior i Ring Kloster i midt-1400-tallet.
Indholdsfortegnelse |
Biografi
Hartvig kom af slægten Smalsted, som havde sin oprindelse i Holsten men kom til Danmark i 1300-tallet. Hartvig kom måske af slægtens sønderjyske gren som søn af Henrik Smalsted. I 1461 var han blevet prior for Ring Kloster. Som et nonnekloster havde Ring en kvindelig priorinde som leder, men samtidig også en mandlig prior med ansvar for at pleje klostrets interesser udadtil. Dette bestod bl.a. i at optræde ved retssager på herredstinget og at bestyre klostrets tilliggende gods, hvilket Ring havde meget af. Rings prior blev typisk udnævnt af bispen af Århus. Tidligere i middelalderen skulle prioren for et nonnekloster gerne være præsteviet eller på anden vis tilknyttet kirken, men i 1400-tallet begyndte man - nogle gange fra kongeligt hold - i stigende grad at udnævne verdslige mænd. Hartvig behøver derfor ikke nødvendigvis at have været en mand af kirken.
I det ene dokument, som Hartvig kendes fra, optræder han på Skanderborg Slot i oktober 1461, hvor han sammen med ridderen Erik Bjørnsen (Bjørn), lensmand på Skivehus, modtager han en klage fra bonden Christian Mortensen fra Mesing. Ifølge Christian havde adelsmanden og godsejeren Lage Brok fængslet sin fæstebonde Anders Skade og nægtet at lade Christian kautionere for ham. Det ville ellers normalt være lensmanden på slottet, Erik Ottesen (Rosenkrantz), som skulle modtage sådanne klager, men han var ikke til stede. Hartvig virker til at have fungeret i hans sted på dette tidspunkt, og det tænkes at han endda var været Eriks slotsfoged, skønt der allerede få måneder senere nævnes en anden foged på Skanderborg, Jes Ulf.
I løbet af de efterfølgende måneder fik Erik løsladt Anders Skade og underminerede Lage Broks autoritet som fæsteherre. Hartvig havde i denne forbindelse nok også været en af hovedmændene bag udfærdigelsen af det dokument, som omtaler klagerne vedrørende Anders Skades fængsling og derved tilsværtede Lages omdømme. Han må nok regnes som en støtte af Erik Ottesen, som i kraft af sin magt som lensmand også kan tænkes at have haft en indflydelse over valget af Hartvig som prior. Eriks far Otte Nielsen vides i al fald at have pantsat en gård til klostret, og en tidligere prior, Jens Kanne, havde bevidnet Ottes køb af en række gårde i 1455. Rosenkrantzerne har altså givetvis haft en vis forbindelse med Ring Kloster, ligesom de havde med Øm og Voer Kloster.
Bibliografi
Kilder
- Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk. Udg. William Christensen, 1-9, København, 1928-1939. Nr. 523 og 1353
Litteratur
- Danmarks Adels Aarbog 1917, red. Hans Rudolf Hiort-Lorenzen og Anders Thiset, København, 1917, s. 487-494
- Netterstrøm, Jeppe Büchert. Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475. Landbohistorisk Selskab, Auning, 2012
- Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig, Morten Søvsø og Peter Korsgaard. "Ring Kloster". Trap Danmark, sidst tilgået 2/5 2023, [1]
- "Ring Klosterkirke. Hylke Sogn". Danmarks Kirker XVI. Aarhus Amt, bind 9, hæfte 48: Tåning. Hylke. Vedslet, ved Kjeld de Fine Licht og Sissel F. Plathe, Nationalmuseet og Poul Kristensens Forlag, Herning, 1997, s. 4662-4670
