Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Ry-Bådene

Fra Skanderborg Leksikon

 
(Versionssammenligningen medtager 8 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Billede: UdsigtHavnen.jpg|400px|thumb|Havnen i Ry med Himmelbjerget i baggrunden. 1930'erne.]]
 +
 +
Der har været rutebådssejlads mellem  Ry og [[Himmelbjerget]] fra 1861 til i dag. Rentabiliteten af sejladsen har været skiftende. Først var det Hjejleselskabet, der stod for sejladsen, siden private, men fra 1997 var det igen selskabet, der stod for rute- og selskabssejladsen.
Der har været rutebådssejlads mellem  Ry og [[Himmelbjerget]] fra 1861 til i dag. Rentabiliteten af sejladsen har været skiftende. Først var det Hjejleselskabet, der stod for sejladsen, siden private, men fra 1997 var det igen selskabet, der stod for rute- og selskabssejladsen.
=== Hjejleselskabet ===
=== Hjejleselskabet ===
-
 
Sejladsen mellem Ry og Himmelbjerget startede allerede ved ”Hjejlens” ankomst i 1861, men var i mange år ikke regelmæssig. ”Hjejlen” anløb i de første år Ry én gang daglig på hverdage og 2 gange lørdag-søndag i forlængelse af turen Silkeborg - Himmelbjerget. Fra 1871 gled Ry igen ud af billedet, og sejladsen blev de næste 25 år kun periodisk opretholdt af nogle mindre privatejede rutebåde, bl.a. den lille damper Louise, der sejlede fra 1895, til den sank ved Ry i 1900. ”Hjejlen” gæstede dog ind i mellem Ry på udlejningsture.  
Sejladsen mellem Ry og Himmelbjerget startede allerede ved ”Hjejlens” ankomst i 1861, men var i mange år ikke regelmæssig. ”Hjejlen” anløb i de første år Ry én gang daglig på hverdage og 2 gange lørdag-søndag i forlængelse af turen Silkeborg - Himmelbjerget. Fra 1871 gled Ry igen ud af billedet, og sejladsen blev de næste 25 år kun periodisk opretholdt af nogle mindre privatejede rutebåde, bl.a. den lille damper Louise, der sejlede fra 1895, til den sank ved Ry i 1900. ”Hjejlen” gæstede dog ind i mellem Ry på udlejningsture.  
Linje 9: Linje 11:
Hjejleselskabet begyndte igen at sejle til Ry fra 1903, først med ”Ternen” og fra 1916 med den nyindkøbte ”Viben”, men nogen særlig rentabel forretning var sejladsen fra Ry ikke.  
Hjejleselskabet begyndte igen at sejle til Ry fra 1903, først med ”Ternen” og fra 1916 med den nyindkøbte ”Viben”, men nogen særlig rentabel forretning var sejladsen fra Ry ikke.  
 +
[[Billede: Willumsen.jpg|400px|thumb|"Turisten" med bådejer R.P.Willumsen fotograferet i 1930'erne.]]
 +
[[Billede: Havnepladsen.jpg|400px|thumb|havnepladsen i 1930'erne.]]
=== Ry Turistbåde ===
=== Ry Turistbåde ===
Linje 86: Linje 90:
-
[[Kategori:ERHVERV]]
+
=== Kilder ===
 +
 
 +
Steen Pedersen: Gennem Sø og Å. 2012.
 +
 
 +
 
 +
[[Kategori:ERHVERV|Bådfart]]

Nuværende version fra 23. jun 2014, 12:58

Havnen i Ry med Himmelbjerget i baggrunden. 1930'erne.


Der har været rutebådssejlads mellem Ry og Himmelbjerget fra 1861 til i dag. Rentabiliteten af sejladsen har været skiftende. Først var det Hjejleselskabet, der stod for sejladsen, siden private, men fra 1997 var det igen selskabet, der stod for rute- og selskabssejladsen.


Indholdsfortegnelse

Hjejleselskabet

Sejladsen mellem Ry og Himmelbjerget startede allerede ved ”Hjejlens” ankomst i 1861, men var i mange år ikke regelmæssig. ”Hjejlen” anløb i de første år Ry én gang daglig på hverdage og 2 gange lørdag-søndag i forlængelse af turen Silkeborg - Himmelbjerget. Fra 1871 gled Ry igen ud af billedet, og sejladsen blev de næste 25 år kun periodisk opretholdt af nogle mindre privatejede rutebåde, bl.a. den lille damper Louise, der sejlede fra 1895, til den sank ved Ry i 1900. ”Hjejlen” gæstede dog ind i mellem Ry på udlejningsture.

Hjejleselskabet begyndte igen at sejle til Ry fra 1903, først med ”Ternen” og fra 1916 med den nyindkøbte ”Viben”, men nogen særlig rentabel forretning var sejladsen fra Ry ikke.

"Turisten" med bådejer R.P.Willumsen fotograferet i 1930'erne.
havnepladsen i 1930'erne.

Ry Turistbåde

I 1922 startede de 4 Ry-borgere: R.P. Willumsen, N. Vestergaard, J. Pedersen og R. Laursen selskabet ”Ry Turistbåde”. Det første år sejlede man kun udlejningsture med nybygningen ”Turisten”, der var bygget på Siimtoften under ledelse af bådebygger M. Christensen fra Silkeborg.

”Turisten” var på 18,40 brt., bygget af fyr på egespanter, målte i vandlinjen 14,00 m. i længden og 3,40 m. i bredden, og den var udstyret med en 4 cyl. Volvo-Penta benzinmotor. Båden opmåltes af Skibstilsynet til 65, senere 75 passagerer.

Året efter, i 1923, overlod Hjejleselskabet koncessionen på rutesejlads fra Ry til Himmelbjerget til det nystartede selskab.

Man lod herefter samme bådebygger bygge endnu en båd, der fik navnet ”Viking”. ”Viking”, der først indregistreredes til 95 passagerer, senere 107 og i dag 90 passagerer, var som ”Turisten” bygget i Ry af fyr på eg. Den havde en tonnage på 15,85 brt. Længden var 17,15 m. (15,65 m.) bredden 3,88 m. og dybgangen 0,90 cm. Maskineriet var en tyskbygget 4 cyl. Büssing benzinmotor på 40 hk.

”Viking” var i modsætning til ”Turisten”, der var udstyret med kahyt både for og agter, kun overdækket med zinktag i stil med dampbådene i Silkeborg. Derfor var det kun behagelig for passagererne i godt vejr, idet kun føreren var beskyttet af et lukket styrehus.

I kontrakten med Hjejleselskabet var det aftalt, at Ry-bådene havde ret til at have en anløbsbro ved Himmelbjerget samt ret til at anløbe selskabets broer og Silkeborg Havn med sluttede selskaber.

Hjejleselskabet skulle ved ejerskifte godkende en ny ejer, til gengæld forpligtede man sig til, hvis Ry Turistbåde indstillede driften, igen selv at besejle ruten mindst en gang dagligt i juni, juli og august.

Efter få år overtog R. Willumsen alene driften af bådene med hjælp fra en anden bådfører de dage, hvor begge både sejlede.

Allerede fra Ry-bådenes start deltog bådene i de traditionelle regatta-sejladser i Silkeborg, men i 1926 måtte ”Turisten” repræsentere flåden alene, da ”Viking” den 22. august, undervejs til Silkeborg, strandede i Laven-bugten på grund af stormvejr på Julsø.

De passagerer, der skulle have været med om aftenen fra Silkeborg, måtte herefter fordeles på de øvrige både. ”Viking” led dog ikke mere overlast, end at den kunne sættes i fart igen dagen efter.

Efter krigens udbrud i 1939 blev det svære tider for bådfarten. Begge bådene var lagt op i 1940 og 1941 på grund af forbud mod brug af benzin, men i 1942 fik Willumsen tilladelse af Skibstilsynet til at installere en karbid-gasgenerator på ”Viking”, således at sejladsen kunne genoptages resten af krigen. I 1945 blev der for første gang udført et større reparationsarbejde på bådene, da der blev skiftet 11 planker i ”Viking” og året efter blev hækken fornyet.

I 1948 solgte Willumsen bådene til Hans Jensen efter 26 år som skibsreder.


Uheld. Turisten og Viking i sammenstød.

Regattaen i 1954 bragte igen Ry-bådene i avisernes spalter, idet ”Turisten” på vej hjem fra regattasejladsen i Silkeborg ved indsejlingen til Alling Å ramte en sten og fik rorskade. Efter en nødreparation og med nogen forsinkelse sejlede man atter mod Ry. ”Viking”, der allerede velbeholdent var nået til Ry, var i mellemtiden vendt om for at lede efter sin forsvundne ”søster”. I et af de skarpe sving i den disede og mørke Alling Å torpederede de to skibe imidlertid hinanden, og ”Viking” fik trykket stævnen ind. Det var således et par lettere molesterede både, der sent på natten anløb havnen i Ry. Siden har deltagelsen i ildfest-regattaerne i Silkeborg dog vist nok været uden uheld.

Hans Jensen solgte i 1959 bådene til Sigurd Fogh, der allerede i 1961 videresolgte dem til Peter Hansen.

I 1961 blev ”Viking” den første passagerbåd på Silkeborgsøerne, der fik indlagt en dieselmotor, idet den oprindelige benzinmotor blev erstattet af en 4 cyl. Volvo-Penta på 30 hk.

Tage Hjort, der samtidig drev Ry Kanofart, overtog bådene i 1965 og han startede med at lade ”Viking” ombygge og modernisere i stil med Hjejlebådene. Den gamle overbygning blev fjernet og der blev lavet en ny lukket kahyt med nye frontvendte bænke og nyt lukket styrhus.

Et par år senere blev den karakteristiske forkahyt på ”Turisten” fjernet, så der blev flere udendørs pladser på båden.

Efter Tage Hjorts pludselige død blev Ry-bådene købt af Bent Hausgård i januar 1972.


Gl. Turisten

”Turisten” var efterhånden dyr i vedligeholdelse og ofte lige lille nok til rutesejlads, så da Hausgård fik tilbud om at købe Hjejleselskabets ”Maagen” i efteråret 1975, valgte han at afhænde ”Turisten”. Denne blev dog fortsat hjemmehørende i Ry, herefter som lystfartøj under navnet ”Line”, mens ”Maagen” overtog navnet ”Turisten”.

”Line” blev for få år siden købt af Ferskvandsmuseet i Ry og omdøbt til ”Gl. Turisten”, et navnesammenfald, der af og til godt kan forvirre turister på havnen.

”Viking” gennemgik på beddingen i vinteren 1978-79 en større reparation, idet der blev skiftet 60 løbende meter planker i skroget.

I 1980 solgte Hausgård bådene til Arne Jacobsen, der dog allerede i 1983 videresolgte dem til Karl Gustavsson.

I 1985 forbedredes anløbsforholdene ved Himmelbjerget betydeligt, idet Ry og Silkeborg Kommuner bekostede et nyt fælles, vedligeholdelsesfrit kajanlæg til erstatning for de 4 nedslidte anløbsbroer.

Verner og Ketty Andersen overtog bådene i 1990, og i de følgende par år gennemgik ”Viking” atter en større renovering, idet hovedparten af spanter og bundstokke i forskibet samt fordækket blev udskiftet, hækken blev fornyet og motoren blev i 1993 udskiftet til den nuværende Perkins dieselmotor på 50 hk.


Hjejleselskabet igen.

I 1997 solgtes Ry Turistbåde til Eigil Nielsen og Marianne Madsen, der blev de sidste private skibsredere på Silkeborgsøerne, inden de pr. 1. januar 2008 solgte det lille sørederi til Hjejleselskabet, der nu igen sejler på hele strækningen.

I modsætning til 1923, da man opgav sejladsen fra Ry, var det nu en mere rentabel forretning, man overtog, idet især antallet af udlejningsture de seneste år havde været i fremgang.

Fra sæsonen 2007 har aftenturene hver fredag aften i sommer-månederne i samarbejde med Nr. Vissing Kro været en stor succes. Her kombinerer man god mad og vin med en stor naturoplevelse på Silkeborgsøerne.


Kilder

Steen Pedersen: Gennem Sø og Å. 2012.

Powered by MediaWiki