| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Ry Station
Fra Skanderborg Leksikon
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| - | Stationen i Ry, eller måske nærmere banen der føre til stationen, har været af afgørende betydning for fremkomsten af det bysamfund, der opstod som følge af | + | Stationen i Ry, eller måske nærmere banen der føre til stationen, har været af afgørende betydning for fremkomsten af det bysamfund,Ry Station, der opstod som følge af dens etablering. |
I 1868 blev det vedtaget ved lov, at der skulle opføres en banestrækning fra Skanderborg til Silkeborg. Banen kom til at passere umiddelbart forbi den gamle vandmølle, [[Ry Mølle]], og grundlaget var dermed lagt for, stationsbyen Ry, der efterfølgende voksede sig frem på stedet. Selve bygningen af banen påbegyndtes i 1870, og førte til, at man den 2. maj 1871, kunne åbne strækningen for togtrafikken. Der skulle dog, på trods af den forholdsvis hurtige etablering af banen, komme til at gå noget tid før udviklingen af byen for alvor tog fart. | I 1868 blev det vedtaget ved lov, at der skulle opføres en banestrækning fra Skanderborg til Silkeborg. Banen kom til at passere umiddelbart forbi den gamle vandmølle, [[Ry Mølle]], og grundlaget var dermed lagt for, stationsbyen Ry, der efterfølgende voksede sig frem på stedet. Selve bygningen af banen påbegyndtes i 1870, og førte til, at man den 2. maj 1871, kunne åbne strækningen for togtrafikken. Der skulle dog, på trods af den forholdsvis hurtige etablering af banen, komme til at gå noget tid før udviklingen af byen for alvor tog fart. | ||
| - | + | Selve stationsbygningen blev placeret umiddelbart ved siden af byens gæstgiveri, det senere [[Ry Hotel]]. | |
| + | Den var efter de overordnede nationale standarter betegnet som en 5. klasses station. Til sammenligning var stationerne i Skanderborg og Silkeborg helt oppe i klasse 3. De enkelte stationsbyer fik bevilliget stationsbygninger, der afspejlede betydningen af byens tilhørende opland. Klassen for den enkelte station definerede helt præcist dimensionerne for stationsbygningerne. Dette betød, at en 5. klasses station, som Rys, bestod af en ventesal på 60 kv. alen, ekspedition og kontor på 40 kv. alen samt en tilhørende bolig for stationsforstanderen på 120 kv. alen. Som følge af stærkt stigende trafik på strækningen, var man dog både i 1898 og igen i 1900 nødt til at udvide stationsbygningen i Ry, for dermed at skabe ordentlige forhold for de rejsende, når de benyttede stationen. Udvidelserne betød desuden, at der fra omkring dette tidspunkt og frem til 1948, forefandtes postekspedition på stationen, hvilket dog blev nedlagt i forbindelse med etableringen af [[Ry posthus]]. | ||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
Versionen fra 13. okt 2010, 09:24
Stationen i Ry, eller måske nærmere banen der føre til stationen, har været af afgørende betydning for fremkomsten af det bysamfund,Ry Station, der opstod som følge af dens etablering.
I 1868 blev det vedtaget ved lov, at der skulle opføres en banestrækning fra Skanderborg til Silkeborg. Banen kom til at passere umiddelbart forbi den gamle vandmølle, Ry Mølle, og grundlaget var dermed lagt for, stationsbyen Ry, der efterfølgende voksede sig frem på stedet. Selve bygningen af banen påbegyndtes i 1870, og førte til, at man den 2. maj 1871, kunne åbne strækningen for togtrafikken. Der skulle dog, på trods af den forholdsvis hurtige etablering af banen, komme til at gå noget tid før udviklingen af byen for alvor tog fart.
Selve stationsbygningen blev placeret umiddelbart ved siden af byens gæstgiveri, det senere Ry Hotel. Den var efter de overordnede nationale standarter betegnet som en 5. klasses station. Til sammenligning var stationerne i Skanderborg og Silkeborg helt oppe i klasse 3. De enkelte stationsbyer fik bevilliget stationsbygninger, der afspejlede betydningen af byens tilhørende opland. Klassen for den enkelte station definerede helt præcist dimensionerne for stationsbygningerne. Dette betød, at en 5. klasses station, som Rys, bestod af en ventesal på 60 kv. alen, ekspedition og kontor på 40 kv. alen samt en tilhørende bolig for stationsforstanderen på 120 kv. alen. Som følge af stærkt stigende trafik på strækningen, var man dog både i 1898 og igen i 1900 nødt til at udvide stationsbygningen i Ry, for dermed at skabe ordentlige forhold for de rejsende, når de benyttede stationen. Udvidelserne betød desuden, at der fra omkring dette tidspunkt og frem til 1948, forefandtes postekspedition på stationen, hvilket dog blev nedlagt i forbindelse med etableringen af Ry posthus.
Kilder
Poulsen, Poul Porskjær, Godt tjent med navnet Ry. Ry håndværker- og borgerforening i 100 år. Ry Bogtrykkeri, Ry 1994.
