Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Veng Kirke

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 12: Linje 12:
Veng klosterkirke har kontinuerligt været i brug siden middelalderen og bruges stadig i dag.
Veng klosterkirke har kontinuerligt været i brug siden middelalderen og bruges stadig i dag.
 +
 +
 +
==Kilder==
 +
Bachmann, Erna (2015) En Blid Kvinde. Kvindeliv I Skanderborgområdet. Charlotte Abildgaard Paulsen (red.) Skanderborg: Museum Skanderborg
 +
 +
Bachmann, Erna. Munkene i Veng. Kloster og Kirke
 +
 +
Gregersen, Bo. Veng Kloster. Kloster og Kirke
 +
 +
Mollerup, Lene (2015) Hellige Mænd og Stærke Kvinder. Kvindeliv I Skanderborgområdet. Charlotte Abildgaard Paulsen (red.) Skanderborg: Museum Skanderborg

Versionen fra 14. mar 2017, 10:24

Veng klosterkirke hørte til Veng Kloster, der blev grundlagt mellem 1036 og 1166. Klosteret blev forladt i 1100-tallet og blev sandsynligvis revet ned kort efter, men den smukke kirke står stadig i dag.

Klosterkirkens Historie

Veng klosterkirke er den ældste bevarede klosterkirke i Norden. Den er faktisk også den eneste af sin type, idet den er opført med engelsk/normannisk stilpåvirkning. De nærmeste pendanter findes i Østengland, i Bradford on Avon, Brixworth og Barnoch i Northhamptonshire. Indvendigt var kirken oprindeligt malet i stærke blå, gule og røde farver, der havde til formål at indgyde den besøgende gudsfrygt gennem den mørke og mystiske atmosfære.
Veng klosterkirke ved vintertide

Frederica Anne Sophie Adeler, husfrue på Sophiendal gods 1767-1805, har også sat sit eget personlige præg på kirken. I 1775 døde hendes kun 15-årige søn, og hendes ægtefælle, Frederik Ludvig V. Woyda fulgte efter tre år senere. Derfor lod hun indrette et gravkapel i Veng kirkes søndre korsarm, hvor hendes mand, ældste søn og et yngre barn, der var død mange år tidligere, blev stedt til hvile. Desuden stod Frederica Anne Sophie Adeler for at forny både våbenhus og dele af prædikestolen i kirken og skænkede derudover en ny alterkalk til Veng kirke i 1793.

Kirken i dag

Veng klosterkirkes grundplan udgøres af et enkelt skib med tårn i vest. Mod øst er den forsynet med to korsarme, der var beregnet til kapeller for helgener - hvilke, er dog uvist. Ligeledes findes her det smukke korparti, hvis kalkmalerier kun kan skimtes, fordi de blev over-hvidtede i forbindelse med reformationen. Malerierne forestiller Jesu apostle.
Grundplan over Veng Klosterkirke

I øst var der oprindeligt et lille vindue, der sidenhen blev tilmuret og forblev det i mange år. Vinduet dannede ramme om en konflikt mellem menighedsrådet i Veng og Nationalmuseet, der hhv. ønskede og var imod en genåbning af vinduet. Enden på det blev, at menighedsrådet med hjælp fra kunstneren, Erik Heide, forelagde en plan for restaurering af kirken og en åbning af vinduet for Nationalmuseet, som til sidst godkendte projektet.

Veng klosterkirke har kontinuerligt været i brug siden middelalderen og bruges stadig i dag.


Kilder

Bachmann, Erna (2015) En Blid Kvinde. Kvindeliv I Skanderborgområdet. Charlotte Abildgaard Paulsen (red.) Skanderborg: Museum Skanderborg

Bachmann, Erna. Munkene i Veng. Kloster og Kirke

Gregersen, Bo. Veng Kloster. Kloster og Kirke

Mollerup, Lene (2015) Hellige Mænd og Stærke Kvinder. Kvindeliv I Skanderborgområdet. Charlotte Abildgaard Paulsen (red.) Skanderborg: Museum Skanderborg

Powered by MediaWiki