"Drejeren" Svend Næsted Nielsen

Svend Næsted Nielsen, “Drejeren”, (-13.9.1944) var en dansk købmand, nazist og kollaboratør i Skanderborg. Han var venligsindet overfor både de tyske soldater og de danske nazister i byen og var også med til at angive adskillige danske modstandsfolk i Skanderborg og omegn.

Venligsindet mod tyskerne

Der er ikke meget kendt om Nielsen før krigen. Han var indehaver af kolonialhandelen i Skanderborg. Han havde siden 16. januar 1940 været registreret medlem af DNSAP. Efter invasionen af Danmark var Nielsens butik én af otte i byen, som sendte løbesedler rundt til de tyske soldater om, at de altid var velkomne hos dem. Derudover hjalp han også tyskerne med at skaffe biler og reparere dem, samt formidle til danske arbejdere, som gerne ville til Tyskland for at arbejde.

Skanderborgs storstikker

Nielsen var berygtet i Skanderborg, både for sin tysk-venlighed, men også for at angive modstandsfolk og assistere både værnemagten og Gestapo under ransagninger og anholdelser i Skanderborg. Da han var uddannet som drejer fik han tilnavnet “Drejeren” og i visse kredse “Snotdrejeren”.

Den 9. august 1944 var der razzia i Skanderborg. I samarbejde med to stikkere, hvori den ene skulle have været Nielsen, arresterede Gestapo og Værnemagten en række mistænkte modstandsfolk og kommunister i byen. Dette var hvad modstandsfolk i Skanderborg antog, da Nielsen var inviteret med til en fejring af razziaen samme aften, og da Nielsen ikke lagde skjul på sit samarbejde med tyskerne.

Ikke kun i Skanderborg, men i hele Danmark blev stikkere betragtet af modstandsfolk som en af deres største trusler: “Vor farligste Fjende er ikke Tyskerne, men deres femte Kolonne, de danskefødte Landsforræddere, Stikkerne”. (De Frie Danske, 1. januar 1944)

Likvidering af “Drejeren” ved pakkebombe foran Central Hotellet ved Emilievej, september 1944.

Likvideringen

Modstandsbevægelsen tog en beslutning. “Drejeren” skulle likvideres, før han kunne angive flere modstandsfolk. Den 13. september 1944 modtog Nielsen en pakke, en bog indbundet i emballage. Inde i bogen var der en håndgranat, som ved hjælp af en fjeder og trykudløser ville sprænge, når emballagen blev åbnet.

Nielsen modtog pakken af postbuddet og begav sig derefter ned for at hæve en check på 42.000 kr., som han havde modtaget fra værnemagten. Checken var ikke udfyldt korrekt, og da Nielsen ikke kunne hæve pengene, gik han op mod Centralhotellet for at snakke med den tyske kommandant i Skanderborg, som var bosat der. På Emilievej, gaden udenfor hotellet, valgte Nielsen dog at åbne pakken, som sprang i luften. Eksplosionen dræbte Nielsen og sårede en af de tyske soldater, som holdt vagt ved hotellets indgang.

I første omgang troede tyskerne, at der var tale om mislykket sabotage udført af modstandsbevægelsen, og at Nielsen selv var en modstandsmand, hvori hans sabotageplan var mislykket. Efterfølgende opdagede tyskerne dog, at det var deres storstikker fra Skanderborg, der var blevet likvideret.

Dansk efterforskning af likvideringen

Efter befrielsen begyndte en dansk efterforskning af likvideringen. Årsagen var, at man mente, at drabsmetoden var uagtsomt og sjusket, da uskyldige danskere kunne være kommet til skade i eksplosionen. Dette var også den eneste likvidering i Danmark under besættelsen, som blev udført med en pakkebombe.

Modstandsfolkene tilknyttet likvideringen forsvarede sig med, at de håbede, at Nielsen havde åbnet pakken på Østerlide, hvori han vil have forvoldt skade på værnemageren, der holdt til der. Modstandsfolkene fik en reprimande for deres metode, men der var ingen andre konsekvenser.

Bibliografi

• Klostergaard, Kaj. SKANDERBORG - en by under besættelsen 1940-45. Scandane, 1995.

• Pedersen, Leif Juul. Historien om Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg. Turbine. 2017