Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Laurits Bie Rasmussen. Borgmester

Fra Skanderborg Leksikon

Leif Juul Pedersen (diskussion | bidrag)
(Oprettede siden med ' Laurits Bie Rasmussen (1888-1956) var Skanderborgs første socialdemokratiske borgmester, og den eneste bogmester, der hidtil har fået en vej opkaldt efter sig. Det er Bie …')
Gå til næste forskel →

Versionen fra 18. jan 2017, 13:58


Laurits Bie Rasmussen (1888-1956) var Skanderborgs første socialdemokratiske borgmester, og den eneste bogmester, der hidtil har fået en vej opkaldt efter sig. Det er Bie Rasmussens Vænge. Bie Rasmussen var borgmester i 18 år fra 1925 til 1943. Hans storhedstid var i 1930erne, hvor socialdemokraterne sad solidt på borgmesterposterne i de danske købstæder.


Indholdsfortegnelse

Baggrund

Laurits Bie Rasmussen blev født i 1888 i jernbanebyen Fredericia som søn af typograf og senere redaktør Laurits (Laust) Rasmussen og Marie Rasmussen, født Honorè. Moderen må efter navnet være efterkommer efter de franske protestanter, som i 1700-tallet bosatte sig i Fredericia. Faderen blev en kendt socialdemokratisk politiker, hvis karriere kulminerede som forsvarsminister i Staunings regering fra 1924-1926 og 1929-1932. Han blev leder af den socialdemokratiske nedrustningspolitik, og i øvrigt den eneste danske forsvarsminister, der har haft som det erklærede mål at afskaffe forsvaret. En politik, der led skibbrud med nationalsocialisternes overtagelse af magten i Tyskland.

Bie Rasmussen kom til Statsbanerne i 1908, først som lokomotivfyrbøder, senere som lokomotivfører. Nok var Skanderborg ikke Fredericia, men byen var dog i kraft af banen til Silkeborg et jernbaneknudepunkt med mange DSB folk. Bie Ramussen flyttede til byen i 1919.


Politisk karriere

Allerede i 1921 kom L. Bie Rasmussen i byrådet, hvor den radikale sagfører Aage Weng var borgmester. Byrådsvalget i 1925 var dramatisk, idet venstre og konservative hver fik 2 mandater, socialdemokraterne 4, og de radikale 1 mandat. Det radikale medlem var dermed tungen på vægtskålen, men da han stemte på sig selv, måtte borgmestervalget afgøres ved lodtrækning. Her trak den nu 36 årige Bie Rasmussen det længste strå, og en borgmesterperiode på 18 år kunne begynde. Ved valgene i 1929 og 1933 fik socialdemokraterne igen 4 mandater, og dermed ikke flertal i byrådet. Bie Rasmussen havde imidlertid en ven i byrådet, den radikale handelsmand Ole Sørensen, som i kraft af et stort personligt stemmetal sikrede et radikalt byrådsmedlem. Ole Sørensen stemte på Bie Rasmussen som borgmester i 1929 og 1933.

Skanderborg var ikke som de store nabobyer, Århus, Horsens og Silkeborg, en by med store industrivirksomheder. Alligevel stod socialdemokratiet stærkt, og ved det berømte Stauning eller kaos-valg til Folketinget i 1935 fik partiet 57% af stemmerne i Skanderborg. Det blev fulgt op ved det næste kommunalvalg i 1937, hvor socialdemokraterne fik flertal i byrådet. Bie Rasmussen kunne nu regere uden støtte fra de radikale. Der skulle have været valg til byrådet i 1941, men på grund af den tyske besættelse blev valget først afholdt i 1943. Ved dette valg genopstillede Bie Rasmussen ikke, og socialdemokraterne mistede flertallet. Den radikale Ole Sørensen skiftede side, og stemte på direktør Olaf Nielsen fra de konservative, som blev Bie Rasmussens efterfølger som borgmester.


Skanderborg i Bie Rasmussens borgmesterperiode

Når man læser bogen Skanderborg by fra 1919 – En by og dens mænd – kan man se, at der er sket meget lidt i Skanderborg fra den tid og op til 1960. Det er næsten de samme butikker, de samme banker og sparekasser, Rådhuset på torvet, Amtsgården, A. Blom og søn og Slagteriet. Der var ingen stor udvikling, og det var der heller ikke i borgmester Bie Rasmussens tid. Man levede stille og roligt i den lille by. Det mest markante i Bie Rasmussens tid var landsudstillingen i 1937, hvor man på gamle billeder og film kan se Bie Rasmussen med høj hat i selskab med kong Christian X og statsminister Stauning. Samtidig med landsudstillingen blev friluftsteatret og guldbryllupsanlægget bygget.


L. Bie Rasmussens sidste tid

L. Bie Rasmussen var kun 55 år, da han i 1943 sluttede som borgmester. Det var et dårligt helbred, der tvang ham til at stoppe. I 1956 døde han 68 år gammel. Ved hans død havde den socialdemokratiske lokalavis Demokraten en nekrolog, som sandsynligvis er skrevet af den daværende socialdemokratiske borgmester Dupont. Bie Rasmussen beskrives som en god mand for socialdemokratiet i Skanderborg. ”Han viste, at en almindelig arbejder også har forstand på økonomi og på at disponere. Der stod respekt om ham fra alle sider, og man kunne have undt ham, at han i mange år kunne have arbejdet med sine ungdomsidealer. Men sådan skulle det ikke gå. De sidste 10-12 år er det gået ned af bakke med helbredet”.

Bie Rasmussen og hans kone havde hus på hjørnet af Møllegade og Vibevej. Da Bie Rasmussen døde, skulle de netop flytte ind i det dengang helt nye Møllegården.


Kilder:

Demokraten

Skanderborg Amtsavis

De danske Ministerier 1929-1953.

Svend Paludan-Müller

Powered by MediaWiki