Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Mikkel Hindhede

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 1: Linje 1:
-
[[Billede: Hindhede2.jpg|400px|thumb|Mikkel Hindhede som 75 årig i 1937.]]
+
[[Billede: Hindhede2.jpg|300px|thumb|Mikkel Hindhede som 75 årig i 1937.]]

Versionen fra 8. dec 2011, 12:41

Mikkel Hindhede som 75 årig i 1937.


Mikkel Hindhede (1862-1945) var sygehuslæge på Skanderborg Amtssygehus fra 1892-1910. Han blev Danmarks første og største ernæringsekspert med stor indflydelse på danskernes levevis, en pioner indenfor ernæringsforskningen med en tilgang, der byggede mere på praktiske forsøg end på teori.

Mikkel Hindhede var gårdmandssøn fra Ringkøbingegnen. Han tog en opsigtsvækkende flot embedseksamen på lægestudiet og alt pegede hen imod en karriere som videnskabsmand. Flere betragtede ham som et geni. Men det interesserede ham tilsyneladende ikke: Jeg var klar over, at være e t ganske almindeligt menneske, hvis held jeg væsentligt tillagde, at jeg levede et sundt liv, mens mine kammerater i mere eller mindre grad ødelagde sig ved datidens uhyggelige studenterliv, regelmæssig lørdagssold, muligt med påfølgende pigebesøg osv

Hans far gav sine børn det råd:

Lev nøjsomt! Drik ikke spiritus! Ryg ikke tobak! Så i stedet for at deltage i lørdagskalaserne gik den unge Mikkel Hindhede tidligt i seng, stod op kl.5 søndag morgen og cyklede hele dagen i skovene. Det gav sundhed og arbejdsglæde.


Indholdsfortegnelse

Sygehuslæge i Skanderborg og ernæringseksperimenter.

Frem for at satse på en videnskabelig karriere foretrak Mikkel Hindhede at blive hospitalslæge på Skanderborg Sygehus i 1892 – den første læge på det nybyggede amtssygehus, der afløste det gamle sygehus på Bakken.

Et par år efter opførte han en stor villa på hjørnet af Emilievej og Adelgade, hvor han boede de år, hvor han var læge i byen.

Samtidig med lægegerningen gav han sig til at eksperimentere med ernæring. Som gårdmandssøn var han vokset op på en diæt af traditionel solid bondekost – dvs. byggrynsgrød, rugbrødshumpler med tyndt smør, grønkålssuppe og tonsvis af kartofler; mens der til gengæld blev sparet på kød og flæsk. Men som lægestuderende fik han at vide, at han skulle spise rigeligt med kød. Mikkel Hindhede forsøgte det, men det bekom ham ikke vel. Han vendte derfor tilbage til sin grød og vælling, og denne tarvelige vestjyske bondekost holdt han fast ved livet igennem.

Nogle kaldte ham den gale doktor, fordi han ikke gerne ville give medicin. Hindhede mente, at levemåden og ikke medicinen var afgørende. Skanderborg Sygehus medicinudgifter svandt ind til ¼ af, hvad man brugte på nabosygehusene, samtidig med at dødeligheden faldt. Som vel den første i Danmark sløjfede han alkohol, der dengang meget brugt i medicinsk behandling. ”Vin og cognac fandtes ikke på sygehuset til stor forfærdelse for min efterfølger”, fortæller han. I stedet fremhævede han betydningen af sund, enkel kost, rigelig med frisk luft og motion.

Hindhede var forud for sin tid, og han var ikke altid populær. En af hans mange modstandere betegnede ham som den mest glædesdræbende jydemissionær, der nogensinde har hærget riget. Apotekeren på Torvet var ikke meget for ham, fordi hans recepter var så få og små, og Hindhede sagde nej tak til de middage, som byens og egnens bedre familier indbød til, fordi han fandt det uudholdeligt at være den eneste ædru gæst. Alkohol var et uvæsen som mange skanderborgensere led af, mente han.

Tidlig seng og tidligt op, det gør dig sund i sjæl og krop. Det var hans parole. Eller som teksten lyder på et fajancebæger fra 1907 prydet med Hindhedes portræt:

Spis langsom af din mad

Da bliver du ung og glad

Og slank og smuk og kæk

Og al din sorg går væk

Hindhedes nye ideer om vegetarisk kost gav anledning til både skepsis og morskab. Lammesteg kontra kartoffelbøf, En halv fasan kontra en halv banan - drikkevarer ikke nævnt. Det kunne også som her være: Bourgogne kontra Kommunevand.


Hindhedekosten.

Det var på sine ernæringsforsøg, at Hindhede blev landskendt – ja nærmest verdenskendt.

Sideløbende med sygehuslægekarrieren gav Mikkel Hindhede sig til praktiske eksperimenter med ernæring. Han var lige stærkt optaget af affodring af såvel dyr som mennesker. Allerede i 1896 afprøvede han en gennemtænkt æggehvidefattig diæt. Han ville undersøge hvor længe man ville kunne klare sig med en tilsyneladende utilstrækkelig mængde æggehvide, ligesom han ville undersøge, hvor meget kød, han skulle indtage for igen at komme til kræfter. Men til hans store overraskelse blev han ikke sløj, tværtimod!

Hermed var grundlaget skabt for den i mange år omdiskuterede ”Hindhedekost.”

Han lagde mange kræfter i sin velplejede køkkenhave på Emilievej, og hans egen familie – konen og børnene – var deltagere i ernæringsforsøgene. Ved middagsbordet blev hver portion afvejet mundfuld for mundfuld på en brevvægt. Og over en 10 års periode satte han hele familiens 6 medlemmer på en kost, der næsten var helt vegetarisk.

Resultatet var, at børnene blev ualmindeligt sunde og kraftige, og if. Hindhede fremmede denne kost både energien og arbejdslyst. Ikke alene var det sundt, det var også billigt!

Hans forsøg vakte stor opmærksomhed ikke bare i Danmark, men også i udlandet. På Jonstrup Seminarium startede de studerende et asketpensionat og Hindhede blev karikaturtegningernes yndlingsoffer feks. i Blæksprutten 1907, hvor hans tilhængere helt bogstaveligt var svundet ind til skygger af sig selv og teksten lød:

De mennesker bliver inte fede

Der spiser Dr. Hindhede

Allerede i 1901 fik han indrettet en tuberkuloseafdeling på sygehuset i Skanderborg, og han mente, at kunne kurere tilfælde, som tidligere blev anset for uhelbredelige med frisk luft, solbad, renlighed, rigelig med frugt og grøntsager.

I 1906/1907 udsendte han sine første af en lang række afhandlinger dels om kreaturfoder og dels om sund mad for de tobenede. Køerne skulle have roer og til menneske kunne man roligt skære ned på proteinerne – kød især! - børnene skulle have havregrød. Han tillod sig endda at påstå, at det fine sigtemel var usundt; kliddet – som man gav dyrene – skulle være føde for mennesker.

Han udtalte: Hovedresultatet af alle disse undersøgelser er, at klid og kim er vore allermest værdifulde næringsmidler, at de fordøjes lige så godt af mennesker som af husdyr, og at den moderne malemetode, der skiller kernemel fra klid og kim, derfor er aldeles forkastelig.

En erkendelse der i dag er almen.

Den ideelle kost ifølge Mikkel Hindhede var sammensat af groft brød, kartofler, smør (plantemargarine), frugt og grøntsager med lidt mælk. På denne både billige og nøjsomme næring vilel de fleste mennesker holde sig optimalt sunde.


Laboratoriet for Ernæringsundersøgelser

I 1910 oprettede staten et laboratorium for ernæringsundersøgelser, og tilbød Mikkel Hindhede lederstillingen. Han sagde ja, og rejste fra Skanderborg til København, og ledede laboratoriet fra 1910 til 1932.

Under begge verdenskrige blev fødevarerationeringen tilrettelagt efter Mikkel Hindhedes forskrifter.


Assistent Frederik Madsen. Bøffen og bananen

Det var karakteristisk for Hindhedes praktiske forsøg, at forsøgspersonerne levede på forsøgskosten i meget længere tid, end man tidligere havde prøvet. Hans mest udholdne forsøgsperson var Frederik Madsen. I 20 år fra 1911 til 1931 levede han strengt efter Hindhedes forskrifter og under hans opsyn. Frederik Madsen opnåede personlig berømmelse. Han rejste rundt og holdt foredrag om sin fordøjelse som en levende reklame for Hindhede, der hævdede, at hvis de tidligere ernæringseksperter havde haft ret, ville Madsen for længst være død.

Det var da også assistent Madsen der deltog i den berømte væddeløbskørsel fra Frederiksberg bakke til Roskilde og retur i 1931. Her skulle det afgøres en gang for alle, hvad der var den bedste ernæring, og hvad der gav de bedste kræfter: Var det almindelig blandet kost med kød eller var det den vegetabilske med grøntsager. Væddeløbet mellem ”Bøffen og Bananen” foregik på cykel, og assistent Madsens modstander var en københavnsk slagtermester. Det meste af vejen lå de side om side. På torvet i Roskilde fik Madsen naturligt nok en banan. Men i opløbet – hvor efter sigende en tusindtallig skare var forsamlet – væltede Madsen desværre, og Bøffen blev udråbt til vinder.

Vi bør ikke dø, før vi er mellem 80 og 100 år sagde Hindhede. Selv døde han som 83 årig i 1945.

Powered by MediaWiki