| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Skt. Sørens Kilde
Fra Skanderborg Leksikon
(Oprettede siden med 'I sønderskoven vest for Gl. Rye fandtes i middelalderen denne kilde viet til Skt. Søren. Skt. Søren eller Skt. Severin, som han også kaldes, var ifølge en af flere l…') |
|||
| (Versionssammenligningen medtager 8 mellemliggende versioner.) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| - | I | + | [[Billede:Skt. Sørens kilde. jpg.JPG|400px|thumb|Skt.Sørens Kilde. Juni 2011]] |
| - | + | I [[Rye Sønderskov]] vest for [[Gl. Rye]] fandtes i middelalderen en kilde viet til Skt. Søren. | |
Skt. Søren eller Skt. Severin, som han også kaldes, var ifølge en af flere legender en bondedreng, der fik en vision, mens han pløjede familiens mark ved Gl. Rye. Han drog på pilgrimsfærd og endte med at blive biskop i Køln i Tyskland. En anden legende omtaler Skt. Søren som biskop Severin af Bordeaux i Frankrig. At en biskop med navnet Severin blev begravet i Køln ca. år 300 synes dog at være sikkert, og herfra kom i 1100-1200-tallet hans [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/r-rg/relikvie relikvier] til Norden. | Skt. Søren eller Skt. Severin, som han også kaldes, var ifølge en af flere legender en bondedreng, der fik en vision, mens han pløjede familiens mark ved Gl. Rye. Han drog på pilgrimsfærd og endte med at blive biskop i Køln i Tyskland. En anden legende omtaler Skt. Søren som biskop Severin af Bordeaux i Frankrig. At en biskop med navnet Severin blev begravet i Køln ca. år 300 synes dog at være sikkert, og herfra kom i 1100-1200-tallet hans [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/r-rg/relikvie relikvier] til Norden. | ||
| + | Hvorfor kilden fik navn efter den hellige biskop, vides ikke, men sikkert er, at tusindvis af mennesker i middelalderen valfartede til helligkilden, der havde ry for at kunne helbrede især øjensygdomme. Kildens ry strakte sig langt ud over [[Gl. Rye]] sogns grænser, og landsbyens placering på en ældgammel rute, der krydser de komplicerede vandskel ved Faldgårde og gik videre mod vest mod det vigtige valfartsmål ved [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Karup Karup], har helt sikkert spillet en betydelig rolle for Gl. Ryes udvikling og kildens betydning. | ||
| - | + | I 1400-tallet øges pilgrimsstrømmen til kilden og hermed skabes kommercielle muligheder for landsbyen, [[Sct. Sørens Kirke]] og [[Øm Kloster]], der ejede [[Gl. Rye]]. Kildemarkeder opstod tre gange årligt på følgende dage: 1. maj (Valborgsdag), 14. september (Korsets ophøjelse) og 23. oktober (St. Sørens dag). | |
| - | + | ||
| - | + | ||
| - | + | ||
| - | I 1400-tallet øges pilgrimsstrømmen til kilden og hermed skabes kommercielle muligheder for landsbyen, | + | |
Kilden som valfartsmål kendes tidligst fra en skriftlig kilde fra 1405, hvor rigsråd Jens Nielsen Løvenbalk udsteder et brev på, at sende folk på pilgrimsfærd bl.a. til Rye, som bod for et drab. | Kilden som valfartsmål kendes tidligst fra en skriftlig kilde fra 1405, hvor rigsråd Jens Nielsen Løvenbalk udsteder et brev på, at sende folk på pilgrimsfærd bl.a. til Rye, som bod for et drab. | ||
| Linje 16: | Linje 13: | ||
== Skt. Sørens Kilde i dag == | == Skt. Sørens Kilde i dag == | ||
| - | Den præcise placering af den middelalderlige kilde kendes ikke i dag, men bakkerne omkring Gl. Rye er rige på kildefremspring, og en af disse er i dag lagt i rør og betjener turister som Skt. Sørens Kilde. I byen Gl. Rye er der skiltet mod St. Sørens Kilde. Biler kan parkeres ved Gl. Rye | + | Den præcise placering af den middelalderlige kilde kendes ikke i dag, men bakkerne omkring Gl. Rye er rige på kildefremspring, og en af disse er i dag lagt i rør og betjener turister som Skt. Sørens Kilde. I byen Gl. Rye er der skiltet mod St. Sørens Kilde. Biler kan parkeres ved [[Gl. Rye Skole]], og derfra er der ca. 10 minutters gåtur på grusvej frem til kilden i Rye Sønderskov. På stedet er opsat en informationstavle. |
| Linje 23: | Linje 20: | ||
| - | "Danmarks Kirker", 1992 Århus Amt bd. 40. Nationalmuseet | + | "Danmarks Kirker", 1992 Århus Amt bd. 40. Nationalmuseet |
| + | |||
| + | Liebgott, Niels-Knud 1982: "Hellige mænd og kvinder", Wormianum | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[kategori:KULTUR & FRITID]] | ||
| - | + | [[kategori:Kulturminder]] | |
Nuværende version fra 10. jun 2014, 13:49
I Rye Sønderskov vest for Gl. Rye fandtes i middelalderen en kilde viet til Skt. Søren.
Skt. Søren eller Skt. Severin, som han også kaldes, var ifølge en af flere legender en bondedreng, der fik en vision, mens han pløjede familiens mark ved Gl. Rye. Han drog på pilgrimsfærd og endte med at blive biskop i Køln i Tyskland. En anden legende omtaler Skt. Søren som biskop Severin af Bordeaux i Frankrig. At en biskop med navnet Severin blev begravet i Køln ca. år 300 synes dog at være sikkert, og herfra kom i 1100-1200-tallet hans relikvier til Norden.
Hvorfor kilden fik navn efter den hellige biskop, vides ikke, men sikkert er, at tusindvis af mennesker i middelalderen valfartede til helligkilden, der havde ry for at kunne helbrede især øjensygdomme. Kildens ry strakte sig langt ud over Gl. Rye sogns grænser, og landsbyens placering på en ældgammel rute, der krydser de komplicerede vandskel ved Faldgårde og gik videre mod vest mod det vigtige valfartsmål ved Karup, har helt sikkert spillet en betydelig rolle for Gl. Ryes udvikling og kildens betydning.
I 1400-tallet øges pilgrimsstrømmen til kilden og hermed skabes kommercielle muligheder for landsbyen, Sct. Sørens Kirke og Øm Kloster, der ejede Gl. Rye. Kildemarkeder opstod tre gange årligt på følgende dage: 1. maj (Valborgsdag), 14. september (Korsets ophøjelse) og 23. oktober (St. Sørens dag).
Kilden som valfartsmål kendes tidligst fra en skriftlig kilde fra 1405, hvor rigsråd Jens Nielsen Løvenbalk udsteder et brev på, at sende folk på pilgrimsfærd bl.a. til Rye, som bod for et drab.
Skt. Sørens Kilde i dag
Den præcise placering af den middelalderlige kilde kendes ikke i dag, men bakkerne omkring Gl. Rye er rige på kildefremspring, og en af disse er i dag lagt i rør og betjener turister som Skt. Sørens Kilde. I byen Gl. Rye er der skiltet mod St. Sørens Kilde. Biler kan parkeres ved Gl. Rye Skole, og derfra er der ca. 10 minutters gåtur på grusvej frem til kilden i Rye Sønderskov. På stedet er opsat en informationstavle.
Kilder
"Danmarks Kirker", 1992 Århus Amt bd. 40. Nationalmuseet
Liebgott, Niels-Knud 1982: "Hellige mænd og kvinder", Wormianum
