| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Birgitte Gøye
Fra Skanderborg Leksikon
Birgitte Gøye (1511-1574) var en dansk adelsdame og grundlægger af Herlufsholm Skole sammen med ægtefællen Herluf Trolle. Birgitte Gøye blev som barn sendt på Ring Kloster ved Skanderborg Sø, hvor hun skulle trænes til den kommende rolle som adelig hustru. Senere i sin barndom flyttede hun til Skanderborg Slot, som var én af familiens syv herregårde.
Indholdsfortegnelse |
Familie og stand
Birgitte Gøyes familie tilhørte højadelen og dermed samfundseliten. Birgittes far, Mogens Gøye, var den adelsmand i landet, der ejede mest jord. Han var ansat af kongen som rigshofmester og havde derfor ansvaret for kongerigets husholdningsøkonomi. Birgittes mor hed Mette Bydelsbak og døde da Birgitte var blot et år. Da Mogens Gøye var alene med otte børn efter moderens død, besluttede han at sende sit yngste barn, Birgitte, til Ring Kloster, som skulle sørge for hendes opvækst og opdragelse.
En adels slægt og navn var uhyre vigtigt i renæssancen, da det var grundlaget for ens identitet og eksistensberettigelse. Derfor var Mogens Gøye hurtigt på udkig efter en ny hustru, der kunne hjælpe Mogens med at holde liv i slægten efter Mette Bydelbaks død. Han indgik sit andet ægteskab med Margrete Sture i 1515, hvorefter Birgitte kom tilbage til Skanderborg Slot. Margrete Sture var fra begyndelsen en streng og ukærlig stedmor.
Opvækst på Ring Kloster
Birgitte blev sendt til Ring Kloster, da hun var blot et år. Her skulle hun trænes til sin kommende tilværelse som adelig hustru. Generelt fungerede mange klostre som såkaldte “jomfruskoler”, altså opdragelsesanstalter for unge adelige piger. I sin tid på Ring Kloster lærte Birgitte at læse, regne, skrive, dyrke musik, og vigtigst af alt håndarbejde og husmoderlige dyder såsom bagning, brygning, væving og spinding. Derudover skulle der selvfølgelig også bruges tid på salmer, bønner og bibel.
Klostrets motto var “bed og arbejd”, hvilket har fyldt i Birgittes hverdag. Begge færdigheder var vigtige i dannelsen af ethvert ungt medlem af en adelsfamilie i 1500-tallet.
På klostret var Birgitte under skarp bevogtning døgnet rundt af den strenge og fromme nonne Mette Ovesdatter, som var Birgittes personlige anstandsdame. Da Birgitte flyttede tilbage til Skanderborg Slot fulgte Mette Ovesdatter med, og her fortsatte den disciplinære opdragelse og hårde tugt. Både Mette Ovesdatter og stedmoderen Margrete Sture mente, at kærlighed ikke hørte sig til i et forhold mellem barn og voksen. Det handlede i stedet om lydighed, respekt og frygt. Begrebet barndom eksisterede ikke i 1500-tallet, som vi forstår det i dag - børn var blot små udgaver af voksne.
Ring Kloster
Ring Kloster var et nonnekloster, der tilhørte Benediktinerordenen, beliggende ved Skanderborg Sø. Klostret blev formodentligt grundlagt i 1100-tallet, men nævnes ikke i overleverede kilder før i 1203.
Med reformationen i 1536 ændrede Ring Kloster status. Nu var Danmark protestantisk og ikke katolsk kristen. Efter reformationen blev klostret overgivet som len til rigshofmester Mogens Gøye, og i 1544 overgik det tidligere kloster til hans svigersøn Herluf Trolle.
En ulykkelig trolovelse
Eftersom Birgitte tilhørte den absolutte samfundselite, var det utrolig vigtigt at finde en passende ægtemand, som både målte sig med hendes stand og samtidig kunne sikre familien en god alliance. Da Birgitte var 14 år, havde forældrene fundet et perfekt match, nemlig den 19 år ældre Jesper Daa, der kom af en meget velanset adelsslægt. Han var også udpeget af kongen som lensmand.
I 1500-tallets katolske Danmark var trolovelsen vigtigere end selve ægteskabet. Trolovelsen mellem forskellige adelsslægter sikrede nemlig de gode forbindelser, og alliancer blev bevaret og styrket, hvorved adelen sikrede sin magt. Hvis en kvinde blev trolovet, var hun derfor juridisk og formelt lovet bort.
Birgitte var ikke glad, da hun blev præsenteret for forlovelsesplanerne. Hun protesterede højlydt, men endte med at takke modvilligt ja i et brev til Jesper Daa, under tvang og trusler fra Mette Ovesdatter. Straffen for at nægte var, at hun risikerede at blive gjort arveløs, at blive socialt udstødt og at miste tilknytningen til slægtningen. Birgitte var dybt ulykkelig over trolovelsen.
Særligt stedmoderen insisterede på ægtepagten mellem Birgitte og Jesper. Hun døde dog få år efter trolovelsen, hvilket betød, at der ikke længere var nogen til at haste forholdet igennem. I løbet af de næste 12 år levede Birgitte og Jesper uden kontakt til hinanden, idet alle stiltiende accepterede, at ægteskabet ikke formelt blev gennemført. De var dog stadig trolovede.
Hos det kongelige hof
Som højadelig blev det forventet, at man stillede sig til rådighed for det kongelige hof, hvilket også kom til at gælde for Birgitte. Hun blev udvalgt af dronning Dorothea, Christian 3.s hustru, til at være en af sine “jomfruer”, en slags hofdame, og flyttede ind på det kongelige slot i København. Her udviklede Birgitte og Dorothea et fortroligt bånd, som bl.a. tog afsæt i deres delte interesse i protestantismen og Luthers lære. Forholdet til Dorothea skulle vise sig at få stor indflydelse på ophævelsen af trolovelsen med Jesper Daa.
Ophævelse af trolovelse
Femten år efter at trolovelsen mellem Birgitte og Jesper blev erklæret, lykkedes det den nu 30-årige Birgitte at få den ophævet. Reformationens betydning for forståelsen af ægteskab samt det fortrolige forhold til dronning Dorothea havde stor indflydelse på, at det lykkedes Birgitte at ophæve trolovelsen.
Med reformationen i 1536 ændredes forståelsen af trolovelse og ægteskab. Indgåelse af ægteskab var ikke længere en hellig handling eller et sakramente, som det havde været under katolicismen.
Med hjælp fra dronning Dorothea kunne Birgitte tage sin gamle trolovelsessag op. Kunne hendes trolovelse i en alder af 14 år juridisk betragtes som ægteskab? Christian 3. befalede nemlig Københavns Universitets professorer og rigets bisper at prøve trolovelsens gyldighed. Den 10. august 1540 erklærede det høje fakultet, at “der ikke har været et rigtig ægteskab for Gud mellem de nævnte personer Jesper Daa og Jomfru Birgitte”. Den markante ændring i opfattelsen af ægteskab med reformationen og protestantismens indtog var medvirkende til, at Birgitte fik først kongeparret og derefter retten på sin side.
I sagen blev adskillige personer hørt, herunder Birgitte, hendes far, hendes brødre samt flere af hendes bekendte. De svor alle, at Birgitte ikke havde haft en eneste kærlig følelse for Jesper. Sidstnævnte bekræftede selv, at der hverken havde været et kærtegn eller et lifligt ord imellem dem.
Ægteskabet mellem Birgitte Gøye og Herluf Trolle
Birgitte mødte Herluf Trolle få år efter ophævelsen af trolovelsen med Jesper Daa. Man ved ikke hvordan de mødte hinanden, men begge har været tæt på kongeparret, grundet deres stand, hverv og religiøse overbevisning. Herluf Trolle var adelssøn og var oplært ridder af den gamle skole. Han var samtidig optaget af den evangeliske lære.
Birgitte Gøye og Herluf Trolle blev gift i 1544. I modsætning til den ulykkelige trolovelse med Jesper Daa, mener man, at ægteskabet mellem Birgitte og Herluf var baseret på kærlighed. Parret har levet et selskabeligt og luksuriøst liv, der har involveret jagt, fester, rejser og hofbesøg. Parret havde op til 50 ansatte til at opfylde deres små og store behov. Parret flyttede meget i starten, fra nedlagte klostre, til herregårde og byhuse i København, men slog sig ned i Skovkloster ved Næstved, som senere ændrede navn til Herlufsholm.
Grundet Herlufs erhverv som ridder, var han ofte fraværende i lange perioder. Det var forventet, at han stod til rådighed døgnet rundt. Som 40-årig blev han udnævnt til rigsråd. Birgitte var derfor ofte overladt til sig selv og har samtidig skullet styre alle forretningerne på herregården selv.
Herluf og Birgitte boede ofte på det tidligere kloster indtil pantet blev indløst i 1571 og beløbet udbetalt til Birgitte Gøye.
Grundlæggelsen af Herlufsholm Skole
I 1565 stiftede Herluf og Birgitte Herlufsholm Skole i Næstved. De mente ikke, at uddannelse kun var for adelige, og de var inspirerede af frie børneskoler i Tyskland, som havde en protestantisk og humanistisk ånd. På Herlufsholm var der derfor plads til “20 sønner af adelen og 20 sønner af andre ærlige mænd”. De var dog ikke så moderne, at piger også kunne optages på skolen.
I Herlufsholms Kirke står ægteparrets gravmonumenter.
Enkefrue
Den 25. juli 1565 døde Herluf Trolle. Som rigets øverste admiral havde han deltaget i et af Syvårskrigens søslag, hvor han blev såret i et slag mod svenskerne og derefter døde. Birgitte var dermed blevet enke i en alder af 52 år. Herluf Trolles efterladte formue blev doneret til Herlufsholm Skole, da parret ingen børn fik.
Birgitte fortsatte med at varetage den daglige drift af Herlufsholm i et par år, og flyttede herefter til Ring Kloster. Her skabte hun en form for jomfruskole, hvor adelige jomfruer blev godt opdraget og gift, indtil klostret blev inddraget af Frederik 2. fire år efter. Birgitte endte med at bo i Næstved i sine sidste dage - tæt på Herlufsholm.
Birgitte Gøye døde d. 25. juli 1574. Hun sov stille og roligt ind under bibellæsning.
Bedrifter
Birgitte blev en af tidens store godsejere. Samtidig opnåede Birgitte noget, der ikke var opnået før - hun fik nemlig ophævet sin trolovelse. Selvom hun kæmpede for at få sin egen tvangstrolovelse ophævet, var hun paradoksalt nok selv med til at organisere en række mere eller mindre tvangsforbindelser mellem adelsfolk af lavere rang end hende selv. Dette kan ses som et udtryk for det standshierarki, der bestemte al adfærd indenfor adelen.
Herlufsholm er opkaldt efter Birgittes mand, Herluf Trolle, men Birgitte var ligeværdig med sin mand i opførelsen og driften af skolen.
Bibliografi
- Arenfeldt, Pernille. “Birgitte Gøye.” I Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 24. juni 2023 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Birgitte_G%C3%B8ye.
- Jeksen, Gry. “Birgitte Gøye.” I Kvinde Kend din Historie: Spejl dig i fortiden, s. 76-79. Gyldendal, 2021.
- Reinholdt, Helle. “Klosterskole for adelsbørn.” I DENGANG - Historier fra Skanderborg-området, s. 70-75. Skanderborg Museum, 2009.
- Thomsen, Liv. “Birgitte Gøye: Den standhaftige adelsjomfru.” I Historiens Heltinder - fortællinger fra 3000 års kvindehistorie, s. 98-126. Gyldendal, 2014.
