| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Luftwaffe i Skanderborg
Fra Skanderborg Leksikon
I oktober 1944 blev Luftwaffes danske hovedkvarter rykket fra København til Skanderborg. Allerede et år forinden i august 1943 beslaglagde tyskerne uden varsel dele af Dyrehaven. I februar og april 1944 blev åndssvageanstalten Sølund og gradvist mere og mere af Dyrehaven også beslaglagt. I forbindelse med beslaglæggelsen og opførelsen af Luftwaffes hovedkvarter blev flere bunkere opført i Skanderborg.
Indholdsfortegnelse |
Luftwaffe
Luftwaffe var navnet på det tyske luftvåben under 2. verdenskrig. Det blev oprettet i 1933 efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland. Efter 1. verdenskrig krævede sejrherrerne, at Tyskland reducerede deres hær og flåde til en mindre forsvarsstyrke samt afskaffede deres luftvåben. I slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne blev mange tyske officerer og soldater sendt til Sovjetunionen i hemmelighed for at oplæres som piloter. Dette var med det formål, at man på lang sigt regnede med at kunne genoprette et tysk luftvåben. Tyskland skulle dog ikke vente længe med atter at få et luftvåben, da Hitler trodsede sejrherrernes betingelser og beordrede oprustningen af det tyske militær efter magtovertagelsen i 1933.
Luftwaffe overtog som regel flyvepladser og anlæg i de besatte lande samt opførte nye. Luftwaffes hovedkvarter i Danmark var mellem april 1942 og februar 1944 placeret i København, men i efteråret 1943 blev det besluttet, at det skulle flyttes til Skanderborg. Selvom Luftwaffe først for alvor fik stor tilstedeværelse i Skanderborg i 1944, var de tilstede i omegnen. Efter besættelsen beslaglagde Luftwaffe flyvepladsen ved Gl. Rye og havde stationeret en styrke der allerede tilbage i april 1940.
Fem generaler nåede at have jobbet som øverstbefalende for Luftwaffe i Danmark, hvoraf de sidste fire havde rollen, mens hovedkvarteret lå i Skanderborg. De var: Eduard Ritter von Schleich, Andreas Nielsen, Walter Schwabedissen, Rudolf Meister og Alexander Holle.
Eduard Ritter von Schleich
Eduard Ritter von Schleich (1888-15.11.1947) var den første øverstbefalende for Luftwaffe i Danmark. Under 1. verdenskrig var han succesfuld som jagerpilot og scorede 46 nedskydninger. Han fik af englænderne tilnavnet “The Black Knight”.
Mellem 1940 og 1944 var Luftwaffe underlagt værnemagten, så von Schleichs opgave var mere at være forbindelsesled mellem Luftwaffe og værnemagten. I januar 1944 overtog von Schleich en lignende stilling i Norge og var derfor ikke med til overflytningen af Luftwaffes hovedkvarter. Han havde derfor ikke officielt nogen form for særskilt autoritet som øverstbefalende for Luftwaffe i Danmark.
Ved krigens slutning kom han i amerikansk fangenskab, hvor han døde 15. november 1947.
Andreas Nielsen
Andreas Nielsen (1899-1957) var den første Luftwaffe-general i Danmark som holdt til ved Skanderborg. Han blev født i Flensborg og havde deltaget i 1. verdenskrig. Efterfølgende blev han medlem af det nazistiske parti og havde deltaget i Hitlers magtkup i 1923. Nielsen var en af de tyskere, der i hemmelighed blev sendt til Sovjetunionen før Hitlers magtovertagelse. Efter magtovertagelsen i 1933 blev Nielsen sendt til krigsakademiet og blev en del af Luftwaffe. Han deltog i den spanske borgerkrig og var i starten af 2. verdenskrig stabschef for Luftwaffes flygrupper i både Frankrig og Norge.
Nielsen overtog kommandoen over Luftwaffe i Danmark 1. januar 1944. I forbindelse med overflytningen af Luftwaffes hovedkvarter fra København til Skanderborg blev det den 18. marts vedtaget, at Luftwaffe-kommandøren fremadrettet ikke skulle være underlagt Værnemagtens øverstbefalende i Danmark. Selvom Nielsen kun var i Skanderborg i en kort periode, stod han for flytningen af Luftwaffe, først fra København til Grove og derefter videre til Skanderborg. Nielsen ophørte med at være Luftwaffes øverstbefalende i Danmark 1. maj 1944, da han blev tilbudt jobbet som stabschef i forsvaret af Tysklands luftrum (Luftflotte Reich).
Andreas Nielsen var manden bag samarbejdet med Sommerkorpset. Det var ham, der henvendte sig til chefen for Schalburgkorpset, kaptajn Poul Sommer, med ønsket om at oprette et korps af danskere, som kunne yde besættelsesmagten vagttjeneste. Det indebar primært bevogtning af Luftwaffes flyvepladser, anlæg og de fabrikker, der producerede for dem.
I maj 1945 kom han i allieret fangenskab, hvorfra han blev løsladt i juli 1947. I 1950’erne hjalp Nielsen det amerikanske luftvåben med at skrive historiske studier om Luftwaffe. Hertil udgav Nielsen selv to bøger, baseret på hans erfaringer og refleksioner om Luftwaffe under 2. verdenskrig. Han døde som 57-årig i 1957.
Walter Schwabedissen
Walter Schwabedissen (1896-1989) afløste Andreas Nielsen på posten som Luftwaffe-general den 1. maj 1944, efter at forberedelses- og projektfasen for etablering i Skanderborg var afsluttet.
Schwabedissen havde allerede under 1. verdenskrig tjent som officer i det tyske luftvåben. Han fortsatte som officer i mellemkrigstiden og blev i 1933 en del af Luftwaffe. Før krigen, og i dens tidlige forløb, var Schwabedissen militærinstruktør. I 1940 blev han tilbudt en stilling som stabsofficer ved den øverstbefalende for Værnemagten i Holland. I perioden 1941 til maj 1944 havde han forskellige roller og stillinger i Luftwaffe, både ved fronten og i reserven.
Schwabedissen var relativt berygtet i Skanderborg. Han kunne nemlig godt lide at gå på jagt, men skanderborgenserne så hans opførsel i omegnen som krybskytteri. Det medførte, at Skovfogeden og Schwabedissen tit var på kant med hinanden, og skovfogeden klagede endda til værnemagtens øverstbefalende i Danmark, Hermann von Hanneken. Han vedtog herefter, at der ikke skulle jages i Ry-zonen, hverken af danskere eller tyskere, medmindre lodsejeren gav lov. Dette forhindrede dog ikke Schwabedissen i at nedlægge en buk den 19. august 1944 til skovfogedens store utilfredshed.
Den 16. september 1944 blev Schwabedissen igen flyttet til Luftwaffe-reserven i Tyskland og i januar 1945 overtog han kommandoen over alle Luftwaffe-styrker ved fronten i Ungarn.
Han kom i amerikansk fangenskab 8. maj 1945 og blev løsladt i juni 1947. Ligesom Nielsen assisterede Schwabedissen også det amerikanske luftvåben. Han døde som 92-årig i 1989.
Rudolf Meister
Rudolf Meister (1897-1958) overtog kommandoen fra Schwabedissen. Han havde, ligesom Schwabedissen, været luftvåbensofficer i 1. verdenskrig og mellemkrigstiden. Ligesom Nielsen, havde Meister også været i Sovjetunionen for at blive oplært som pilot før 1933. I 1941 tjente han som Luftwaffe-pilot under den tyske invasion af Sovjetunionen og blev nedskudt. I 1943 var han strategist ved Luftwaffes generalstab, og den 22. juni 1944 planlagde han et luftangreb mod de dårligt bevogtede østeuropæiske lufthavne som modtræk til de allieredes omfattende bombetogter over Tyskland. Dette resulterede i 58 ødelagte allierede fly, mens ingen tyske fly gik tabt. Meister blev derfor hædret med Jernkorset, Tysklands største militærudmærkelse.
Den 15. december 1944 blev Meister udpeget som Luftwaffes personalechef og forlod posten i Danmark.
Han kom i amerikansk fangenskab efter krigens afslutning og blev løsladt i 1948. Meister er mest kendt for at være med til at udarbejde dokumentet, “Himmeroder Denkschrift”, i 1950, som dannede grundlag for oprettelsen af et tysk militær efter 2. verdenskrig. Han døde som 61-årig i 1958.
Alexander Holle
Rudolf Meister blev afløst af Alexander Holle (1898-1978) og havde posten som øverstbefalende for Luftwaffe i Danmark fra 15. december 1944 og frem til befrielsen 5. maj 1945.
Holle havde været infanteriofficer og ballonobservatør i 1. verdenskrig og mellemkrigstiden, men forlod i 1934 hæren for at slutte sig til Luftwaffe. Holle var også i Sovjetunionen i mellemkrigstiden for at blive oplært som pilot. Fra 1940 til 1944 ledede han forskellige Luftwaffe-enheder i Norge og Grækenland. I februar 1944 blev han en del af Luftwaffes forsvar i Tyskland.
I 1945 var Luftwaffe alvorligt svækket, ikke kun i Danmark, men også i de andre besatte lande, samt i selve Tyskland. Manglen på fly gjorde, at mange piloter blev indsat som soldater ved fronten. Grundet manglende ressourcer kunne Holle ikke opfylde opgaven som øverstbefalende på samme niveau som hans forgængere.
Han kom i engelsk fangenskab i en krigsfangelejr ved Münster og blev løsladt i 1948. Han døde som 80-årig i 1978 som pensioneret Generalleutnant og fik en officiel statsbegravelse.
Luftwaffes bebyggelse i Dyrehaven
Foruden de to kommandobunkere ved søen, sanitetsbunkeren og kommunikationsbunkerne i både Sølund og i Skanderborg by ved Vestergade, opførte Luftwaffe også barakker i Dyrehaven bag kommandobunkeren. Barakkerne husede de mange tyske soldater, tilknyttet Luftwaffe og værnemagten, der var stationeret i Skanderborg. En stor administrativ barak blev også opført, hvorfra Luftwaffes daglige administration af Danmark blev ført. I skoven blev der bygget 87 barakker til besætningen på 500 mand.
Efter krigen
Efter befrielsen forlod de tyske soldater Luftwaffes hovedkvarter i Dyrehaven, og skoven blev herefter omdannet til flygtningelejr. De første tyske flygtninge var allerede ankommet til Skanderborg i april 1945 og flere fulgte efter. Da flygtningelejren i 1946 blev nedlagt, blev barakkerne også revet ned.
I 2022 foretog Museum Skanderborg en borgerudgravning, hvor administrationsbarakken havde stået. Fundene bestod hovedsageligt af byggeredskaber i form af bl.a. glasskår og jernsøm. Man fandt også rester af medicinglas og reagensglas, fra tiden som flygtningelejrens sygebarak. Flere fund kunne vise soldaternes spor, bl.a. fundet af en salve, der var udleveret som en del af et soldaterkit fra området omkring Kassel i Tyskland. Nogle af de fund, man fandt særlig interessante, var et fragment af et telefonrør og enkelte patroner.
Bibliografi
- Klostergaard, Kaj. SKANDERBORG - en by under besættelsen 1940-45. Scandane, 1995.
- Museum Skanderborg. “Luftwaffes hovedkvarter.” Sidst tilgået 25-04-2023. https://www.museumskanderborg.dk/luftwaffes-hovedkvarter
- Paulsen, Charlotte Abildgaard (red.). Museum Skanderborg. Årbog 2022. Museum Skanderborg, 2023.
- Pedersen, Leif Juul. Historien om Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg. Turbine. 2017.
