Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Illerup Ådal

Fra Skanderborg Leksikon

Indholdsfortegnelse

Slaget i det østjyske

Omkring år 200 i den periode, der kaldes romersk jernalder, gik en fremmed hær på omkring 1000 mand i land et sted på den østjyske kyst. Hovedstyrken kom fra et område på grænsen mellem det nuværende Norge og Sverige, men der var også lejesoldater fra andre områder langs Østersøen. Deres mål var formentlig at plyndre de frugtbare landbrugsområder i Østjylland. De østjyske høvdinge kunne heldigvis samle et stærkt forsvar. 1000 krigere har været en større hær i jernalderen, så for at stable et forsvar på benene har det krævet høvdinge og deres krigere fra et større område. Måske fra det meste af Østjylland.

Hvor de to hære mødtes, ved vi ikke. Men vi ved, at østjyderne vandt. Arkæologerne har nemlig fundet de offergaver, som de gav til deres krigsguder som tak for sejren. Efter slaget blev alt på slagmarken indsamlet – rytternes heste, våben, skjolde og krigernes personlige ejendele. Alt dette blev ødelagt og herefter kastet i en sø. Offersøen kender vi i dag, som Illerup sø nær Skanderborg. De besejrede krigers skæbne kender vi ikke, men vi ved, at de ikke endte i søen. Der er nemlig ikke fund af menneskeknogler men kun knogler fra hestene, som led en smertefuld død som led i ritualerne.

Figur 1 – udsigt over Illerup Ådal

Arkæologerne kalder Illerup ådal for Den Hellige Dal. Foruden offersøen med de mange våbendele, er der nemlig fundet to andre større offerpladser i ådalen. I en sidedal til ådalen, ved Forlev Nymølle er der fundet en sø med en menneskelignende træfigur med madofre og andre ting rundt om. Hvor Illerup å løber ud i Mossø ved Alken Enge, er der fundet skeletter af mange krigere, hvis knogler er ofret til guderne, formentlig også som tak for sejren. På figur 2 ses alle tre offersteder.

Figur 2 – Kort over Illerup Ådal. Placeringen af de tre offersteder

De dødes udstyr

Krigernes våben har primært været lanser og spyd. Det var de mest udbredte våben i jernalderen. Nogle af krigerne havde båret sværd fra Romerriget, der var tidens mest moderne våben. Det var kun højtstående personer, der ejede sådan et. Af andet udstyr har der været sværdophæng, runde skjolde, seletøj til heste, krigernes personlige ejendele som kamme, værktøj, bælter, fyrtøj og punge med mønter. Lanserne, spyddene og skjoldene var lavet i Skandinavien, mens alle sværdklingerne og en del skede- og sværdophæng var import fra Romerriget. Nogle af dem har endda fabriksmærker, der antageligt viser, at de var fremstillet i Gallien. De romerske sværd fra Illerup ådal udgør den største samling i hele Skandinavien på op mod 150 styk. De mange romerske sværd er interessante. Det var nemlig ulovligt for enhver romer at handle med våben til germanerne. Sværdene kunne være hjembragt af nordiske krigere, der havde gjort tjeneste i den romerske hær eller taget som bytte på et plyndringstogt. På sværdene er der små figurindlægninger af stiliserede romerske guder, der måske skulle have hjulpet krigeren, der bar sværdet til sejr i kamp. De forestillede krigsguden Mars eller sejrsgudinden Victoria. En sådan afbildning kan ses på figur 3.

Figur 3 – Sværdklinge med billede af en romersk guddom. Her er det en afbildning af krigsguden Mars

På nogle lanser og skjolde fra Illerup er der fundet runeindskrifter. Det er nogle af de tidligst kendte i Danmark. Der er i alt fundet 10 runeindskrifter på genstande fra offersøen. På to lansespidser er stemplet ”Wagnijo”. Det er måske navnet på en af høvdingene, som har udleveret våben til sine krigere fra et våbenarsenal. På et skjoldhåndtag fra et pragtskjold står ”nithijo tawide”. Det betyder ”nithijo gjorde” eller ”lod gøre”. Det er den ældste sætning, vi kender i danske sammenhænge. På et andet skjoldhåndtag står der "swarta", også et mandsnavn.

Hærens struktur

Hæren har haft en tydelig rangorden, som ses gennem bruges af metaller og ædelmetaller på våbenudstyret. Der kan udskilles tre niveauer. Niveau 1 har haft udsmykninger af sølv og guld (se figur 4). Dette niveau udgør 2 % af materialet og må repræsentere de høvdinge, som har ledet hæren. Niveau 2 har udsmykninger med bronze og udgør 9 % af materialet. Her finder vi nok ”underofficererne”, der måske har ledet mindre enheder i hæren. De resterende 89 % udgør niveau 3, som var de laveste fodfolk, der havde udstyr af jern uden udsmykninger. Næsten al hesteudstyret hører til i den øverste del af hæren. Der har været omkring 25 ryttere ud af de 1000 mand i hæren.

Undersøgelser

De første spyd dukkede op i en landmands drængrøft i 1950. Der har været udgravninger i offersøen i perioderne 1950-56 og 1975-85. Igennem de arkæologiske undersøgelser har man fundet krigerudstyr med tegn på kamp over hele pladsen, i alt omkring 15.000 genstande. Ofringen af krigerudstyret har foregået både inde fra bredden og fra både ude på søen. Det kunne ses ud fra den måde, som genstandene lå i søen på. Der har været i alt fire ofringer i søen over en periode på cirka 250 år. Den første og største ofring var omkring år 200 med udstyr fra en hær på 1000 krigere. Derefter er der tre andre ofringer frem mod 450 e. Kr. At våbnene og det andet hærudstyr blev ofret på præcis det samme sted tyder på, at det har været den lokale befolkning i området, der igennem de 250 år har brugt den hellige sø. Alle genstande viser tydelige tegn på systematisk destruktion. Der er fundet bukkede sværd, knuste skjolde og knækkede spyd- og lansespidser. Ødelæggelse af genstandene ser ud til især at være gået ud over dem med sølv og guld - altså dem, der har tilhørt de højst rangerende i indtrængerhæren som skjoldet på figur 4. Ødelæggelserne er foregået som en del af offerceremonien.

Figur 4 – Bevidst ødelagt skjold, med skjoldbule af massivt sølv med guldbelægning. Har tilhørt en af de højst rangerende i hæren

Kilder

Jørgensen, L., Storgaard, B., Gebauer Thomsen, L. & Nationalmuseet (eds) 2003, Sejrens triumf: Norden i skyggen af det romerske imperium, Nationalmuseet, Kbh.

Jensen, J. (2003). Urotider. In: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.Kr. - 400 e.Kr. Nordisk forlag A/S Kbh. p. 505-528.

Varberg, J., Ilkjær, J. & Moesgård Museum 2007, Illerup Ådal - fjendens ansigt, Moesgård Museum, Højbjerg.

Powered by MediaWiki