Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Rye Mølle

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 13: Linje 13:
Ved reformationen i 1536 overtog kongen klostrenes ejendomme, herunder Rye Mølle, som på det tidspunkt ejedes af Øm Kloster. I 1500-tallet var den en af de betydeligste møller på egnen, sandsynligvis et udslag af, at bønderne i de omkringliggende landsbyer på dette tidspunkt var forpligtet til at lade deres korn male på møllen. Frem til 1767 var møllen ejet af kronen, der drev den i kraft af [http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8llerf%C3%A6ste fæstere], men overgik herefter til selveje.
Ved reformationen i 1536 overtog kongen klostrenes ejendomme, herunder Rye Mølle, som på det tidspunkt ejedes af Øm Kloster. I 1500-tallet var den en af de betydeligste møller på egnen, sandsynligvis et udslag af, at bønderne i de omkringliggende landsbyer på dette tidspunkt var forpligtet til at lade deres korn male på møllen. Frem til 1767 var møllen ejet af kronen, der drev den i kraft af [http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8llerf%C3%A6ste fæstere], men overgik herefter til selveje.
   
   
-
 
-
[[Billede: Møllen.jpg|500px|thumb|left|Rye Mølle med Rye Mølle Sø i forgrunden og Himmelbjerget i baggrunden. Litografi fra 1856.]]
 
[[Billede:Den gamle møllebro.jpg|430px|thumb|Den gamle møllebro 1897]]
[[Billede:Den gamle møllebro.jpg|430px|thumb|Den gamle møllebro 1897]]
Fra 1829 til 1873 tilhørte ejerskabet af møllen familien Hollesen. Familien forstod at drage fordel af møllens placering, da der i forbindelse hermed fra gammel tid havde været et overgangssted over åløbet. Denne omstændighed gjorde, at familien Hollesen, ikke alene måtte nøjes med at tjene penge på driften af møllen, men samtidig kunne tjene lidt ekstra skillinger på at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872, hvor møllen slap for vedligeholdelsen.  
Fra 1829 til 1873 tilhørte ejerskabet af møllen familien Hollesen. Familien forstod at drage fordel af møllens placering, da der i forbindelse hermed fra gammel tid havde været et overgangssted over åløbet. Denne omstændighed gjorde, at familien Hollesen, ikke alene måtte nøjes med at tjene penge på driften af møllen, men samtidig kunne tjene lidt ekstra skillinger på at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872, hvor møllen slap for vedligeholdelsen.  
-
 
-
 
-
 
-
 
-
 
-
 
-
 

Versionen fra 15. apr 2015, 12:36

Rye Mølle ved den opstemmede mølledam. Her har der siden middelalderen været et overgangssted over Gudenåen og en vandmølle, der udnyttede faldet mellem Rye Møllesø og Birksø. Akvarel af Ole Rawert fra 1821.

Rye Mølle, som i dag ejes af Godsejer Peter Arnold Busck, er en gammel vandmølle, beliggende ved Rye Mølle Sø, hvorigennem Gudenåen flyder.

Møllen betegnes ofte som Ry Mølle, men det er forkert, da møllen var Rye bys mølle og ikke Ry St. mølle.

Indholdsfortegnelse

Møllens historie

Vandmøller har været kendt i Danmark siden 1130’erne, hvor de omtales i skriftlige kilder. Flere af de ældste vandmøller nævnes i forbindelse med de klostre, som blev bygget i Danmark i 1100-tallet. Også klostrene langs med Gudenåen søgte at udnytte vandkraften og byggede kornmøller. Det er sandsynligvis munke fra Øm Kloster, som byggede den vandmølle, der i dag kendes som Rye Mølle.

Rye Mølle nævnes første gang i skriftlige kilder fra slutningen af 1500-tallet. Men allerede i 1519 omtales på stedet en Siimgårds Mølle. Fund af pæle fra 1300-tallet tyder dog på, at der har været vandmølle og fiskegård på dette sted allerede fra tidligt i middelalderen. Og det er som sagt højest sandsynligt Øm Kloster, der lod vandmøllen opføre.

Ved reformationen i 1536 overtog kongen klostrenes ejendomme, herunder Rye Mølle, som på det tidspunkt ejedes af Øm Kloster. I 1500-tallet var den en af de betydeligste møller på egnen, sandsynligvis et udslag af, at bønderne i de omkringliggende landsbyer på dette tidspunkt var forpligtet til at lade deres korn male på møllen. Frem til 1767 var møllen ejet af kronen, der drev den i kraft af fæstere, men overgik herefter til selveje.


Den gamle møllebro 1897

Fra 1829 til 1873 tilhørte ejerskabet af møllen familien Hollesen. Familien forstod at drage fordel af møllens placering, da der i forbindelse hermed fra gammel tid havde været et overgangssted over åløbet. Denne omstændighed gjorde, at familien Hollesen, ikke alene måtte nøjes med at tjene penge på driften af møllen, men samtidig kunne tjene lidt ekstra skillinger på at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872, hvor møllen slap for vedligeholdelsen.


Bygninger og anlæg i forbindelse med Rye Mølle

I 1840 blev der til Ry Mølle opført en ny gul hovedbygning i empire-stil. Den gamle hovedbygning i bindingsværk, der blev bygget i 1764, efter at møllen var blevet hærget af en ødelæggende brand, er dog også stadig at finde i forbindelse de andre bygninger på stedet. Mølleanlægget, som det ser ud i dag, er bygget op som en firelænget gård omkring en gårdsplads. Her udgøres den ene længe, der vender ud mod vejen, af den ”nye” gule hovedbygning, mens de resterende længer udgøres af den tidligere hovedbygning, samt nyere produktionsbygninger.

Turbinehuset 2012.

Åleværk, elværk og træskofabrik. Glentholm

Af andre anlæg i forbindelse med møllen findes et åleværk samt et elværk. Rye Mølles åleværk var det eneste intakte kongeligt privilegerede åleværk i landet. Åleværkets rettigheder bekendtgøres i et gammelt fæstebrev fra 6. april 1752, hvor det fastslås, at retten til fiskeriet i Gudenåen og søerne mellem Ry og Mossø tilfalder den der står som ejer af Rye Mølle.

Elværket kom til senere i 1881, hvor det gamle vandmøllehjul blev afløst af to turbiner, der kunne benyttes til produktion af elektricitet. Dette skete efter, at møllen i 1873 var blevet overtaget af en ny ejer, Harald van Deurs. I forbindelse etableringen af elværket, indrettede man desuden et træsliberi på møllen til fremstilling af træmasse, som blev anvendt ved produktion af papir og pap. Bønderne på egnen kunne dog fortsat få malet deres korn i Ry, idet vindmøllen Ry Ny Mølle blev opført i 1881.

I 1898 grundlagdes en træskofabrik og det gamle navn Rye Mølle blev ombyttet med Glentholm. Arbejderne var nogle af egnens mange træskomænd, og de 15-20 mand arbejdede både på dag- og nathold, og de producerede årligt ca. 90.000 par træsko. Det var et skridt i retning mod industrialisering af det gamle træskomagerhåndværk. Træskofabrikken på Rye Mølle måtte dog lukke igen i 1926, som resultat af et vigende marked for træsko op gennem 1920’erne.

På mange vandmøller fik man i årene efter 1900 små el-værker ved siden af eller i stedet for kornmølleriet. På Rye Mølle startede produktion af elektricitet i 1915. Det førte på sigt til at elværket på Rye Mølle ikke alene kom til at producere el til møllens egen drift, men også til at levere videre til andre forbrugere. Som resultat af en omlægning, hvor man i 1917 nedlagde to lokale elværker, hvoraf det ene var Elektricitetsværket på Møllevej i Ry, kom Rye Mølle til at stå for leveringen af elektricitet til byerne Rye og Ry Stationsby. En aftale, der fortsatte helt frem til 1950’erne.


Konfektionsfabrik.

I ti år efter træskofabrikkens lukning, var der ikke nogen decideret industriel produktionsvirksomhed i forbindelse med den gamle mølle. Men da Ejnar Faber, ejer af Ry Nørskov, i 1933 overtog Rye Mølle, åbnede han i 1936 konfektionsfabrik i den gamle hovedbygning.

Allerede i 1942 var pladsen i bygningen dog blevet for trang, og Ejner Faber lod derfor en ny produktionsbygning opføre.
Ry Konfektionsfabrik i 1960'erne

I 1961 overtog datteren, godsejer Gerda Thorning-Petersen og hendes mand Valdemar Petersen, møllen. I 1970 blev der bygget en ny produktionshal, og der beskæftigedes 150 mand.

Konfektionsfabrikken Webmore vedblev at eksistere ved Rye Mølle frem til 1994. Herefter blev bygningerne efter en omfattende renovering indrettet til lejligheder og erhvervslejemål. I dag ejer godsejer Peter Arnold Busck, Rye Nørskov Gods, Rye Mølle.




Kilder

Danske byer og sogne. Historiske og personalhistoriske oplysninger om land og by. Skanderborg amtsrådskreds bd. 6. Vort Lands Forlag, Aarhus 1932. p. 263

Linder, Bernhard: Lademanns Rejseleksikon. Danmark Lademann, Kbh. 1976 p. 255

Poulsen, Poul Porskjær: Godt tjent med navnet Ry. Ry håndværker- og borgerforening i 100 år. Ry Bogtrykkeri, Ry 1994. p. 11-12

Nielsen, Harald: Rye Mølle. Ry Konfektionsfabrik. 1971-72

Vestergaard, Kristian: Vandmøller i gl. Skanderborg amt. Eget forlag, Viborg 1981 p. 47-50

Eriksen, A. : Jyske Byer og deres Mænd. 1917

Harald nielsen: Rye Mølle.1980

www.rye-noerskov.dk

Ry Lokalhistorisk kalender. 2010.

Powered by MediaWiki