Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Niels Sørensen Juul

Fra Skanderborg Leksikon

Niels Sørensen Juul, også kaldet Nis, (død ca. 1477) var en dansk adelsmand i midten af 1400-tallet. Han fungerede som foged på Skanderborg Slot for Erik Ottesen (Rosenkrantz).

Indholdsfortegnelse

Biografi

Niels var af den jyske slægt Juul, som i senmiddelalderen var sunket ned til at være lavadel. Han var søn af Søren Jensen Juul, og efter farens død omkring 1457 købte han sine brødre Jens og Christens andele af arvegodset i Hoved (Ørridslev Sogn, Voer Herred). Niels arbejdede målbevidst for at samle sig et godskompleks her. Han købte samme år en Anders Henriksens lod i Hoved, og i 1458 lå han i strid med Århus-bispen Jens Iversen (Lange) om en af markerne i Hoved. Det var måske i denne forbindelse, at han samme år fik udstedt et tingsvidne på herredstinget om hans ret til gods i Hoved. Formentlig i 1459 købte han gods i Hoved af Mette Nielsdatter, enken til Erik Sterck. I 1461 købte han endnu en gård i Hoved af Anne Mogensdatter Munk, enken til Bygholms lensmand Henrik Knudsen (Gyldenstjerne).


I al denne tid virker Niels til at have stærke forbindelser med Rosenkrantz-slægten. I senmiddelalderen var det almindeligt for lavadelen at ernære sig som fogeder og forvaltere for bisper, klostre eller andre adelsmænd af højere stilling. Rosenkrantzerne havde stor magt i Østjylland, bl.a. i kraft af at Otte Nielsen (Rosenkrantz) var lensmand på Kalø Slot i 1439-67, mens hans søn Erik Ottesen var lensmand på Skanderborg Slot fra omkring 1452-1488. Slægten havde også en kreds af lavadelige klienter og allierede i området, som Niels har tilhørt. Han var foged på Kalø omkring 1458-62 på vegne af Otte Nielsen, og i 1459 var han foged på Skanderborg på vegne af Erik Ottesen. Som sagt havde han også købt en gård af Henrik Knudsen Gyldenstjernes enke, og Henrik var svigerfar til Erik. Desuden kom Niels til at arve herregården Hedegård (Glesborg Sogn, Djurs Nørre Herred) på Djursland, hvor Rosenkrantzerne rådede.


Otte og Erik lå også i en fejde med bisp Jens Iversen i 1454-59, hvilket stemmer godt overens med Niels' egen strid med bispen i 1458 om markrettigheder i Hove. I fejden med bispen benyttede Rosenkrantzerne sig nemlig også af deres lavadelige allierede, så her kunne Niels på én gang forfølge sine egne godsinteresser i Hove og chikanere og udfordre hans velynderes fjende. Det er også muligt, at Jens Iversen bevidst er gået efter Niels' besiddelser for at chikanere en af Rosenkrantzernes allierede. Niels må være død omkring 1477, for dette år tildømtes hans børn og Per Sterck, nok søn af den førnævnte Erik Sterck, hver deres jord i Hoved.


Bibliografi

Kilder

  • De ældste danske Archivregistraturer 2. Udg. T.A. Becker, København, 1860, s. 125-129
  • Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk. Udg. William Christensen, 1-9, København, 1928-1939. Nr. 938

Litteratur

  • Dahlerup, Troels. "Lavadelens Krise i dansk Senmiddelalder". Historisk Tidsskrift 12:4, 1969-1970, s. 1-43
  • Grandjean, Poul Bredo. ”Juul”. Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 13, red. Christian Blangstrup, København, 1915-1930, s. 279-280
  • Netterstrøm, Jeppe Büchert. Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475. Landbohistorisk Selskab, Auning, 2012
  • Thaulow, Th. Lillie-Juulernes Slægtebog, København, 1925
Powered by MediaWiki