Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Boldklub

Fra Skanderborg Leksikon

 
(Versionssammenligningen medtager 3 mellemliggende versioner.)
Linje 39: Linje 39:
I besættelsesårene 1944-45 var der forbud mod at være på stadion, da den tyske værnemagt havde beslaglagt den.  Derfor foregik træningen endnu engang på markedspladsens græsarealer. Besættelsen havde set en stor nedgang i medlemstallet, men efterfølgende blomstrede afdelingen op med over 100 medlemmer. I 1947 vandt atletikholdet også deres første jyske mesterskab i længdespring ved Franz Berliner. Året efter fik SB tre danske og fem jyske mesterskaber i atletik, her i henholdsvis holdkamp, kuglestød, løb og diskoskast.
I besættelsesårene 1944-45 var der forbud mod at være på stadion, da den tyske værnemagt havde beslaglagt den.  Derfor foregik træningen endnu engang på markedspladsens græsarealer. Besættelsen havde set en stor nedgang i medlemstallet, men efterfølgende blomstrede afdelingen op med over 100 medlemmer. I 1947 vandt atletikholdet også deres første jyske mesterskab i længdespring ved Franz Berliner. Året efter fik SB tre danske og fem jyske mesterskaber i atletik, her i henholdsvis holdkamp, kuglestød, løb og diskoskast.
-
[[Fil:B
+
[[Fil:B1840.jpg|200px|thumb|left|Jørgen Højdahl med den olympiske ild, 1952. Foto: Richard Scharling.]]
-
18405.jpg|300px|thumb|left|Jørgen Højdahl med den olympiske ild, 1952. Foto: Richard Scharling.]]
+
Da der i sommeren 1952 var de Olympiske Lege i Helsinki, Finland, blev den olympiske fakkel ført gennem Skanderborg af atletikfolk fra byen. Faklen blev om aftenen ført til byen af atletikafdelingens ”grand old man” Heinrich Nitschzky. Faklen overnattede endda på Skanderborg rådhus, inden den dagen efter blev ført videre af Skanderborgs Danmarksmester Jørgen Højdahl. Desværre gik atletikken i sig selv i 1952. Ikke på grund af udøvere, men mangel på ledere.
Da der i sommeren 1952 var de Olympiske Lege i Helsinki, Finland, blev den olympiske fakkel ført gennem Skanderborg af atletikfolk fra byen. Faklen blev om aftenen ført til byen af atletikafdelingens ”grand old man” Heinrich Nitschzky. Faklen overnattede endda på Skanderborg rådhus, inden den dagen efter blev ført videre af Skanderborgs Danmarksmester Jørgen Højdahl. Desværre gik atletikken i sig selv i 1952. Ikke på grund af udøvere, men mangel på ledere.
Linje 52: Linje 51:
Sportsbanerne blev i 1943 nabo til byens første rensningsanlæg, og nogle gange kunne bolden ryge lidt for langt. Det resulterede i at en af drengene blev sendt ud efter den. Hvis man var heldig kunne man gå på slammet, men ellers var der nogle lange planker man kunne lægge ud. Nogle gange var uheldet ude for boldhenteren, som pludselig stod i slam til livet.
Sportsbanerne blev i 1943 nabo til byens første rensningsanlæg, og nogle gange kunne bolden ryge lidt for langt. Det resulterede i at en af drengene blev sendt ud efter den. Hvis man var heldig kunne man gå på slammet, men ellers var der nogle lange planker man kunne lægge ud. Nogle gange var uheldet ude for boldhenteren, som pludselig stod i slam til livet.
 +
I 1955 åbnede de første baner ved det nye sportsanlæg ved Vestergade, og året efter kunne bl.a. cricketholdet rykke fra markedspladsen op til det nye anlæg. Som tidligere gik der kun nogle få år før der var for lidt plads igen. Det hjalp lidt at der i 1966 blev udskilt en selvstændig bane til cricketholdet. Dertil blev der også opsat tilskuerbænke og hus til pointtavler. I 1967 kom der også et nyt klubhus til. SB cricket fik også Danmarks første indendørs træningsbane, opført i 1982.
I 1955 åbnede de første baner ved det nye sportsanlæg ved Vestergade, og året efter kunne bl.a. cricketholdet rykke fra markedspladsen op til det nye anlæg. Som tidligere gik der kun nogle få år før der var for lidt plads igen. Det hjalp lidt at der i 1966 blev udskilt en selvstændig bane til cricketholdet. Dertil blev der også opsat tilskuerbænke og hus til pointtavler. I 1967 kom der også et nyt klubhus til. SB cricket fik også Danmarks første indendørs træningsbane, opført i 1982.
-
Fra 1955 og årene fremefter begyndte man at holde ildregatta, til det formål at indsamle penge til en idrætshal. Det blev realiseret i 1866-67, da Morten Børup-hallen åbnede for sport i vintersæsonen.
+
Fra 1955 og årene fremefter begyndte man at holde ildregatta, til det formål at indsamle penge til en idrætshal. Det blev realiseret i 1966-67, da Morten Børup-hallen åbnede for sport i vintersæsonen.
'''Sammenlægning og splittelse'''
'''Sammenlægning og splittelse'''
Linje 90: Linje 90:
1990-1993: Ejvind Hansen
1990-1993: Ejvind Hansen
1993-1998: Jørgen Højdahl
1993-1998: Jørgen Højdahl
 +
 +
== Kilder: ==
 +
 +
Abildgaard, Peter. ''Skanderborg Boldklub''. 1998. Forlaget Skanderleipzig, Skanderborg.
 +
 +
Skanderborg Boldklub, 1898-1973. 75 års jubilæumsskrift.
 +
 +
[[kategori:SAMFUND]]
 +
 +
[[kategori:Institutioner & foreninger]]
 +
 +
[[Kategori:KULTUR & FRITID]]

Nuværende version fra 10. jan 2018, 07:54

Den første boldklub i Skanderborg blev stiftet af kommis Johan Hansen i 1895. Den fik dog en relativ kort levetid, da Hansen forlod byen i 1897, hvorefter klubben gik i stå. Året efter blev den nuværende Skanderborg Boldklub (SB) stiftet af August Kielberg som initiativtager og kommis Justinus Nielsen som formand. Klubben startede som en ren cricketklub, en sport som for alvor var kommet til Danmark i 1880’erne. Der havde dog lige fra starten af, været tale om at fodbold skulle være en del af klubben og det var også herfra, at klubben fik navnet Skanderborg Boldklub. I 1896 var Skanderborg Boldklub en af de 10 boldklubber til at danne Jydsk Boldspil Union (JBU), i dag kendt som DBU Jylland.

Ud over cricket og fodbold blev håndbold, atletik og boksning også vigtige afdelinger af Skanderborg Boldklub, og der var mange spillere som krydsede ind over de forskellige sportsaktiviteter. I 1998 kunne klubben fejrer dets 100 års jubilæum, som blev markeret med en jubilæums-sportsuge.

Skanderborg og Cricket

Cricketkamp med Poul Erik Rodding ved gærdet, 1965. Foto: Leif Tychsen.

Før Skanderborg Boldklub blev oprettet, var cricket en fast del af Skanderborgs sportsliv. Oprindeligt blev der spillet cricket i byens gader, samt at Kielbergs børnehjem havde et mindre crickethold. Efter oprettelsen af SB fik Skanderborg cricketklub hurtigt vist sit værd, og i perioden 1915-1923 var det også cricket som gjorde Skanderborg kendt inden for sportsverden. Besættelsen var hård for al sportsaktivitet i Skanderborg, men befrielsen af Skanderborg bragte ikke kun ny lyst til cricket, men også englændere. En af de engelske officerer som kom til Skanderborg i 1945, var Lionell Barber. Han trænede med holdet, og skabte en kontakt mellem Skanderborg Boldklub og mange engelske cricket klubber. Denne kontakt nød SB cricket godt af i mange år fremefter.

I starten af 1950’erne blev SB cricket vinder i 2. division, og rykkede derefter op i 1. division. Her lå det og rykkede frem og tilbage i starten af 1960’erne. Det var i 1964, at klubben vandt sit første Danmarksmesterskab i en afgørende kamp mod Svanholm. Placeringen i 1. division holdt dog ikke og SB cricket led under af at være et elevatorhold i løbet af 1980- og 90’erne.


Fodbold på menuen

Fodbold kom til Skanderborg først mange år efter den første fodboldklub i Danmark, blev grundlagt tilbage i 1876. Fodbold blev optaget som en del af SB i 1902, og holdet havde oprindelig sin omgang ved pladsen som lå ved sygehuset. Stedet blev dog hurtigt for lille til fodboldbane, så i 1903 flyttede holdet op til Søtoften ved Vestergade sammen med cricketafdelingen.

Samme år spillede SB fodbold deres første kamp mod et udenbys hold, som de desværre tabte 15-10 til. Holdet fik dog allerede oprejsning, da de i 1906 blev jyske mestre i fodbold. Efter en lang periode hvor cricket havde været hovedsporten i SB, blev klubbens fodboldhold mestre i det 5. jyske fodboldmesterskab i 1924, og sejren gav hurtigt medvind for sporten. Holdet rykkede op i den nyoprettede mellemrække, og havde en god placering indtil 1931, da SB blev slået af Vejen på Vejle stadion. I 1944 nåede holdets B-række helt op til finalen i det jyske mesterskab, og sæsonen 1947-48 endte med, at A-holdet sluttede som kredsvinder.

Fodboldkamp, 1980. Foto: Leif Tychsen.

Perioden 1975-1985 var en elevatortur for SBs fodbolddrenge, som rykkede op og ned i serien flere gange. Allerede i 1975 var der kommet et godt resultat ud af et stærkt ungdomsarbejde, og i 1978 rykkede SB op i Serie 1 og kunne starte i Jyllandsserien. Det blev dog kun til et år i Jyllandsserien, og i 1979 var man pludselig tæt på at rykke ned fra Serie 1. Holdet klarede dog skærene, men i 1982 gik det helt galt, og SB havnede i Serie 3.

Dog var der i perioden andre markeringer. Bl.a. blev kvindefodbold en del af Skanderborg Boldklub i 1976. Derudover fik ungdomsholdet en ny træner i Palle Rosenberg, som oprindeligt havde haft en baggrund i håndbold. Hans søn ønskede at starte til fodbold, og det blev starten på en karriere som begyndte på sidelinjen, men hurtigt endte med at Rosenberg blev træner, og senere kasserer, sekretær og formand i ungdomsafdelingen. Under Rosenberg voksede ungdomsafdelingen fra godt 45 drenge til 110 unge spillere. Rosenberg sluttede sin karriere i ungdomsafdelingen i 1978, men blev senere tilknyttet SBs førstehold, inden han takkede helt af i 1985.

Fra Skanderborg til Vrold-Skanderborg i håndbold

Udendørs- eller markhåndbold var en del af SB, allerede da klubben havde sin placering på markedspladsen. Modsat cricket og fodbold var sporten allerede fra start domineret af kvinder. Håndbold led dog i mange år under dårlige træningsforhold, og det var først i 1966 hvor sportshallen på Morten Børups Vej stod færdig, at der kom gang i sporten. Håndbold var dog i lang tid kun en lille del af Skanderborg Boldklub.

Først efter 1950’erne kom der større skub i afdelingen, og i vinteren 1950 var der ni hold af 87 aktive spillere. Dertil fik de året efter et herreynglingehold, som blev kredsmestre, trods at de altid skulle spille på udebane pga. manglende faciliteter. I 1952-53 var der uroligheder, da afdelingens leder Bülov Jensen ønskede at afdelingen skulle slås sammen med roklubben - det blev der ikke tale om. Laura Sørensen og Elin Christensen blev valgt til nye afdelingsledere, og lagde fundamentet for et godt ungdomshold.

Efter sportshallens færdiggørelse skete der en sammenlægning med Hylke Håndboldklub. Det gav i starten en god begyndelse med en række højt rangerede serie 1 herrehold og serie 2 damehold. I løbet af 1970’erne begyndte det at gå ned for Skanderborg-Hylkes herrehåndboldhold, som rykkede ned i Serie 2, mens der for damerne var fremgang. De rykkede fra Serie 2, til Serie 1 og endte helt oppe i kvalifikationsrækken.

I 1982 blev Skanderborg-Hylke lagt sammen med Vrold Idrætsforening, og ved den sammenslutning blev der oprettet en ny idrætsforening uden for Skanderborg Boldklub; Vrold-Skanderborg HK.

Da atletik førte den olympiske fakkel til Skanderborg

Fra 1941 lykkedes det Heinrich Nitschzky at få bestyrelsens tilladelse til at starte en atletikafdeling. Foregangsmanden for atletik i Skanderborg var den populære politibetjent Holst Rasmussen som tidligere havde dyrket atletik i andre byer. Indtil 1943 foregik træning og konkurrencer på Skanderborgs markedsplads, men efter mange forhandlinger med byrådet blev der indrettet en cindersbane på stadionet.

I besættelsesårene 1944-45 var der forbud mod at være på stadion, da den tyske værnemagt havde beslaglagt den. Derfor foregik træningen endnu engang på markedspladsens græsarealer. Besættelsen havde set en stor nedgang i medlemstallet, men efterfølgende blomstrede afdelingen op med over 100 medlemmer. I 1947 vandt atletikholdet også deres første jyske mesterskab i længdespring ved Franz Berliner. Året efter fik SB tre danske og fem jyske mesterskaber i atletik, her i henholdsvis holdkamp, kuglestød, løb og diskoskast.

Jørgen Højdahl med den olympiske ild, 1952. Foto: Richard Scharling.

Da der i sommeren 1952 var de Olympiske Lege i Helsinki, Finland, blev den olympiske fakkel ført gennem Skanderborg af atletikfolk fra byen. Faklen blev om aftenen ført til byen af atletikafdelingens ”grand old man” Heinrich Nitschzky. Faklen overnattede endda på Skanderborg rådhus, inden den dagen efter blev ført videre af Skanderborgs Danmarksmester Jørgen Højdahl. Desværre gik atletikken i sig selv i 1952. Ikke på grund af udøvere, men mangel på ledere.

På hjemmebane

Efter stiftelsen af Skanderborg Boldklub i 1898 henvendte bestyrelsen sig hurtigt til Skanderborg Kommune om at få anvist en cricketbane. Ifølge kommunens protokoller blev den første sportsplads placeret på dyrskuepladsen på Sølunds enge. I 1904 opkøbte kommunen ”Kammerherreindens Toft”, og her delte SB sammen med dyrskuer, tivoli, cirkus, samt skolerne fra forår til efterår pladsen. Den fyldige aktivitet og brug gjorde at pladsen hurtigt led under slid, og de første år gik med klager og ønsker om en ny sportsplads. Samtidig var det en meget lille sportsplads. Det blev ændret på i 1922-23, da pladsen gennemgik en stor forbedring. Derefter havde klubben to baner. En på 100 meter og en anden på 80 meter. Det nyrenoverede areal var dog hurtigt slidt ned året efter.

I det vestlige hjørne af pladsen lå klubbens første klubhus, som blev opført af frivillige under ledelse af tømrermester Frederik Weiss. Om lørdagen kom ølhandler Søren Haurum ud på pladsen for at sælge øl og vand på hjørnet af klubhuset.

I 1932 blev der nedsat et arbejdsudvalg, som skulle arbejde på et forslag til et rigtigt stadionanlæg. Anlægget kom til at koste 14.000 kr., hvoraf godt 5.000 skulle skaffes ved frivillig bidrag fra byens borger og klubbens medlemmer. Anlægget blev bygget ved Sølund i udkanten af Dyrehaven, og åbnede i 1935.

Sportsbanerne blev i 1943 nabo til byens første rensningsanlæg, og nogle gange kunne bolden ryge lidt for langt. Det resulterede i at en af drengene blev sendt ud efter den. Hvis man var heldig kunne man gå på slammet, men ellers var der nogle lange planker man kunne lægge ud. Nogle gange var uheldet ude for boldhenteren, som pludselig stod i slam til livet.

I 1955 åbnede de første baner ved det nye sportsanlæg ved Vestergade, og året efter kunne bl.a. cricketholdet rykke fra markedspladsen op til det nye anlæg. Som tidligere gik der kun nogle få år før der var for lidt plads igen. Det hjalp lidt at der i 1966 blev udskilt en selvstændig bane til cricketholdet. Dertil blev der også opsat tilskuerbænke og hus til pointtavler. I 1967 kom der også et nyt klubhus til. SB cricket fik også Danmarks første indendørs træningsbane, opført i 1982.

Fra 1955 og årene fremefter begyndte man at holde ildregatta, til det formål at indsamle penge til en idrætshal. Det blev realiseret i 1966-67, da Morten Børup-hallen åbnede for sport i vintersæsonen.

Sammenlægning og splittelse

I 2001 begyndte HI Skanderborg og Skanderborg Boldklubs et samarbejde, som i 2005 betød at de to fodboldhold blev slået sammen til FC Skanderborg. I forhold til de andre underafdelinger af Skanderborg Boldklub som angik gymnastik, cricket og håndbold besluttede de at gå vær til sit i 2005. De enkelte underafdelinger startede dog nye foreninger, og blev bl.a. til Skanderborg Håndbold, Skanderborg Gymnastikforening og Skanderborg Cricketklub ”Stingrays”.

Formænd:

1899-1901: August Kielberg 1901-1902: Christian Møller 1902-1916: August Kielberg 1916-1922: Kaj Ingbøl 1922-1926: August Kielberg 1926-1931: Jørgen Christensen 1931-1933: Haakon Holm Sørensen 1933-1935: Jørgen Christensen 1935: August Kielberg 1935-1936: Jørgen Christensen 1936-1940: Poul Rasmussen 1940-1943: Frederik Weiss Petersen 1943-1946: Aage Madsen 1946: Kai Nielsen 1946-1947: Elis Frederiksen 1947-1949: Aage Madsen 1949-1952: Kresten Iversen 1952-1958: Christian Jacobsen 1958: Heinrich Nitschky 1958-1964: Anker Lyck 1964-1967: Knud Bruun Jensen 1967-1972: Anker Lyck 1972-1977: Waage Petersen 1977-1983: Niels J. Haurum 1983-1986: Hans Buttenschøn 1986-1990: Tage Kristensen 1990-1993: Ejvind Hansen 1993-1998: Jørgen Højdahl

Kilder:

Abildgaard, Peter. Skanderborg Boldklub. 1998. Forlaget Skanderleipzig, Skanderborg.

Skanderborg Boldklub, 1898-1973. 75 års jubilæumsskrift.

Powered by MediaWiki