Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Skillingsvisen: Paa Gaarden nær ved Skanderborg
Fra Skanderborg Leksikon
(Versionssammenligningen medtager 4 mellemliggende versioner.) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
- | + | Betegnelsen skillingsviser blev først brugt i 1795, og de blev solgt på gaden af visekællinger og børn, som sang eller råbte viserne for at tiltrække sig kundernes opmærksomhed. | |
- | + | ||
- | Betegnelsen skillingsviser blev først brugt i 1795, og de solgt på gaden af visekællinger og børn, som sang eller råbte viserne for at tiltrække sig kundernes opmærksomhed. | + | |
Skillingsviserne handlede om alle mulige emner. Der er nyhedsviser om mord, skibskatastrofer, brand og ulykke. Der er kærlighedsviser om lykkelig og ulykkelig kærlighed. | Skillingsviserne handlede om alle mulige emner. Der er nyhedsviser om mord, skibskatastrofer, brand og ulykke. Der er kærlighedsviser om lykkelig og ulykkelig kærlighed. | ||
Linje 17: | Linje 15: | ||
+ | [[Fil:På...jpg|350px|thumb]] | ||
Og hendes Fader Sorgfuld gaar | Og hendes Fader Sorgfuld gaar | ||
Linje 127: | Linje 126: | ||
+ | [[Fil:Vistoftegard-1a.jpg|400px|thumb|Vistoftegård ca. 1950]] | ||
Paa Gaarden blev der nu saa tyst | Paa Gaarden blev der nu saa tyst | ||
Linje 135: | Linje 135: | ||
Kom Pigen ej fra Kammeret ud. | Kom Pigen ej fra Kammeret ud. | ||
+ | |||
Linje 187: | Linje 188: | ||
- | Det siges, at kærlighedshistorien udspillede sig på ”Vistoftegård” beliggende mellem Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj, hvor en 29 årig kvinde, datter af gårdejeren, druknede. | + | En slægtning til Maren skriver således om visen: |
+ | |||
+ | Vi har i min mors efterladte papirer fundet en fortælling om denne vise eller rettere om pigen, Maren, som visen handler om. | ||
+ | Her er hvad min mor har skrevet: | ||
+ | |||
+ | Mor fortalte mig om hendes kusine Maren eller også var det hendes mors kusine. Et familiemedlem var det altså. | ||
+ | |||
+ | Denne Maren var blevet kærester med deres forkarl, og da faderen opdagede det, blev karlen ”jaget på porten” og han rejste til Amerika. Det har nok været i 1890erne. | ||
+ | Maren var gravid og ulykkelig. | ||
+ | |||
+ | Ved juletid var min Bedstemor og Bedstefar (Karen og Rasmus Jensen) på besøg på gården. Da de skal hjem følger Maren dem på vej, men går ikke hjem igen. Hun drukner sig i en mergelgrav, de har på deres jord | ||
+ | Mor fortalte, der blev lavet en skillingsvise om hende, ”men den havde vi ikke hjemme, for det var jo ikke pænt, det Maren havde gjort”. Den vise har været i et ugeblad. | ||
+ | |||
+ | Den begynder sådan: ”På en gård nær ved Skanderborg” | ||
+ | |||
+ | Jeg har senere funder ud af, at min mormor hed Karen og at hendes mor, bedstemor og oldemor også hed Karen, og at denne oldemor blev enke ret tidligt og gift igen. Min mormor stammede fra 1. ægteskab og den druknede Maren fra 2. ægteskab, og at Marens broder, Rasmus Rasmussen i Børup, Tranbjerg Sogn, blev gift med Bedstefar Rasmus Jensens søster Eline. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Det siges, at kærlighedshistorien udspillede sig på ”Vistoftegård” beliggende mellem [[Yding Skovhøj]] og [[Ejer Bavnehøj]], hvor en 29 årig kvinde, datter af gårdejeren, druknede. | ||
Distriktslægen vurderede dog, at det ikke var selvmord, der lå bag den ulykkelige hændelse, men et anfald af sindsforvirring, muligvis søvngængeri! Drukneulykken skete i 1909 og da visen udkom 5 år før, i 1904, kan det ikke være tale om den samme begivenhed. | Distriktslægen vurderede dog, at det ikke var selvmord, der lå bag den ulykkelige hændelse, men et anfald af sindsforvirring, muligvis søvngængeri! Drukneulykken skete i 1909 og da visen udkom 5 år før, i 1904, kan det ikke være tale om den samme begivenhed. | ||
Linje 194: | Linje 213: | ||
- | === Kilder | + | === Kilder === |
- | Skanderborg Historiske Arkiv | + | [[Skanderborg Historiske Arkiv]] |
Statsbiblioteket. Skillingsviser. | Statsbiblioteket. Skillingsviser. | ||
Linje 204: | Linje 223: | ||
Hjemmeside om Vistoftegård: http://agners.dk/newpage7.htm | Hjemmeside om Vistoftegård: http://agners.dk/newpage7.htm | ||
+ | |||
+ | [[kategori: KULTUR & FRITID]] |
Nuværende version fra 3. jun 2020, 06:26
Betegnelsen skillingsviser blev først brugt i 1795, og de blev solgt på gaden af visekællinger og børn, som sang eller råbte viserne for at tiltrække sig kundernes opmærksomhed.
Skillingsviserne handlede om alle mulige emner. Der er nyhedsviser om mord, skibskatastrofer, brand og ulykke. Der er kærlighedsviser om lykkelig og ulykkelig kærlighed.
Således også Paa Gaarden nær ved Skanderborg, med undertitlen Trofast i Liv og Død,som er en rigtig sørgelig tårepersende kærlighedshistorie.
Paa gaarden nær Skanderborg
I Bondebyen er der sorg,
Den unge smukke Datter her,
Man ikke mer` paa gaarden ser.
Og hendes Fader Sorgfuld gaar
Med Graad paa kind og graanet haar,
Hans Datters smil på Rosenkind
Opmuntrer ikke mer` hans sind.
Hun havde kaaret sig en Ven,
Som til Amerika drog hen,
Thi Faderen ham ynded ej,
Og derfor rejste han sin Vej.
Dog deres unge Hjerter var
Adskilt, endskønt de stille bar,
Skilsmissens lange, tunge Aar,
Tit kom der Brevpost til den Gaard.
Hver gang den fjerne Brudgom skrev,
fik Pigen hemmeligt sit Brev,
Saa var hun lykkelig igen
Og svarede sin Hjertens Ven.
Om Fremtidsdrømme skrev de glad,
Om Danmarks Skov og Bøgens Blad,
Thi ungdoms Haab og grønne Vaar
Om Hjerteglæde altid spaar.
Der gik en tid, saa kom der Brev,
Dog læste hun ej, hvad han skrev,
Den strenge Fader Brevet fik,
Og Verden mørknede hans Blik.
Til Datteren han traadte hen
Og sagde: ” Her kom Brev igen
Fra ham du ved, du ser det her,
Jeg lider ej, du har ham kær”.
Saa brændte han de dyre Ord,
En Gysen gennem Pigen for,
Da Brevets sidste Rest forsvandt,
Og Taaren skjult paa Kinden randt.
Hun tav dog stille, Julens Fest
Gik frem, og mangen venlig Gæst
Til gaarden kom, og Tiden gik
Som det ved Juletid er Skik.
Paa Pigen mærkede man ej,
At Tanken var paa Sorgens Vej.
Stilfærdig venlig med hun sang,
Naar Julekvadet kom i gang.
Saa drog de fremmed af Sted,
Da Jul var endt, og hun gik med
Helt ud til Gaardens Grænseskel,
Og bød endnu til sidst Farvel.
Paa Gaarden blev der nu saa tyst
Mens Maanen drev fra Kyst til Kyst,
Men næste Dag ved Morgenbrud
Kom Pigen ej fra Kammeret ud.
Den lille Stue var saa tom,
Ej mere glad fra den hun kom,
Men paa Kommoden laa hvert Brev,
Som Kæresten til hende skrev.
Og tæt ved Siden af der laa
En Seddel, og da man den saa,
Saa stod der: Søge i, da led
I Mergelgraven tæt derved.
Saa søgte de og fandt den Mø,
Saa ung af sorg hun maatte dø,
Hun kunde ikke faa sin Ven,
Derfor gik hun i Døden hen.
Det milde Aasyn lo end ømt,
Som havde hun om Vennen drømt,
Han venter, venter paa sin Brud,
Men møder hende først hos Gud.
Paa Gaarden nør ved Skanderborg
I Bondebyen er der Sorg,
den unge, smukke Datter her,
man ikke mer` paa Gaarden ser.
En slægtning til Maren skriver således om visen:
Vi har i min mors efterladte papirer fundet en fortælling om denne vise eller rettere om pigen, Maren, som visen handler om. Her er hvad min mor har skrevet:
Mor fortalte mig om hendes kusine Maren eller også var det hendes mors kusine. Et familiemedlem var det altså.
Denne Maren var blevet kærester med deres forkarl, og da faderen opdagede det, blev karlen ”jaget på porten” og han rejste til Amerika. Det har nok været i 1890erne. Maren var gravid og ulykkelig.
Ved juletid var min Bedstemor og Bedstefar (Karen og Rasmus Jensen) på besøg på gården. Da de skal hjem følger Maren dem på vej, men går ikke hjem igen. Hun drukner sig i en mergelgrav, de har på deres jord Mor fortalte, der blev lavet en skillingsvise om hende, ”men den havde vi ikke hjemme, for det var jo ikke pænt, det Maren havde gjort”. Den vise har været i et ugeblad.
Den begynder sådan: ”På en gård nær ved Skanderborg”
Jeg har senere funder ud af, at min mormor hed Karen og at hendes mor, bedstemor og oldemor også hed Karen, og at denne oldemor blev enke ret tidligt og gift igen. Min mormor stammede fra 1. ægteskab og den druknede Maren fra 2. ægteskab, og at Marens broder, Rasmus Rasmussen i Børup, Tranbjerg Sogn, blev gift med Bedstefar Rasmus Jensens søster Eline.
Det siges, at kærlighedshistorien udspillede sig på ”Vistoftegård” beliggende mellem Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj, hvor en 29 årig kvinde, datter af gårdejeren, druknede.
Distriktslægen vurderede dog, at det ikke var selvmord, der lå bag den ulykkelige hændelse, men et anfald af sindsforvirring, muligvis søvngængeri! Drukneulykken skete i 1909 og da visen udkom 5 år før, i 1904, kan det ikke være tale om den samme begivenhed.
Kilder
Statsbiblioteket. Skillingsviser.
Kirkebogen for Ousted sogn 1909
Hjemmeside om Vistoftegård: http://agners.dk/newpage7.htm