Mogens Gøje - Skanderborg Leksikon
Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Mogens Gøje

Fra Skanderborg Leksikon

Gravsten over Mogens og hans hustruer Mette Bydelsbak og Margrethe Sture i Voldum Kirke

Mogens Gøje (død 6. april 1544) var en dansk adelsmand i 1500-tallet. Han var rigshofmester, lensmand på bl.a. Skanderborg Slot og en af Danmarkshistoriens rigeste godsejere.

Biografi

Mogens var den ældste søn af rigsmarsk Eskil Gøje og tilhørte rigets absolutte top. Han var hofsinde i 1492, ridder i 1501, lensmand af Tordrup med 3 herreder i 1502, rigsråd i 1503 og lensmand på det store Ålborghus len i 1505. Han fik især store ejendomme da han blev gift med Mette Bydelsbak, den rigeste arving i landet, heriblandt hovedgårdene Clausholm, Gunderslevholm, Torbenfeldt og Løgismose. Han kombinerede arven og giftermålets ejendomme med godskøb, som bragte ham op på 12 hovedgårde og ca. 1500 bøndergårde, og blev derved rigets formentligt største godsejer.


Mogens var velanset af kong Christian 2., og blev gift med Elisabeth af Habsburg på hans vegne i Nederlandene i 1514. Han blev også udnævnt til rigsmarsk. Han måtte i 1516 afstå Ålborghus, men fik i stedet Skanderborg Slot. Hvor den tidligere lensmand på Skanderborg, Århus-bispen Niels Clausen (Skade), havde haft lenet med 10 herreder, så dækkede det under Mogens "kun" 6 herreder: Framlev, Gjern, Hjelmslev, Tyrsting, Sabro og Vrads. Mogens fik i første omgang Skanderborg som afgiftslen, hvilket vil sige at han kunne beholde det eventuelle overskud som lenet gav, og blot skulle give kongen en årlig afgift, i dette tilfælde 600 mark.


Mogens var ikke videre utilfreds med Christians regering, og Mogens' bror Henrik stod på kongens side da det træk til konflikt mellem kongen og adelen. Det var derfor med stor tøven, at Mogens i 1522 opsagde sin troskab og var med til at indkalde Frederik 1. som konge. Da Frederik overtog tronen gjorde han dog Mogens til rigshofmester. Som løn for denne stilling fik han Skanderborg som et frit tjenestelen på livstid, hvorved han kunne beholde alle indtægter og ikke skulle betale afgifter. I 1531 blev det gjort til et pantelen, hvorved Mogens altså har givet kongen et pengelån.


Mogens reformerede den kongelige administration og forsøgte at forbedre vilkårene for bønderne, som virker til at have haft en positiv opfattelse af ham. I både 1525 og 1531 formåede han at tale de jyske bønder fra at gøre oprør. Mogens begyndte samtidig at vise åbenlys sympati for den gryende lutheranisme, og var manden bag flere af uddrivelserne af gråbrødre fra deres klostre i byerne.


Han modtog flere len af kong Frederik, herunder Ring Kloster i 1532. Da kongen døde året efter søgte Mogens forgæves at få rigsrådet til at antage kongens søn hertug Christian til konge. I 1534 udbrød så borgerkrigen kaldet Grevens Fejde. Ved et møde ved Sct. Sørens Kirke i Rye formåede han endelig at overtale den jyske adel til at acceptere hertug Christian som kong Christian 3. Mogens fortsatte med at have en høj stilling i rigets anliggender de efterfølgende år, men trådte så småt i baggrunden. Han fortsatte dog med at besidde Skanderborg Slot til sin død der i 1544. Senere hen blev hans søn Albert også lensmand på slottet.

Litteratur

  • Colding, Poul. "Anne Rosenkrantz". Dansk Biografisk Leksikon, sidst tilgÃ¥et 26/4 2023, [1]
  • Erslev, Kristian. Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundrede (1513-1596), København, 1879
  • Friis, Astrid. "Mogens Gøye". Dansk Biografisk Leksikon, sidst tilgÃ¥et 25/4 2023, [2]
  • Hviid, Michael Nobel. "Lokaladministration og lensvæsen før 1660". Danmarkshistorien.dk, sidst tilgÃ¥et 26/4 2023, [3]
  • Jexlev, Thelma. Lensregnskaberne. En oversigt, Lokalhistorisk Afdeling, København, 1978
  • Rasmussen, Carsten Porskrog. "Mogens Gøye". Den Store Danske, sidst tilgÃ¥et 25/4 2023, [4]
Powered by MediaWiki