Mossø - Skanderborg Leksikon
Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Mossø

Fra Skanderborg Leksikon

Søkort over Mossø. 1929.

Indholdsfortegnelse

Fredning og friluftsliv

Mossø er 1655 ha stor og er den største sø i det jyske søhøjland og Danmarks tredje største sø. Søen er cirka ni kilometer lang og to km bred. På søens dybeste sted er den 22 meter dyb. Naturligt danner søen tre bassiner. Det er kun søens østligste del der hører under Skanderborg Kommune, cirka 150-200 ha. Størstedelen af søen er privatejet af mere end 50 lodsejere, der er repræsenteret af Mossø Lodsejerforening.

Mossø har bevaret store dele af sine naturrigdomme, især faunaen. Denne bevaring skyldes blandt andet, at søen er svær at have fritidssejlads på. Søen er højt prioriteret i det Midtjyske Søhøjland og det har medført en fredning af selve søfladen og dens nærmeste omgivelser. Det vil sige, at Mossø og alt jord indtil nærmeste landevej omkring søen er fredet. Desuden er Gudensø, området mellem Mossø og Gudensø omkring Gudenåen samt området syd for Gl. Rye en del af fredningen. Mossø har på grund af fredningen bevaret mange af sine oprindelige træk i landskabet. Området omkring Mossø er en stor turistattraktion i sig selv. Skanderborg og Horsens kommuner ligger stor vægt på oplevelserne i naturen omkring Mossø. Der findes et hav af forskellige vandreruter, hvor det er muligt at komme ud i naturen. Et nyere eksempel på en satsning på friluftslivet omkring Mossø er planerne fra 2020 om en sammenhængende sti rundt om søen. Den nye sti, bliver et led i visionen om, at forbinde stisystemet hele vejen rundt om den store sø.

Rav. Fra Wikipedia.

Man har tidligere kunne finde store mængder rav ved Mossøs breder, når der har blæst en kraftig vestenvind. Dette skyldes højst sandsynligt, at der på søens bund er et lag brunkul, som kan indeholde rav.

Sejlads på søen

Der har stort set altid været fiskeri på søen og i 1981 var der stadig enkelte bådelag, som især udgik fra Dørup på søens sydlige bred. Udover fiskeriet har der også været en del søfart på søen. I 1890 nævnes det, at der i Voerladegård sogn var seks personer, der levede af skibsfart. Det meste sejlads på søen var pram sejlads. I 1874 har man på Mossø haft dampbåden S/S LULU, der kombinerede pram sejladsen med dampen. Denne båd var så lille, at den ikke kunne sejle med gods, men den kunne bugsere en stor pram med lasten på. Den typiske sejlrute på søen var fra Kloster Mølle til Alken.

Hvis man vil sejle på søen i dag skal man bruge et Gudenå-bådnummer.

Sandart, som tidligere kunne fanges i stor stil i Mossø.

Fisk og fiskeri i søen

Mossø har en utrolig artsrigdom. Der er over tyve forskellige arter fisk i søen. For lystfiskere er det nok mest interessant, at der er gedder, aborre, sandart og søørreder i søen. Tidligere har der været meget store mængder sandart i søens uklare, grumsede vand, men efter man har introduceret den invasive vandremusling er vandet blevet klare og der er langt færre sandart i søen. Tilgengæld er der nu større bestande af gedde og aborre. Hvis man er en håbefuld lystfisker findes der to offentlige fiskepladser i den østlige ende af søen. Hvis ikke man fisker her, skal man have tilladelse af den respektive lodsejer, der ejer det stykke jord, man befinder sig på.

I 1994 havde man en lille kontrovers imellem Mossø lodsejer-forening og Turisteksportgruppen Østjylland. Lodsejerforeningen mente, at man promoverede medefiskeriet i Mossø hos engelske lystfiskere, uden at tage højde for naturen og for lodsejernes rettigheder i området. Turisteksportgruppen mente ikke, at de havde gjort noget forkert og henviste til, at alle er informeret på forhånd. Derudover lagde de også vægt på, at deres markedsføring gjorde opmærksom på, at man ikke må fiske på de private områder.

Sommerhuse omkring søen - kommunal bommert eller amtets godhed?

I området Mossøbrå ved Mossø var der længe tvivl om, hvordan planlovgivningen skulle tolkes. Området var oprindeligt tænkt som et sommerhusområde, men eftersom området lovgivningsmæssigt har svævet frit i luften har folk anvendt området som fast beboelse, i håb om at kunne ændre loven på den vis. I 1999 forsøgte man igen at udarbejde en ny lokalplan, uden at nogle kom i klemme. Her var en gruppe sommerhusejere tæt på at blive klemt.

Aftenstemning ved Mossø. Fotograf: Lars Lassen. 1983.

De personer og familier der boede i sommerhusene skulle i 2000 alle vurderes til, om de kunne få lov til at blive boende i sommerhusene som helårsbeboelse. 32 enlige eller familier havde søgt om denne vurdering. En del af beboerne stod til at blive pensioneret snart og kunne af den grund blive boende. Andre beboere stod til at få en dispensation til at blive boende imellem fem og ti år. Den mest udsatte gruppe var en gruppe af otte huse, der alle skulle vurderes ud fra specielle boligsociale forhold. Den første problematik ved at skulle udskrive disse dispensationer til familierne var, at det slet ikke var Skanderborg Kommune, der havde kompetencen til det, sagerne skulle sendes til Århus Amt, da Skanderborg Kommune havde forsømt lokalplanen for området. Derudover kæmpede sommerhusejerne også med en tidsfrist. Hvis ikke dispensationerne var udstedt inden 30. marts 2000, så kunne der ikke udstedes dispensation til beboelse. 27 af de 32 sager skulle behandles så sent som på et møde i februar 2000.

Alt dette med juridisk kompetence lyder indviklet. Kort fortalt var det sådan, at Skanderborg kommune ville have haft den fulde kompetence over området, hvis man havde haft en lokalplan der betegnede området som sommerhusområde. Problemet var her, at kommunen ikke havde lavet denne lokalplan i tide og fordi området i stedet var betegnet som landzone var det Århus Amt, der havde den juridiske kompetence over området. Selvom kommunen gerne ville give sommerhusbeboerne lov til at blive boende i deres huse var det ikke dem, der kunne sørge for det. Kommunen kunne blot håbe, at amtet havde samme syn på området.

Januar og februar i år 2000 må have været en hård periode og en venteperiode for sommerhusbeboerne. Den 29. februar 2020 kom svaret. Århus Amt gav alle sommerhusejerne lov til at blive boende. Alle dispensationerne var personlige, så det kun er den person den er givet til, den gælder for. Generelt kan der tegnes et billede af, at dispensationerne er givet ud fra samme princip. Nemlig et princip der giver folk lov til at bo i sommerhuset indtil de når pensionsalderen, hvor der gælder en anden regel. Hvis man har ejet sit sommerhus i mere end otte år, må man bo i det året rundt som pensionist. Århus Amt har altså været lige så villige som Skanderborg Kommune til at give dispensationerne. Horsens Folkeblad kunne fortælle, at dispensationerne er givet fordi amtet har vidst, at der fra Skanderborg kommunes side var en lokalplan for området på vej.


Kilder

Fortsat uvished om Mossøbrå-sommerhuse i Uge-Bladet for Skanderborg og Omegn, 12. januar 2000 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Garde, Maj; Ejere af sommerhuse i klemme i Horsens Folkeblad, 27. januar 2000 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Garde, Maj; Sommerhusejere får dispensation af amt i Horsens Folkeblad, 29. februar 2000 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Garner, H. N.; Stage og damp, Forlaget Kivi, 1981.

Hjort, Malthe; Ny 14 kilometer lang sti rundt om Mossø i Ry Ugeavis, 18. november 2020.

Jacobsen, Carl R.; I Skanderborrig enge, 1970.

Lodsejer-protest mod medefiskere i Horsens Folkeblad, 16. november 1994 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Lokalplan for Mossøbrå på vej i Uge-Bladet for Skanderborg og Omegn, 9. juni, 1999 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Skov- og naturstyrelsen, Skanderborg kommune & Horsens kommune; Mossø, 1995.

Svenningsen, Peter; Afgørelsens time for helårsbeboere i sommerhuse i Århus Stiftstidende, 30. december 1999 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Henvisninger

Fredningen af Mossø

Mossø på fishingindenmark.info

Sejlads på Gudenåen

Powered by MediaWiki