Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Kalvø

Fra Skanderborg Leksikon

 
Linje 6: Linje 6:
Fundet af utallige stenredskaber vidner om, at Kalvø var beboet i [http://da.wikipedia.org/wiki/Stenalder jægerstenalderen]. I tiden der fulgte herefter var øen ubeboet, lige indtil første halvdel af 1100-tallet, hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Benediktinerordenen benediktinermunke] (sortbrødre) slog sig ned her. De ryddede skoven, anlagde en lille havn og byggede et kloster på den nordøstlige spids. Her levede de, formentlig 12 munke samt en abbed, i en årrække, men i 1168 var der kun to tilbage.
Fundet af utallige stenredskaber vidner om, at Kalvø var beboet i [http://da.wikipedia.org/wiki/Stenalder jægerstenalderen]. I tiden der fulgte herefter var øen ubeboet, lige indtil første halvdel af 1100-tallet, hvor [http://da.wikipedia.org/wiki/Benediktinerordenen benediktinermunke] (sortbrødre) slog sig ned her. De ryddede skoven, anlagde en lille havn og byggede et kloster på den nordøstlige spids. Her levede de, formentlig 12 munke samt en abbed, i en årrække, men i 1168 var der kun to tilbage.
-
[[Øm Klosters Krønike]] beretter, at [http://da.wikipedia.org/wiki/Cistercienserordenen cisterciensermunke] (gråbrødre) samme år overtog [Kalvø kloster|klostret på Kalvø], og forberedte sig på at blive her permanent. Cisterciencermunkene havde i nogle år søgt efter et velegnet sted i Århus Stift. Først forsøgte de sig i Sminge, senere i 1165 i Veng. Men her følte de sig forfulgt, og i 1168 flyttede de til Kalvø. Med sig bragte munkene de sidste jordiske levninger og ben af deres klosters grundlægger biskop Eskil, Erik Greve og andre, der skulle genbegraves i kirken, der var indviet til Jomfru Maria.
+
[[Øm Klosters Krønike]] beretter, at [http://da.wikipedia.org/wiki/Cistercienserordenen cisterciensermunke] (gråbrødre) samme år overtog [[Kalvø kloster|klostret på Kalvø]], og forberedte sig på at blive her permanent. Cisterciencermunkene havde i nogle år søgt efter et velegnet sted i Århus Stift. Først forsøgte de sig i Sminge, senere i 1165 i Veng. Men her følte de sig forfulgt, og i 1168 flyttede de til Kalvø. Med sig bragte munkene de sidste jordiske levninger og ben af deres klosters grundlægger biskop Eskil, Erik Greve og andre, der skulle genbegraves i kirken, der var indviet til Jomfru Maria.
Munkene byggede hytter på øen og købte græsningsret til ni svin i Baastrup Skov på fastlandet.
Munkene byggede hytter på øen og købte græsningsret til ni svin i Baastrup Skov på fastlandet.

Nuværende version fra 14. mar 2017, 10:10

Udsigt fra Skårup mod Kalvø, ca.1910.

Kalvø er en af de 4 nuværende øer beliggende i Skanderborg Sø. De øvrige er Æbelø, Sct. Thomas og Sct. Helene.

Der er flere mulige forklaringer på navnet. Enten henviser navnet til, at øen er dannet ved at landet har kælvet, eller det faktum, at øen er lille. Mest nærliggende er dog, at navnet er opstået i forbindelse med, at man helt fra gammmel tid har ladet kalve græsse på øen.

Fundet af utallige stenredskaber vidner om, at Kalvø var beboet i jægerstenalderen. I tiden der fulgte herefter var øen ubeboet, lige indtil første halvdel af 1100-tallet, hvor benediktinermunke (sortbrødre) slog sig ned her. De ryddede skoven, anlagde en lille havn og byggede et kloster på den nordøstlige spids. Her levede de, formentlig 12 munke samt en abbed, i en årrække, men i 1168 var der kun to tilbage.

Øm Klosters Krønike beretter, at cisterciensermunke (gråbrødre) samme år overtog klostret på Kalvø, og forberedte sig på at blive her permanent. Cisterciencermunkene havde i nogle år søgt efter et velegnet sted i Århus Stift. Først forsøgte de sig i Sminge, senere i 1165 i Veng. Men her følte de sig forfulgt, og i 1168 flyttede de til Kalvø. Med sig bragte munkene de sidste jordiske levninger og ben af deres klosters grundlægger biskop Eskil, Erik Greve og andre, der skulle genbegraves i kirken, der var indviet til Jomfru Maria.

Munkene byggede hytter på øen og købte græsningsret til ni svin i Baastrup Skov på fastlandet. Men efter kun fire år på øen gav munkene op, da vejret ofte forhindrede overfarten til og fra øen i dage- eller ugevis. I 1172 flyttede gråbrødrene til Øm mellem Mossø og Gudensø, og grundlagde her Øm Kloster.

Efter reformationen overgik Øm Klosters besiddelser til kronen, og Kalvø blev bl.a. brugt til græsning af kvæg fra Skanderborg Slot. Ved Ryttergodsauktionen i 1767 blev øen solgt, og den har gennem tiden været ejet af en række forskellige private ejere, bl.a. fisker Lucas Molbech fra Skanderborg, der byggede et lille sommerhus på øen. Han solgte til en mølleforpagter fra Skvæt Mølle og siden gik ejerskabet over til en proprietær fra Ring Kloster.

Kilder

"Skanderborg. Glimt fra By og Egn", Chr. Holtet. Pøhlsgaards Boghandel, 1956, s. 7-15

"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjesing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 8-9

Powered by MediaWiki