| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Olsens Hotel
Fra Skanderborg Leksikon
Ejendommen er fra 1850 og oprindeligt en avlsgård, men i 1872 kan man se, at der var lejligheder i ejendommen, som på det tidspunkt var ejet af kancelliråd Bagger.
I 1900 åbnede M. Methmann Højskolehjemmet i ejendommen, som han drev til sin død i 1906. Herefter solgte hans enke hotellet til sin nevø Peter Olsen og hans kone Kirstine.
Peter Olsens anden faster, Bernadine - kaldet Dina, boede i forvejen i en lejlighed i ejendommen, og havde hjulpet Methmann tidligere. Hun fortsatte nu med at assistere Peter Olsen og hans kone i deres drift af hotellet. Hun var kendt som byen bedste kogekone, så hun var vigtig for den videre drift.
I 1912 ændrede hotellets navn til Højskolehotellet og udvidede med Søpavillonen, som lå hvor Alléen 13 og 15 i dag ligger. Herfra havde man en fremragende søudsigt fra den nye sommerrestaurant. Den var en stor succes og kort efter blev pavillonen udvidet og arealet op mod Asylgade blev indrettet som et lystanlæg med blomster, buske og stisystemer.
I 1928 ændrede Peter Olsen igen navnet på hotellet til Olsens Hotel, da Turisthotellet havde ændret sit navn til Højskolehjemmet, hvilket skabte forvirring for postvæsnet.
Hver fredag var der fredags-dansanter på Olsens Hotel med levende musik, som var så populære, at Pavillonen i Dyrehaven lukkede klokken 21 og så gik folk videre til Olsens Hotel, som i forvejen var stuvende fuldt. Ud over hotellet havde Peter Olsen et gartneri ude ved Vestergade og Møllebakken, som blev brugt i hotellets menuer.
Når der var cirkus i byen var det også ved Olsens Hotel at dyrene ofte blev opstaldet. Under 2. Verdenskrig blev hotellet som nævnt brugt af den tyske værnemagt. Hotellet blev ikke officielt beslaglagt, men Peter Olsen blev tvunget til at indgå en lejekontrakt, som ikke kunne opsiges, før de tyske soldater forlod landet. Regningen blev ikke betalt af tyskerne, men af den danske nationalbank.
De tyske soldater opførte sig godt overfor værtsparret og havde tilsyneladende et godt forhold med dem. Dette var generelt tilfældet i Skanderborg, hvor de ofte meget unge soldater havde et godt forhold til lokalbefolkningen. Efter sigende skulle Kirstine Olsen også have fungeret som en form for reservemor for de unge mænd, som ofte havde brug for at få tankerne væk fra krigen og andre at tale med end bare soldaterkammeraterne.
Peter og Kirstines søn, Aage Hartung Olsen, var på trods af forældrenes tilsyneladende gode forhold til de tyske soldater, en del af den lokale modstandsbevægelse.
Peter Olsen døde i 1958 og Kirstine Olsen døde i 1960. Siden har der i det tidligere hotel være både cykelhandler, radioforretning og tøjforretning.
Kilder
- Klostergaard, Kaj: Omkring Skanderborg Dyrehave - indtil skæbneåret 1940, 2003.
- Pedersen, Leif Juul: Historien om Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg, 2017.
- Pedersen, Leif Juul: Fra Fodbadehotellet ... til Skruestikken, 1996.
