Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Klank Høj- og Efterskole

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med ' Klank Højskole blev oprettet 1868 af en kreds af lokale mænd – ”Folk med bjørnbakske Principper, Folk med grundtvigske Principper og Folk med ingen af Delene”. Skole…')
Linje 1: Linje 1:
-
 
+
Klank Højskole blev oprettet 1868 af en kreds af lokale mænd – ”Folk med bjørnbakske Principper, Folk med grundtvigske Principper og Folk med ingen af Delene”.
-
Klank Højskole blev oprettet 1868 af en kreds af lokale mænd – ”Folk med bjørnbakske Principper, Folk med grundtvigske Principper og Folk med ingen af Delene”.  
+
Skolens første forstander var den grundtvigske prægede Erik Aaes, der ledede skolen frem til sin død i 1885. Ud over højskolehold: karlehold om vinteren og pigehold om sommeren, oprettede han kort efter starten en børneskole. Der havde været en del modstand mod hans rene grundtvigske linie, hvor holdene ikke afsluttedes med en eksamen, og under hans efterfølger, forstander S.P. Petersen, gennemførtes disse, samtidig med at skolen nærmest blev omdannet til en landbrugsskole.
Skolens første forstander var den grundtvigske prægede Erik Aaes, der ledede skolen frem til sin død i 1885. Ud over højskolehold: karlehold om vinteren og pigehold om sommeren, oprettede han kort efter starten en børneskole. Der havde været en del modstand mod hans rene grundtvigske linie, hvor holdene ikke afsluttedes med en eksamen, og under hans efterfølger, forstander S.P. Petersen, gennemførtes disse, samtidig med at skolen nærmest blev omdannet til en landbrugsskole.
 +
Allerede i 1889 forlod han dog skolen og afløstes af Jens Nielsen, der igen ændrede den i en mere traditionel højskoleretning, men med særlig vægt på at tiltrække husmandsbørnene. I hans forstandertid frem til 1910 var søgningen til skolen rimelig (med op til 30 elever), med derefter faldt elevtallet kraftigt – vel som følge af nyoprettede husmands- og landbrugsskoler, og den næste forstander J.P. Hansen, der virkede 1911-24 omdannede derfor i 1914 Klank til en grundtvigsk præget efterskole for drenge og piger mellem 13 og 17 år. Børneskolen, der var oprettet af Aaes, var også blevet fortsat af de følgende forstandere, og den blev drevet frem til 1935.
Allerede i 1889 forlod han dog skolen og afløstes af Jens Nielsen, der igen ændrede den i en mere traditionel højskoleretning, men med særlig vægt på at tiltrække husmandsbørnene. I hans forstandertid frem til 1910 var søgningen til skolen rimelig (med op til 30 elever), med derefter faldt elevtallet kraftigt – vel som følge af nyoprettede husmands- og landbrugsskoler, og den næste forstander J.P. Hansen, der virkede 1911-24 omdannede derfor i 1914 Klank til en grundtvigsk præget efterskole for drenge og piger mellem 13 og 17 år. Børneskolen, der var oprettet af Aaes, var også blevet fortsat af de følgende forstandere, og den blev drevet frem til 1935.
-
Som efterskole virkede Klank også under de senere forstandere N.K. Nielsen (1924-36) og Hans V. Elmer (1936-39). Samtidig genoptoges fra 1925 igen højskolevirksomheden, der fortsatte til 1939, dog fra begyndelsen af 1930’erne med et stadigt faldende elevtal. Elevnedgangen tvang Elmer til at opgive at fortsætte driften af skolen, der blev overtaget af Ragnhild og Magne Kjærgaard. De opgav højskolen og videreførte Klank som en ren efterskole, og sådan har den været drevet siden, fra 1943 som en selvejende institution. Forstanderparret Kjærgaard drev skolen i 20 år, og det samme gjorde efterfølgerne Ellen og Gunnar Madsen, der forlod Klank i 1979. I en kort periode, 1979-1983, stod Poul Erik Fugmann i spidsen for skolen, og dernæst Peter og Karin Svane, indtil den nuværende forstander, Ulrik Rye, kom til i 2001.  
+
Som efterskole virkede Klank også under de senere forstandere N.K. Nielsen (1924-36) og Hans V. Elmer (1936-39). Samtidig genoptoges fra 1925 igen højskolevirksomheden, der fortsatte til 1939, dog fra begyndelsen af 1930’erne med et stadigt faldende elevtal. Elevnedgangen tvang Elmer til at opgive at fortsætte driften af skolen, der blev overtaget af Ragnhild og Magne Kjærgaard. De opgav højskolen og videreførte Klank som en ren efterskole, og sådan har den været drevet siden, fra 1943 som en selvejende institution. Forstanderparret Kjærgaard drev skolen i 20 år, og det samme gjorde efterfølgerne Ellen og Gunnar Madsen, der forlod Klank i 1979. I en kort periode, 1979-1983, stod Poul Erik Fugmann i spidsen for skolen, og dernæst Peter og Karin Svane, indtil den nuværende forstander, Ulrik Rye, kom til i 2001.
 +
Hovedbygningen er den ældste bygning, som stammer helt tilbage fra skolens grundlæggelse. Efterhånden er skolen blevet stadig udbygget med flere undervisningslokaler og andre faciliteter (bl.a. gymnastiksal og ridehal)til eleverne. Fra 1960 er antallet af elevpladser blevet udvidet fra 48 til 120 i 2010.
Hovedbygningen er den ældste bygning, som stammer helt tilbage fra skolens grundlæggelse. Efterhånden er skolen blevet stadig udbygget med flere undervisningslokaler og andre faciliteter (bl.a. gymnastiksal og ridehal)til eleverne. Fra 1960 er antallet af elevpladser blevet udvidet fra 48 til 120 i 2010.

Versionen fra 5. jan 2011, 19:08

Klank Højskole blev oprettet 1868 af en kreds af lokale mænd – ”Folk med bjørnbakske Principper, Folk med grundtvigske Principper og Folk med ingen af Delene”.

Skolens første forstander var den grundtvigske prægede Erik Aaes, der ledede skolen frem til sin død i 1885. Ud over højskolehold: karlehold om vinteren og pigehold om sommeren, oprettede han kort efter starten en børneskole. Der havde været en del modstand mod hans rene grundtvigske linie, hvor holdene ikke afsluttedes med en eksamen, og under hans efterfølger, forstander S.P. Petersen, gennemførtes disse, samtidig med at skolen nærmest blev omdannet til en landbrugsskole.

Allerede i 1889 forlod han dog skolen og afløstes af Jens Nielsen, der igen ændrede den i en mere traditionel højskoleretning, men med særlig vægt på at tiltrække husmandsbørnene. I hans forstandertid frem til 1910 var søgningen til skolen rimelig (med op til 30 elever), med derefter faldt elevtallet kraftigt – vel som følge af nyoprettede husmands- og landbrugsskoler, og den næste forstander J.P. Hansen, der virkede 1911-24 omdannede derfor i 1914 Klank til en grundtvigsk præget efterskole for drenge og piger mellem 13 og 17 år. Børneskolen, der var oprettet af Aaes, var også blevet fortsat af de følgende forstandere, og den blev drevet frem til 1935. Som efterskole virkede Klank også under de senere forstandere N.K. Nielsen (1924-36) og Hans V. Elmer (1936-39). Samtidig genoptoges fra 1925 igen højskolevirksomheden, der fortsatte til 1939, dog fra begyndelsen af 1930’erne med et stadigt faldende elevtal. Elevnedgangen tvang Elmer til at opgive at fortsætte driften af skolen, der blev overtaget af Ragnhild og Magne Kjærgaard. De opgav højskolen og videreførte Klank som en ren efterskole, og sådan har den været drevet siden, fra 1943 som en selvejende institution. Forstanderparret Kjærgaard drev skolen i 20 år, og det samme gjorde efterfølgerne Ellen og Gunnar Madsen, der forlod Klank i 1979. I en kort periode, 1979-1983, stod Poul Erik Fugmann i spidsen for skolen, og dernæst Peter og Karin Svane, indtil den nuværende forstander, Ulrik Rye, kom til i 2001.

Hovedbygningen er den ældste bygning, som stammer helt tilbage fra skolens grundlæggelse. Efterhånden er skolen blevet stadig udbygget med flere undervisningslokaler og andre faciliteter (bl.a. gymnastiksal og ridehal)til eleverne. Fra 1960 er antallet af elevpladser blevet udvidet fra 48 til 120 i 2010.

Kilder: Klank Højskole/Efterskole, jubilæumsskrifter 1968 og 1993, samt div. årsberetninger. Jens Kongsted Lampe: Skovby og Skivholmes historie fra oldtid til nutid, 1987. Annales – Galten Lokalarkivs Årsskrift bd. 20, 2010.

Powered by MediaWiki