Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Voer Kloster

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med 'Voer Kloster [http://da.wikipedia.org/wiki/Benediktinerordenen Benediktinerordnens] kloster, Voer Kloster, var beliggende ved Mossø, nær Gudenåen. Klostret blev opf…')
Linje 1: Linje 1:
-
Voer Kloster
+
==Voer Kloster==
-
[http://da.wikipedia.org/wiki/Benediktinerordenen Benediktinerordnens] kloster, Voer Kloster, var beliggende ved [[Mossø]], nær [[Gudenåen]]. Klostret blev opført omkring 1160, og menes dermed at være blandt et af de tidligst grundlagte klostre i Danmark. Klostret har sandsynligvis været den ene part i et dobbeltkloster med nonneklostret [[Vissing Kloster]], der den modsatte side af Gudenåen.
+
[[Billede:Voer Klosters bygninger.png|thumb| Figur 1 – Klostrets placering i forhold til nutidige bygninger. Klostret er det grå skraveret område.]]
 +
Voer Kloster lå i middelalderen der, hvor [[Gudenåen]] munder ud i [[Mossø]]. Klostret blev opført som et munkekloster af [https://da.wikipedia.org/wiki/Benediktinerordenen benediktinerordenen]. Det nævnes for første gang i skriftlige kilder i 1183, men man mener, at det er opført omkring 1160. Dermed er det formentlig et af de tidligste klostre i Danmark, og det havde sit virke frem til nogle år efter [https://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark reformationen].
 +
Klostrets bygninger ved vi lidt om, hvordan så ud, både udvendigt og indvendigt. Arkæologiske udgravninger på stedet har givet viden om klostret opbygning, der formentlig har bestået af en kirke og tre længer af murværk. Bygningerne blev opført i teglbrændte mursten, som indtil ca. 1160 var et næsten ukendt materiale i Danmark, og klostret med dets kirke har udgjort et imponerende og markant syn i landskabet.
 +
På figur 1 er bygningernes placering markeret. Kirken i den sydlige del. I den sydlige del af vestfløjen lå bl.a. munkenes sovesal, dormitoriet. Vestfløjen grænsede op til kirkens kor, hvor de otte tidebønner blev afholdt. Den første var tidligt om morgenen. Det var derfor belejligt, at man kunne gå direkte over i kirken uden at skulle ud i mørket.
-
Frem til [http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark reformationen] i 1536, var Voer Kloster et af de betydeligste af landets såkaldte herreklostre. Herreklostre var klostre, hvis økonomi hovedsageligt var baseret på jordegods, som var blevet skænket til klostret, og efterfølgende ekspanderede ved opkøb, testamentariske gaver samt ved tilliggender fremkommet som betaling for [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Kirkemusik%2c_liturgi/requiem sjælemesser]. Det særlige ved Voer Kloster, er den meget imponerende måde, hvorpå munkene fandt på at udnytte landskabets muligheder omkring klostret og især klostrets placering nær Gudenåen og Mossø til at drive den vandmølle, der var opført i forbindelse med klostret. Med et ønske om at opnå et øget fald på åens løb ned mod møllehjulet, og derved skabe en større kraft til at drive hjulet, foretog munkene omfattende ændringer af åens oprindelige løb og udløb i Mossø. Det munkene gjorde var at etablere en dæmning for foden af udsigtspunktet, vi i dag kender som [[Sukkertoppen]]. Dæmningens funktion var at tvinge det meste af Gudenåens vand, fra det sted der, der kaldes [[Riværket]], over i en ca. 1300 m lang kunstig kanal, klosterkanalen, som ledte frem til klostrets møllehjul. Ved disse justeringer af åløbet opstod et kraftigere fald, der gjorde åens vand bedre i stand til at drive møllens hjul.
+
Klostrets navn stammer fra områdets lokale navn Vor eller Voer. Det har også et latinsk navn oratorium, der betyder bedehus. Man kender dette navn fra klostrets segl (fig. 2), der bærer indskriften ''Sigillum conventi in monasterio oratorio''.
 +
[[Billede:Voer Segl.png|thumb|Figur 2 - Voer klostrets segl, med indskriften rundt i kanten]]
-
Voer Kloster var frem til reformationen et ikke ubetydeligt kloster, der rådede over ejendomme i både [[Voer]], [[Tyrsting]], Hatting, Bjerre og Nim foruden de fem sognekirker Voer, Bryrup, Østbirk, Yding og [[Sønder Vissing]]. Klostrets jordbesiddelser strakte sig dog så langt som Thy, Mors og helt til Sønderjylland. Klostrets indtægter kom hovedsageligt fra de mange [http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6stebonde fæstebønder], der betalte afgifter til klostret i form af naturalier, som enten blev direkte videresolgt, solgt efter forarbejdning i klostret eller indgik i klostrets egen husholdning og forbrug. Til opbevaring af de landbrugsprodukter, der på den ene eller anden måde skulle videredistribueres rådede Voer Kloster og en række [http://da.wikipedia.org/wiki/Ladeg%C3%A5rd ladegårde] i området. En af disse ladegårde lå i landsbyen, som da også fik navnet Voerladegård.
+
===Klostret op gennem historien===
 +
I middelalderen lå klostrene som perler på en snor langs de mange søer og åer omkring Gudenåen i Østjylland, og Voer kloster var et af dem. Op igennem middelalderen skete der nogle gange ændringer i klostrenes indbyrdes forhold. Omkring Voer Kloster skete der blandt andet det, at klostret i 1480erne fik tilkendt dele af nonneklostret Vissings jordbesiddelser. [[Vissing]] Kloster lå som nabo til Voer kloster på den anden side Gudenåen. Man mener, at de to klostre sandsynligvis har været parter i et dobbeltkloster.
 +
Voer Kloster var frem til reformationen et betydeligt kloster, der rådede over ejendomme i både Voer, Tyrsting, Hatting, Bjerre og Nim foruden de fem sognekirker Voer, Bryrup, Østbirk, Yding og Sønder Vissing. Klostrets jordbesiddelser strakte sig så langt som til Thy og Mors og helt ned til Sønderjylland.  
 +
Kort før reformationen i 1536 søgte Voer kloster beskyttelse under Århus bispen, men lige lidt hjalp det. Som mange andre klostre blev Voer pantsat og derefter lagt under [https://da.wikipedia.org/wiki/Lensmand lensmanden] på kongeborgen [[Skanderborg]]. På denne tid var der ca. 20 munke, som boede og havde deres virke på Voer kloster. I årene efter 1536 blev de efterhånden flyttet til [[Øm Kloster]], og i 1552 flyttede den sidste munk og Voer ophørte som kloster.
 +
Efterfølgende i 1560-61 blev klosterbygningerne revet ned, og brugbare byggematerialer og sten blev sammen med byggematerialer fra Øm Kloster fragtet til Skanderborg, hvor kongen var ved at udbygge og befæste [[Skanderborg Slot]].
 +
Selvom klosterbygningerne blev revet ned, valgte man at bevare klostrets mølle. Den forblev kongelig ejendom indtil 1767, hvor kongen solgte Skanderborg Slot og tilliggende jorder. Klostermøllen fortsatte som kornmølle for de lokale bønder frem til 1872. Herefter valgte den daværende ejer, møller Holst, at ombygge klostermøllen til et træsliberi, som skulle fremstille råmaterialer til produktion af papirmasse. I 1899 overtog Frederik Bodenhoff ejerskab af klostermøllen. I tiden efter forblev den gamle klostermølle i familiens Bodenhoff eje og fungerede frem til, at klostermøllens produktionsbygninger nedbrændte i 1974. Dernæst valgte man, at lukke klostermøllen ned. I 1975 opkøbte [https://da.wikipedia.org/wiki/Milj%C3%B8ministeriet Miljøministeriet] klostermøllen og sørgede for istandsættelse og renovering af de gamle bygninger. I dag er området fredet, og hovedbygningerne har siden først i 1980erne været udlejet til [http://nogu.dk/  landsforeningen Natur og Ungdom]. I dag fungerer klostermøllen som naturcenter og museum.  Selvom det er lang tid siden, at klostrets virke ophørte, hedder området Klostermølle i dag.
 +
Den dag i dag kan der, trods nedrivningen, stadig findes spor af det gamle kloster. I området vokser der forskellige urter, som ikke er naturligt forekommende. De blev indført af munkene og stammer fra deres lægeurtehave. Rester af gamle mursten findes også stadig i jorden.
 +
Gennem tiden er der således fundet forskellige bygningssten i området. Stenblokken på billedet (se figur 3) har udgjort den øverste del af en søjle, et kapitæl. Den er interessant, fordi den giver et lille indblik i, hvordan klostret har været indrettet. Søjlekapitæler var ofte udført i granit og kunne have fine udsmykninger, der prydede toppen af søjlerne i enten kirkeskibet eller en søjlebygget sal i klostret, som f.eks. kapitelsalen.
 +
[[Billede: Voer bygningssten.png|thumb|Figur 3 - En af bygningsstene, der er blevet fundet. ]]
-
Omkring tiden for reformationen, var der ca. 20 munke, der boede og havde deres virke på Voer kloster. I 1536 i forbindelse med reformationen blev Klosteret, ligesom de øvrige klostre i [[Søhøjlandet]], nedlagt, og deres besiddelser overgik samtidig til kronen. Ved denne [http://da.wikipedia.org/wiki/Ekspropriation  ekspropriering] blev det tidligere klostergods lagt over til administration af [http://da.wikipedia.org/wiki/Lensmand lensmanden] i [[Skanderborg]]. Efterfølgende i 1561 blev klosterbygningerne revet ned og brugbare byggematerialer og sten, blev fragtet til Skanderborg, hvor kongen var ved at udbygge og befæste [[Skanderborg Slot]]. En stor del af materialerne fra Voer Kloster blev genanvendt i forbindelse med dette arbejde. På stedet for klostrets oprindelige placering, kan der på trods af nedrivningen stadig findes spor af det gamle kloster i form af en varieret flora af primært lægeurter foruden rester af gamle munkesten i jorden.
+
===Beliggenheden===
 +
Det særlige ved Voer Kloster er den meget imponerende måde, hvorpå munkene udnyttede landskabets muligheder omkring klostret. Især klostrets placering nær Gudenåen og Mossø kunne udnyttes. Voer klosters position i forhold til åer og Mossø kan ses på figur 4. Munkene havde særlige kundskaber i at anlægge forskellige typer vandteknologiske løsninger som vandrør og ”vandskyllede” latriner. Et af de vigtigste anlæg var formentlig møllen. Med en såkaldt underfaldsmølle udnyttede man strømmen i det tvungne vandløb (som i dag hedder Tvungen Å), der havde den helt rette hældning, som gjorde møllen meget effektiv. En konstruktion, som oprindeligt stammede fra Romerriget. Det var en langt mere effektiv måde at male sit korn på end ved håndkraft med en kværnsten. En mølle kunne også blive en indtægtskilde ved, at bønderne i det omgivende landsbysamfund gav en afgift for at få malet deres korn klostrets mølle. Landsbyen Addit tilhørte Voer Kloster, og det kan tænkes, at beboerne her har kørt deres høst til Voer Kloster.
 +
[[Billede:Voer klosters placering.png|thumb|Figur 4 - Placeringen af Voer kloster ved Mossø]]
 +
 
 +
Med et ønske om at opnå et øget fald på åens løb ned mod møllehjulet, og derved skabe en større kraft til at drive hjulet, foretog munkene omfattende ændringer af åens oprindelige løb og udløb i Mossø. Det, munkene gjorde, var at etablere en dæmning for foden af udsigtspunktet, som vi i dag kender som [[Sukkertoppen]] (se figur 5). Dæmningens funktion var at tvinge det meste af Gudenåens vand fra det sted, der kaldes [[Riværket]], over i en ca. 1300 m lang kunstig kanal (kendes i dag som Døde Å), klosterkanalen, som ledte frem til klostrets møllehjul. Ved disse justeringer af åløbet opstod et kraftigere fald, der gjorde åens vand bedre i stand til at drive møllens hjul.
 +
[[Billede:Voer klosters vandmølle.png|thumb|Figur 5 - Illustration af vandmøllen og dæmningen ved udløbet af de to vandløb i Mossø]]
 +
 
 +
Munkenes snilde stoppede ikke her. Dele af klostret kan have været forsynet med gulvvarme. En såkaldt [https://en.wikipedia.org/wiki/Hypocaust hypocaustovn] ledte røgfri varme ind i rummet gennem huller i gulvet. Figur 6 viser en illustration af hvordan sådan en har fungeret. En flise fra en sådan konstruktion menes at være fundet på [[Voer]].
 +
[[Billede:hypocaustovn.png|thumb|Figur 6 - Illustration af hvordan en hypocaustovn fungere]]
 +
 
 +
===Økonomien på klostret===
 +
Frem til reformationen i 1536 var Voer Kloster et af de betydeligste af landets såkaldte herreklostre. Herreklostre var klostre, hvis økonomi hovedsageligt var baseret på jordegods, som var blevet skænket til klostret gennem testamentariske gaver og som betaling for [http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Kirkemusik%2c_liturgi/requiem sjælemesser].
 +
Syd for hovedanlægget lå nogle af klostrets økonomibygninger. De rummede typisk nødvendige funktioner for klostrets selvforsyning som stalde, magasin, smedje, bryghus el. lign. Klostrets indtægter kom især fra de mange [https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6stebonde fæstebønder], der betalte afgifter til klostret i form af naturalier, som enten blev videresolgt eller indgik i klostrets egen husholdning og forbrug.
 +
Til opbevaring af de landbrugsprodukter, der på den ene eller anden måde skulle videredistribueres, rådede Voer Kloster over en række [https://da.wikipedia.org/wiki/Ladeg%C3%A5rd ladegårde] i området. En af disse ladegårde lå i landsbyen, som da også fik navnet Voerladegård.
-
På trods af, at selve klostret efter reformationen blev revet ned, valgte man at bevare møllen, som også havde været en del af klostret. Klostermøllen fortsatte herefter som kornmølle for de lokale bønder frem til 1872. Herefter fandt den over 500 år gamle mølle en helt ny nytte, idet den daværende ejer, møller Holst, opstartede et træsliberi i møllen, som skulle fremstille råmaterialer til produktion af papirmasse. I 1899 skifter møllen ejer idet den overtages af Frederik Bodenhoff. Herefter forbliver den gamle klostermølle i familien Bodenhoffs eje, og fungerer frem til møllens produktionsbygninger i 1974 nedbrænder, hvorefter man valgte at lukke møllen ned. Efter branden opkøbte [http://da.wikipedia.org/wiki/Milj%C3%B8ministeriet  Miljøministeriet] klostermøllen, og sørgede for istandsættelse og renovering af de gamle bygninger. I dag er området fredet, og hovedbygningerne har siden først i 1980’erne været udlejet til [http://www.natur-og-ungdom.dk/ landsforeningen Natur og Ungdom].
 
==Kilder==
==Kilder==

Versionen fra 6. mar 2017, 11:31

Indholdsfortegnelse

Voer Kloster

Figur 1 – Klostrets placering i forhold til nutidige bygninger. Klostret er det grå skraveret område.

Voer Kloster lå i middelalderen der, hvor Gudenåen munder ud i Mossø. Klostret blev opført som et munkekloster af benediktinerordenen. Det nævnes for første gang i skriftlige kilder i 1183, men man mener, at det er opført omkring 1160. Dermed er det formentlig et af de tidligste klostre i Danmark, og det havde sit virke frem til nogle år efter reformationen. Klostrets bygninger ved vi lidt om, hvordan så ud, både udvendigt og indvendigt. Arkæologiske udgravninger på stedet har givet viden om klostret opbygning, der formentlig har bestået af en kirke og tre længer af murværk. Bygningerne blev opført i teglbrændte mursten, som indtil ca. 1160 var et næsten ukendt materiale i Danmark, og klostret med dets kirke har udgjort et imponerende og markant syn i landskabet. På figur 1 er bygningernes placering markeret. Kirken lå i den sydlige del. I den sydlige del af vestfløjen lå bl.a. munkenes sovesal, dormitoriet. Vestfløjen grænsede op til kirkens kor, hvor de otte tidebønner blev afholdt. Den første var tidligt om morgenen. Det var derfor belejligt, at man kunne gå direkte over i kirken uden at skulle ud i mørket.

Klostrets navn stammer fra områdets lokale navn Vor eller Voer. Det har også et latinsk navn oratorium, der betyder bedehus. Man kender dette navn fra klostrets segl (fig. 2), der bærer indskriften Sigillum conventi in monasterio oratorio.

Figur 2 - Voer klostrets segl, med indskriften rundt i kanten

Klostret op gennem historien

I middelalderen lå klostrene som perler på en snor langs de mange søer og åer omkring Gudenåen i Østjylland, og Voer kloster var et af dem. Op igennem middelalderen skete der nogle gange ændringer i klostrenes indbyrdes forhold. Omkring Voer Kloster skete der blandt andet det, at klostret i 1480erne fik tilkendt dele af nonneklostret Vissings jordbesiddelser. Vissing Kloster lå som nabo til Voer kloster på den anden side Gudenåen. Man mener, at de to klostre sandsynligvis har været parter i et dobbeltkloster. Voer Kloster var frem til reformationen et betydeligt kloster, der rådede over ejendomme i både Voer, Tyrsting, Hatting, Bjerre og Nim foruden de fem sognekirker Voer, Bryrup, Østbirk, Yding og Sønder Vissing. Klostrets jordbesiddelser strakte sig så langt som til Thy og Mors og helt ned til Sønderjylland. Kort før reformationen i 1536 søgte Voer kloster beskyttelse under Århus bispen, men lige lidt hjalp det. Som mange andre klostre blev Voer pantsat og derefter lagt under lensmanden på kongeborgen Skanderborg. På denne tid var der ca. 20 munke, som boede og havde deres virke på Voer kloster. I årene efter 1536 blev de efterhånden flyttet til Øm Kloster, og i 1552 flyttede den sidste munk og Voer ophørte som kloster. Efterfølgende i 1560-61 blev klosterbygningerne revet ned, og brugbare byggematerialer og sten blev sammen med byggematerialer fra Øm Kloster fragtet til Skanderborg, hvor kongen var ved at udbygge og befæste Skanderborg Slot. Selvom klosterbygningerne blev revet ned, valgte man at bevare klostrets mølle. Den forblev kongelig ejendom indtil 1767, hvor kongen solgte Skanderborg Slot og tilliggende jorder. Klostermøllen fortsatte som kornmølle for de lokale bønder frem til 1872. Herefter valgte den daværende ejer, møller Holst, at ombygge klostermøllen til et træsliberi, som skulle fremstille råmaterialer til produktion af papirmasse. I 1899 overtog Frederik Bodenhoff ejerskab af klostermøllen. I tiden efter forblev den gamle klostermølle i familiens Bodenhoff eje og fungerede frem til, at klostermøllens produktionsbygninger nedbrændte i 1974. Dernæst valgte man, at lukke klostermøllen ned. I 1975 opkøbte Miljøministeriet klostermøllen og sørgede for istandsættelse og renovering af de gamle bygninger. I dag er området fredet, og hovedbygningerne har siden først i 1980erne været udlejet til landsforeningen Natur og Ungdom. I dag fungerer klostermøllen som naturcenter og museum. Selvom det er lang tid siden, at klostrets virke ophørte, hedder området Klostermølle i dag. Den dag i dag kan der, trods nedrivningen, stadig findes spor af det gamle kloster. I området vokser der forskellige urter, som ikke er naturligt forekommende. De blev indført af munkene og stammer fra deres lægeurtehave. Rester af gamle mursten findes også stadig i jorden. Gennem tiden er der således fundet forskellige bygningssten i området. Stenblokken på billedet (se figur 3) har udgjort den øverste del af en søjle, et kapitæl. Den er interessant, fordi den giver et lille indblik i, hvordan klostret har været indrettet. Søjlekapitæler var ofte udført i granit og kunne have fine udsmykninger, der prydede toppen af søjlerne i enten kirkeskibet eller en søjlebygget sal i klostret, som f.eks. kapitelsalen.

Figur 3 - En af bygningsstene, der er blevet fundet.

Beliggenheden

Det særlige ved Voer Kloster er den meget imponerende måde, hvorpå munkene udnyttede landskabets muligheder omkring klostret. Især klostrets placering nær Gudenåen og Mossø kunne udnyttes. Voer klosters position i forhold til åer og Mossø kan ses på figur 4. Munkene havde særlige kundskaber i at anlægge forskellige typer vandteknologiske løsninger som vandrør og ”vandskyllede” latriner. Et af de vigtigste anlæg var formentlig møllen. Med en såkaldt underfaldsmølle udnyttede man strømmen i det tvungne vandløb (som i dag hedder Tvungen Å), der havde den helt rette hældning, som gjorde møllen meget effektiv. En konstruktion, som oprindeligt stammede fra Romerriget. Det var en langt mere effektiv måde at male sit korn på end ved håndkraft med en kværnsten. En mølle kunne også blive en indtægtskilde ved, at bønderne i det omgivende landsbysamfund gav en afgift for at få malet deres korn på klostrets mølle. Landsbyen Addit tilhørte Voer Kloster, og det kan tænkes, at beboerne her har kørt deres høst til Voer Kloster.

Figur 4 - Placeringen af Voer kloster ved Mossø

Med et ønske om at opnå et øget fald på åens løb ned mod møllehjulet, og derved skabe en større kraft til at drive hjulet, foretog munkene omfattende ændringer af åens oprindelige løb og udløb i Mossø. Det, munkene gjorde, var at etablere en dæmning for foden af udsigtspunktet, som vi i dag kender som Sukkertoppen (se figur 5). Dæmningens funktion var at tvinge det meste af Gudenåens vand fra det sted, der kaldes Riværket, over i en ca. 1300 m lang kunstig kanal (kendes i dag som Døde Å), klosterkanalen, som ledte frem til klostrets møllehjul. Ved disse justeringer af åløbet opstod et kraftigere fald, der gjorde åens vand bedre i stand til at drive møllens hjul.

Figur 5 - Illustration af vandmøllen og dæmningen ved udløbet af de to vandløb i Mossø

Munkenes snilde stoppede ikke her. Dele af klostret kan have været forsynet med gulvvarme. En såkaldt hypocaustovn ledte røgfri varme ind i rummet gennem huller i gulvet. Figur 6 viser en illustration af hvordan sådan en har fungeret. En flise fra en sådan konstruktion menes at være fundet på Voer.

Figur 6 - Illustration af hvordan en hypocaustovn fungere

Økonomien på klostret

Frem til reformationen i 1536 var Voer Kloster et af de betydeligste af landets såkaldte herreklostre. Herreklostre var klostre, hvis økonomi hovedsageligt var baseret på jordegods, som var blevet skænket til klostret gennem testamentariske gaver og som betaling for sjælemesser. Syd for hovedanlægget lå nogle af klostrets økonomibygninger. De rummede typisk nødvendige funktioner for klostrets selvforsyning som stalde, magasin, smedje, bryghus el. lign. Klostrets indtægter kom især fra de mange fæstebønder, der betalte afgifter til klostret i form af naturalier, som enten blev videresolgt eller indgik i klostrets egen husholdning og forbrug. Til opbevaring af de landbrugsprodukter, der på den ene eller anden måde skulle videredistribueres, rådede Voer Kloster over en række ladegårde i området. En af disse ladegårde lå i landsbyen, som da også fik navnet Voerladegård.


Kilder

http://www.klostermoelle-naturcenter.dk/default.aspx?id=m3s0

http://da.wikipedia.org/wiki/Voer_Kloster

http://www.voerladegaard.dk/historien.htm

Powered by MediaWiki