Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Ladegård

Fra Skanderborg Leksikon

m
 
(Versionssammenligningen medtager 4 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
Skanderborg Ladegård var [[Skanderborg Slot]]s avlsgård, antageligt beliggende der hvor gården [[Edelsborg]] ligger i dag.
Skanderborg Ladegård var [[Skanderborg Slot]]s avlsgård, antageligt beliggende der hvor gården [[Edelsborg]] ligger i dag.
-
 
Det må formodes at slottet allerede fra opførelsen i middelalderen har haft [http://da.wikipedia.org/wiki/Ladeg%C3%A5rd ladegårdsbygninger] tilknyttet. Disse var opført direkte på slotsbanken, men med tiden har et større plads- og dyrkningsareal været påkrævet. Efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik 2.s] store ombygning af slottet besluttede man derfor i 1584 at opføre den kongelige ladegård på et mere passende sted. Antageligt kom bygningerne – en lade på over 44 meter i længden, en kostald og en oksestald – til at ligge på [[Ladegårdsbakken]], hvor Edelsborg i dag ligger. Byggeriet blev efterfølgende rost af kongen, og det oprindelige tegltag på laden vidner da også om kvalitetsbyggeri. I de følgende år kom flere bygninger til. Det var [[Skanderborg Len]]s bønder der udførte arbejdet på kongens ladegård, og i 1606 blev ladegårdens jorde delt op, så alle bønderne vidste præcis hvilken del af jorden der var deres ansvar at pløje, så og høste.
Det må formodes at slottet allerede fra opførelsen i middelalderen har haft [http://da.wikipedia.org/wiki/Ladeg%C3%A5rd ladegårdsbygninger] tilknyttet. Disse var opført direkte på slotsbanken, men med tiden har et større plads- og dyrkningsareal været påkrævet. Efter [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik 2.s] store ombygning af slottet besluttede man derfor i 1584 at opføre den kongelige ladegård på et mere passende sted. Antageligt kom bygningerne – en lade på over 44 meter i længden, en kostald og en oksestald – til at ligge på [[Ladegårdsbakken]], hvor Edelsborg i dag ligger. Byggeriet blev efterfølgende rost af kongen, og det oprindelige tegltag på laden vidner da også om kvalitetsbyggeri. I de følgende år kom flere bygninger til. Det var [[Skanderborg Len]]s bønder der udførte arbejdet på kongens ladegård, og i 1606 blev ladegårdens jorde delt op, så alle bønderne vidste præcis hvilken del af jorden der var deres ansvar at pløje, så og høste.
 +
I 1623 gav [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] imidlertid ordre til, at ladegården ligesom flere andre kongelige ladegårde i landet skulle nedlægges, da de ikke kunne betale sig at opretholde, og ladegårdens jord skulle udlejes. Den første forpagter blev lensmanden Lauritz Ebbesen under den betingelse, at han skulle stå for leveringen af hø og havre til [[Skanderborg Dyrehave]].
-
I 1623 gav [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] imidlertid ordre til, at ladegården ligesom flere andre kongelige ladegårde i landet skulle nedlægges, da de ikke kunne betale sig at opretholde, og ladegårdens jord skulle udlejes. Den første forpagter blev lensmanden Lauritz Ebbesen under den betingelse, at han skulle stå for leveringen af hø og havre til [[Dyrehaven]].
+
Ladegården blev stærkt medtaget i 1644 under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstensson-krigen Torstenssonsfejden], men blev efterfølgende restaureret, og ifølge Resens Atlas fra 1677 var ladegården en stor firelænget ejendom. Ladengården blev senere delt imellem forskellige [http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6stebonde fæstebønder], og da [[Skanderborg Rytterdistrikt|rytterdistriktet]] blev oprettet kom ladegården herind under. En del af jorden blev i 1722 udlagt som fæstegods og delt i fem eller seks gårde, men da rytterdistriktet blev nedlagt i 1767 blev ladegårdens seks parceller (nu kaldet ladegårdene) sammen med slottet og resten af krongodset sat på auktion. Ladegårdene blev solgt til kammerherre [[Frederik Ludvig v. Woyda]], amtsmanden i [[Skanderborg Amt]], som solgte dem videre til beboerne med fortjeneste.
-
 
+
-
Ladegården blev stærkt medtaget i 1644 under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstensson-krigen Torstenssonsfejden], men blev efterfølgende restaureret, og ifølge Resens Atlas fra 1677 var ladegården en stor firelænget ejendom. Ladengården blev senere delt imellem forskellige [http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6stebonde fæstebønder], og da [[rytterdistriktet]] blev oprettet kom ladegården herind under. En del af jorden blev i 1722 udlagt som fæstegods og delt i fem eller seks gårde, men da rytterdistriktet blev nedlagt i 1767 blev ladegårdens seks parceller (nu kaldet ladegårdene) sammen med slottet og resten af krongodset sat på auktion. Ladegårdene blev solgt til kammerherre [[Frederik Ludvig v. Woyda]], amtsmanden i [[Skanderborg Amt]], som solgte dem videre til beboerne med fortjeneste.
+
Linje 15: Linje 13:
-
”Blade af Skanderborg bys historie”, Chr. Holtet. Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 52-55
+
"Blade af Skanderborg bys historie", Chr. Holtet. Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 52-55
 +
 
 +
"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 25, 43
 +
 
 +
 
 +
 
 +
[[kategori:STEDER]]
 +
 
 +
[[kategori:Bygninger]]
 +
 
 +
[[kategori:KULTUR & FRITID]]
-
”Skanderborg”, Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 25, 43
+
[[kategori:Kulturminder]]

Nuværende version fra 25. mar 2011, 10:06

Skanderborg Ladegård var Skanderborg Slots avlsgård, antageligt beliggende der hvor gården Edelsborg ligger i dag.

Det må formodes at slottet allerede fra opførelsen i middelalderen har haft ladegårdsbygninger tilknyttet. Disse var opført direkte på slotsbanken, men med tiden har et større plads- og dyrkningsareal været påkrævet. Efter Frederik 2.s store ombygning af slottet besluttede man derfor i 1584 at opføre den kongelige ladegård på et mere passende sted. Antageligt kom bygningerne – en lade på over 44 meter i længden, en kostald og en oksestald – til at ligge på Ladegårdsbakken, hvor Edelsborg i dag ligger. Byggeriet blev efterfølgende rost af kongen, og det oprindelige tegltag på laden vidner da også om kvalitetsbyggeri. I de følgende år kom flere bygninger til. Det var Skanderborg Lens bønder der udførte arbejdet på kongens ladegård, og i 1606 blev ladegårdens jorde delt op, så alle bønderne vidste præcis hvilken del af jorden der var deres ansvar at pløje, så og høste.

I 1623 gav Christian 4. imidlertid ordre til, at ladegården ligesom flere andre kongelige ladegårde i landet skulle nedlægges, da de ikke kunne betale sig at opretholde, og ladegårdens jord skulle udlejes. Den første forpagter blev lensmanden Lauritz Ebbesen under den betingelse, at han skulle stå for leveringen af hø og havre til Skanderborg Dyrehave.

Ladegården blev stærkt medtaget i 1644 under Torstenssonsfejden, men blev efterfølgende restaureret, og ifølge Resens Atlas fra 1677 var ladegården en stor firelænget ejendom. Ladengården blev senere delt imellem forskellige fæstebønder, og da rytterdistriktet blev oprettet kom ladegården herind under. En del af jorden blev i 1722 udlagt som fæstegods og delt i fem eller seks gårde, men da rytterdistriktet blev nedlagt i 1767 blev ladegårdens seks parceller (nu kaldet ladegårdene) sammen med slottet og resten af krongodset sat på auktion. Ladegårdene blev solgt til kammerherre Frederik Ludvig v. Woyda, amtsmanden i Skanderborg Amt, som solgte dem videre til beboerne med fortjeneste.


Kilder

"Blade af Skanderborg bys historie", Chr. Holtet. Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 52-55

"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 25, 43

Powered by MediaWiki