Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Hotel Skanderborghus

Fra Skanderborg Leksikon

Dyrehaven 3, Skanderborg. Hotellet blev indviet d. 8.8 1961, prisen var ca. 3 mill. kr. og bygherren var civilingeniør Jørgen Glud, København, med Kaj Jensen, Randers, som arkitekt. Jørgen Glud ejede i forvejen Hotel Europa, København, Karup Hotel og Rold Storkro. Hotellet er opført på kommunal jord, og lejen blev af Skanderborg kommune i begyndelsen fastsat lavt til 500-600 kr. Ifølge kontrakten skulle hotellets bygninger i løbet af 60 år, dvs. i 2021, overgå til kommunen. Hotellet er smukt beliggende ved den gamle hovedvej A10 med udsigt til skov og Store- og Lillesø. Hotellet havde 26 dobbeltværelser og 17 enkeltværelser og priserne lå i 1961 på mellem 26 til 60 kr pr. værelse.

I 1970 købte fabrikant Willy ”Derby” Johansen (1910-1983), Århus og direktør Jens Carl Poulsen, Jysk Automobil Centrum, Randers, hotellet for 2 mill kr af dødsboet efter Jørgen Glud.

Willy Johansen (1910-1983) startede fabrikationen af Derbymotorer, knallerter og TV og han slog sig derefter på restaurations- og hoteldrift. Det var hans 7. restaurationsvirksomhed, idet han var medejer af Cabana i Århus, ejer af restaurant Europa i Århus, Ny Mølle Kro, Skejby, Mundelstrup Kro, Bondehuset, Saxild og siden 1969 restaurant Capri, Skanderborg. Willy ”Derby” Johansen flyttede til Skanderborg, men overlod ledelsen af hotellet til skiftende værtspar: Først Frank og Inger-Lise Busse, derefter J. Viltoft Hansen (1966?-), Ragnhild og Frede Hansen, og Minna og Jørn Nielsen( 1971-).

Planen var at skabe et kongreshotel. Men efter de første 5 mdr. kunne hotellet fremvise et stort underskud. Det var ”en dødssyg butik” som Willy Johansen udtrykte det. Hotellet var blevet drevet for gammeldags med en stor tjenerstab, ”der stod og bukkede, når der kom gæster for at spise, og derefter overrakte dem et spisekort med 125 forskellige retter”. Der skulle skæres ned på personalet og indføres selvbetjening som skulle starte med morgenbordet. Den gennemgribende rationalisering gav resultater, underskuddet blev vendt til overskud. Willy Johansen mente, at branchen hvert femte år krævede fornyelse, og i 1972 åbnede han Restaurant ”Kælderen” under hotellet.

I 1974 engagerede han den berømte danske arkitekt Verner Panton til at modernisere hotellet. Der kom nye lamper, som Panton var kendt for, nye møbler og tæpper og skrappe farver på loft og vægge. I 1974 overtog Frida og Willy Johansen selv ledelsen sammen med inspektørerne Knud Jensen og Asger Mortensen. Ved Frida Johansens død i 1976 blev ledelsen nyordnet med Sonja og Asger Mortensen som bestyrere, men det blev kun kort, da de fik forpagtningen af Bygholm Parkhotel i Horsens. Men allerede i 1983 ved Willy Johansens død kunne Asger Mortensen købe hotellet. Formelt var det dog hans 18 årige søn, Lars Mortensen, der stod på skødet, og dermed var Danmarks yngste hotelejer. Samme år fortæller en reklamefolder for hotellet, at man som ekstra attraktion kan tilbyde ophold på et specielt indrettet kursuscenter, Hylkevej 2, 3 km syd for byen.

I 1985 får hoteldirektør Asger Mortensen til Naturfredningsforeningens store overraskelse byrådets tilladelse til udvidelse af hotellet på trods af problemer med parkeringspladser. Sagsbehandlingen fremskyndes af, at Asger Mortensen i forhandlingerne nævner muligheden af i stedet at opføre et hotel i en af nabokommunerne. Ny leder blev Paul Sillassen for hvem det sammen med hustruen Anni lykkedes at øge omsætningen fra 5 til 12 mill. Kroner om året. I 1987 blev Sillassens kontrakt forlænget til en periode på 10 år og der skete en renovering af værelserne. Sillassen havde egentlig ønsket at købe hele herligheden, men direktør Asger Mortensen, der også ejede Bygholm Parkhotel, ønskede ikke at sælge. Året efter skiltes parterne dog noget pludseligt, og den nu 23 årige Lars Mortensen og hans hustru Gill blev det nye direktørpar, der erklærede at der skulle konkurreres på kvalitet og ikke på prisen, og der blev bebudet omfattende nyinvesteringer. Efter 2 år på posten forlod direktørparret Lars og Jill Mortensen dog hotellet. Det hed sig ifølge Lars Mortensen, at hotellet var velkørende for småt; ”Jeg har været vant til større steder” og jeg søger nu ”større udfordringer”. Han overtog en restauration i Korsør. Et halvt år efter døde Asger Mortensen ved en færdselsulykke. Hans hang til fart, dyre, hurtige biler blev fatalt, da han jan. 1992 blev slynget ud af sin bil og dræbt.

I virkeligheden var hotellet ifølge avisen ude i økonomisk uføre, men situationen blev tilsyneladende reddet ved, at advokat Poul Fischer fra Korsør i august 1991 købte hotellet. Kokken Jørn Johansen, blev ansat som direktør. Poul Fischer var dog allerede dengang i bagmandspolitiets søgelys i et meget langvarigt forløb, der strakte sig over 10 år. Det udviklede sig til Danmarkshistoriens største sag om selskabstømning, og medlemmerne af den såkaldte ”Fischerbande” blev alle dømt i 2004. Poul Fischer blev idømt 7 års ubetinget fængsel for skyldnersvig, og han fik samtidig for bestandig frakendt retten til at stifte og drive virksomhed, og han mistede retten til at virke som advokat. Sagen var, at Poul Fischer med udgangspunkt i sin advokatforretning ivrigt handlede med overskudsselskaber. De blev systematisk tømt for de penge, der var afsat til betaling af skyldig skat. Det drejede sig om ikke mindre end 224 selskaber, og typisk blev selskaberne købt for egne midler. I mellemtiden kom Torben Hansen og Erik Sørensen ind i billedet i 1992-93, med førstnævnte som direktør og Erik Sørensen med ansvar for køkkenet. De afløste kokken Jørn Johansen, der i sensommeren 1991 var blevet direktør.

Udadtil markerede hotellet sig positivt på flere fronter; i 1992 fik hotellet en gave, et maleri fra institutionen Sølund, som tak for, at man havde budt en Sølundbeboer på gratis kaffe og kage daglig i 10 år. Og i 1995 blev hotellets 21-årige receptionsitelev nr. 2 i en europæisk konkurrence.

1996 købte Torben Hansen Hotel Slotskroen med henblik på at drive de to hoteller i kompagniskab. Men planerne blev opgivet og Skanderborghus forblev byens eneste hotel.

I 1997 havde hotellet 50 værelser og en relativ høj belægningsprocent på 70, som primært skyldes hotellets beliggenhed og gode standard, men også at man satsede både på kursister og på fester og weekend-ferieophold. Personalet fordelte sig på 23 ansatte; fem tjenere, to tjenerelever, tre kokke, to kokkeelever, en smørrebrødsjomfru, tre rengøringsdamer, fire receptionister, en altmuligmand og seks opvaskere på deltid.

I 2009 købte hotelmanden og medindehaveren af et nordsjællandsk ejendomsselskab, Dan Bograd, hotellet, og i en pressemeddelelse fra august 2009 bekendtgøres, at nu skal hotellet løftes op fra trestjernet til firestjernet niveau, og konference og selskabsdelene skal gøres tidssvarende og indbydende og til et aktiv ikke mindst for Skanderborgs borgere med a la carte restaurant med daglig åbningstid. Der er blevet sat 1,5 mill kr af til projektet.

Powered by MediaWiki