Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Rytterdistrikt

Fra Skanderborg Leksikon

m
 
(Versionssammenligningen medtager 8 mellemliggende versioner.)
Linje 4: Linje 4:
Fra 1670 til 1720 var der mange små rytterdistrikter overalt i landet, også på Skanderborgegnen, hvor bønderne skulle sørge for rytternes bolig og forplejning til gengæld for færre skatter og fritagelse for [http://da.wikipedia.org/wiki/Hoveri hoveri] og landgilde. Fra 1717 begyndte man imidlertid arbejdet med at organisere rytterne i store rytterdistrikter, hvoraf Skanderborg Rytterdistrikt blev den ene af tre i Jylland. Rytterne skulle herefter bo på krongodset, der derfor de følgende år blev søgt samlet via [http://da.wikipedia.org/wiki/Mageskifte mageskifter] og køb, og i Skanderborg blev der samlet mellem 5000 og 6000 [http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%B8nde_land tdr.] [http://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn hartkorn] i et område med [[Tulstrup Kirke]] som centrum.
Fra 1670 til 1720 var der mange små rytterdistrikter overalt i landet, også på Skanderborgegnen, hvor bønderne skulle sørge for rytternes bolig og forplejning til gengæld for færre skatter og fritagelse for [http://da.wikipedia.org/wiki/Hoveri hoveri] og landgilde. Fra 1717 begyndte man imidlertid arbejdet med at organisere rytterne i store rytterdistrikter, hvoraf Skanderborg Rytterdistrikt blev den ene af tre i Jylland. Rytterne skulle herefter bo på krongodset, der derfor de følgende år blev søgt samlet via [http://da.wikipedia.org/wiki/Mageskifte mageskifter] og køb, og i Skanderborg blev der samlet mellem 5000 og 6000 [http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%B8nde_land tdr.] [http://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn hartkorn] i et område med [[Tulstrup Kirke]] som centrum.
-
Rytterne boede på [[Skanderborg Ladegård]], [http://da.wikipedia.org/wiki/Silkeborg_Slot Silkeborg Slot], Tvilum, [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8bygaard Søbygaard] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Wedelslund Wedelslund], og i perioden fra 1720-22 blev der ligeledes bygget barakker og stalde til rytterne i Skanderborg, bl.a. brugte man byggematerialer fra det nedrevne Silkeborg Slot. Ca. 150 ryttere – og i perioder meget mere – tog ophold i byen, en del med kone og børn, og det var et stort indryk i den lille købstad med 400-500 indbyggere. Rytterbønder på krongodset skulle fortsat betale for forplejningen, men de var fritaget for at huse rytterne, og var således bedre stillede end [http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6stebonde fæstebønder] på Skanderborgegnens private godser, også selvom rytterbønderne mistede deres skattefordele i 1730. [http://da.wikipedia.org/wiki/Stavnsb%C3%A5ndet Stavnsbåndets] indførelse i 1733 gjaldt ligeledes for bønder på ryttergodset, men blev administreret mere lempeligt her end på de private godser.
+
Rytterne boede på [[Skanderborg Ladegård]], [http://da.wikipedia.org/wiki/Silkeborg_Slot Silkeborg Slot], Tvilum, [http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8bygaard Søbygaard] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Wedelslund Wedelslund], og i perioden 1721-22 byggede man ligeledes [[Rytterbarakkerne]] til rytterne i Skanderborg, bl.a. blev der brugt byggematerialer fra det nedrevne [http://da.wikipedia.org/wiki/Silkeborg_Slot Silkeborg Slot]; Østre Barakker blev opført hjørnet af det nuværende [[Louisenlund]] og [[Adelgade]], og nedrevet i 1971, mens [[Jægergården]] på den anden side af Adelgade (i [[Skanderborg Museum]]s nuværende have) blev erstattet af Vestre Barakker, som dog allerede i 1767 blev nedrevet.
-
[[Billede:Rytterbarakkerne (Østre Barakker).jpg|350px|thumb|left|Østre Barakker i Skanderborg, fotograferet i 1890]]
+
Ca. 150 ryttere – og i perioder meget mere – tog ophold i byen, en del med kone og børn, og det var et stort indryk i den lille købstad med 400-500 indbyggere. Rytterbønder på krongodset skulle fortsat betale for forplejningen, men de var fritaget for at huse rytterne, og var således bedre stillede end [http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6stebonde fæstebønder] på Skanderborgegnens private godser, også selvom rytterbønderne mistede deres skattefordele i 1730. [http://da.wikipedia.org/wiki/Stavnsb%C3%A5ndet Stavnsbåndets] indførelse i 1733 gjaldt ligeledes for bønder på ryttergodset, men blev administreret mere lempeligt her end på de private godser.
-
Fra år 1721 opførte [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik 4.] i hvert af landets rytterdistrikter en række [http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterskole#Skanderborg_Rytterdistrikt rytterskoler], som skulle fungere som skole for [http://da.wikipedia.org/wiki/Almue almuens] børn. I Skanderborg Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 24 rytterskoler: Fårvang, Gern, Grumstrup, Harlev, Hylke, [[Hørning Rytterskole|Hørning]], Hørslevbole, Linå, Overby, Sjelle, [[Skanderup Rytterskole|Skanderup]], Skovsrod, Stilling, Storring, Svejstrup, Svendstrup, Søndervissing, Toustrup, Tønning, Tåning, Venge, Virring, Yding og Åstrup.
+
[[Billede:Rytterbarakken.jpg|5000px|thumb|left|Østre Barakker, på hjørnet af [[Adelgade]] og [[Louisenlund]],fotograferet ca. 1890]]
 +
 
 +
Fra år 1721 opførte [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik 4.] i hvert af landets rytterdistrikter en række [http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterskole#Skanderborg_Rytterdistrikt rytterskoler], som skulle fungere som skole for [http://da.wikipedia.org/wiki/Almue almuens] børn. I Skanderborg Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 24 rytterskoler: Fårvang, Gern, Grumstrup, Harlev, [[Hylke Rytterskole|Hylke]], [[Hørning Rytterskole|Hørning]], Hørslevbole, Linå, Overby, Sjelle, [[Skanderup Rytterskole|Skanderup]], Skovsrod, [[Stilling Rytterskole|Stilling]], Storring, Svejstrup, Svendstrup, Søndervissing, Toustrup, Tønning, [[Tåning Rytterskole|Tåning]], Venge, [[Virring Rytterskole|Virring]], Yding og Åstrup Rytterskole.
I 1760’erne var statskassen tom. Kongen besluttede derfor at sælge ud af ryttergodserne, og Skanderborg mistede således sin garnison, da barakker og stalde sammen med størstedelen af krongodset blev solgt til private ejere ved en offentlig auktion i 1767. En del skanderborgske bønder blev selvejere ved denne lejlighed, mens andre måtte nøjes med at blive fæstebønder hos nye, private godsejere, og dermed gå fra et liv som privilegeret rytterbonde til almindelig fæstebonde.
I 1760’erne var statskassen tom. Kongen besluttede derfor at sælge ud af ryttergodserne, og Skanderborg mistede således sin garnison, da barakker og stalde sammen med størstedelen af krongodset blev solgt til private ejere ved en offentlig auktion i 1767. En del skanderborgske bønder blev selvejere ved denne lejlighed, mens andre måtte nøjes med at blive fæstebønder hos nye, private godsejere, og dermed gå fra et liv som privilegeret rytterbonde til almindelig fæstebonde.
 +
 +
 +
 +
Linje 22: Linje 28:
"Ryttere og Ryttergods i Skanderborgegnen i det 17. og 18. Aarhundrede", K.C. Rockstroh. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1927
"Ryttere og Ryttergods i Skanderborgegnen i det 17. og 18. Aarhundrede", K.C. Rockstroh. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1927
-
"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 61
+
"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 61, 64-65
"Danske Byer og deres Mænd. Skanderborg By", L. Thane. 1919, s. 30-31
"Danske Byer og deres Mænd. Skanderborg By", L. Thane. 1919, s. 30-31
 +
"Skanderborg i gamle postkort", Leif Juul Pedersen. Europæisk Bibliotek, 1996, s. 14

Nuværende version fra 21. jan 2011, 10:45

Uniformstyper fra Rytterdistriktet, ca. 1750

Skanderborg Rytterdistrikt eksisterede 1717-1767.

Fra 1670 til 1720 var der mange små rytterdistrikter overalt i landet, også på Skanderborgegnen, hvor bønderne skulle sørge for rytternes bolig og forplejning til gengæld for færre skatter og fritagelse for hoveri og landgilde. Fra 1717 begyndte man imidlertid arbejdet med at organisere rytterne i store rytterdistrikter, hvoraf Skanderborg Rytterdistrikt blev den ene af tre i Jylland. Rytterne skulle herefter bo på krongodset, der derfor de følgende år blev søgt samlet via mageskifter og køb, og i Skanderborg blev der samlet mellem 5000 og 6000 tdr. hartkorn i et område med Tulstrup Kirke som centrum.

Rytterne boede på Skanderborg Ladegård, Silkeborg Slot, Tvilum, Søbygaard og Wedelslund, og i perioden 1721-22 byggede man ligeledes Rytterbarakkerne til rytterne i Skanderborg, bl.a. blev der brugt byggematerialer fra det nedrevne Silkeborg Slot; Østre Barakker blev opført på hjørnet af det nuværende Louisenlund og Adelgade, og nedrevet i 1971, mens Jægergården på den anden side af Adelgade (i Skanderborg Museums nuværende have) blev erstattet af Vestre Barakker, som dog allerede i 1767 blev nedrevet.

Ca. 150 ryttere – og i perioder meget mere – tog ophold i byen, en del med kone og børn, og det var et stort indryk i den lille købstad med 400-500 indbyggere. Rytterbønder på krongodset skulle fortsat betale for forplejningen, men de var fritaget for at huse rytterne, og var således bedre stillede end fæstebønder på Skanderborgegnens private godser, også selvom rytterbønderne mistede deres skattefordele i 1730. Stavnsbåndets indførelse i 1733 gjaldt ligeledes for bønder på ryttergodset, men blev administreret mere lempeligt her end på de private godser.

Østre Barakker, på hjørnet af Adelgade og Louisenlund,fotograferet ca. 1890

Fra år 1721 opførte Frederik 4. i hvert af landets rytterdistrikter en række rytterskoler, som skulle fungere som skole for almuens børn. I Skanderborg Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 24 rytterskoler: Fårvang, Gern, Grumstrup, Harlev, Hylke, Hørning, Hørslevbole, Linå, Overby, Sjelle, Skanderup, Skovsrod, Stilling, Storring, Svejstrup, Svendstrup, Søndervissing, Toustrup, Tønning, Tåning, Venge, Virring, Yding og Åstrup Rytterskole.

I 1760’erne var statskassen tom. Kongen besluttede derfor at sælge ud af ryttergodserne, og Skanderborg mistede således sin garnison, da barakker og stalde sammen med størstedelen af krongodset blev solgt til private ejere ved en offentlig auktion i 1767. En del skanderborgske bønder blev selvejere ved denne lejlighed, mens andre måtte nøjes med at blive fæstebønder hos nye, private godsejere, og dermed gå fra et liv som privilegeret rytterbonde til almindelig fæstebonde.





Kilder

"Skanderborg Rytterdistrikt. Uddrag af samtlige bevarede 3.002 skifter 1680-1765", Erik Brejl. Slægten, 1995, s. 7-8

"Ryttere og Ryttergods i Skanderborgegnen i det 17. og 18. Aarhundrede", K.C. Rockstroh. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1927

"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 61, 64-65

"Danske Byer og deres Mænd. Skanderborg By", L. Thane. 1919, s. 30-31

"Skanderborg i gamle postkort", Leif Juul Pedersen. Europæisk Bibliotek, 1996, s. 14

Powered by MediaWiki